Vi betragter verden

Lynnedslag

● Politiet i Salisbury i Rhodesia siger at der hvert år er cirka hundrede mennesker i Rhodesia der omkommer ved lynnedslag. Det værste tilfælde var da 21 mennesker der befandt sig i samme hytte, blev dræbt af et enkelt lynnedslag.

Energiøkonomi

● Hvis man sammenligner forskellige landes bruttonationalprodukt målt i kroner, med den mængde energi landene bruger til at frembringe deres nationalprodukt, kan man se hvor økonomisk de anvender deres energi. En sådan sammenligning viser for eksempel at Sverige, for hver nationalproduktkrone, kun anvender 60 procent så meget energi som De forenede Stater. Ifølge Science News har Lawrence Berkeley-laboratoriet anført disse grunde: Svenske bygninger, deriblandt boliger, er dobbelt så effektivt opvarmede som amerikanske; industrien bruger 25 procent mindre varmeenergi for hver ton der produceres; i byerne anvendes der massetransportmidler i stor udstrækning; og svenske biler kører flere kilometer på literen end de amerikanske.

Pacemakere og elektriske hegn

● For folk der har fået indopereret en pacemaker til at stimulere deres hjerte, kan det være fatalt hvis de kommer til at røre et elektrisk hegn. Pacemakeren går i stå når den udsættes for et stød af høj strømspænding. Imidlertid skulle det være muligt for én meget hurtigt at slippe hegnet, idet strømmen er afbrudt i perioder på omkring trekvart sekund og selve strømstødet kun varer mindre end en tiendedel sekund. Der er naturligvis forskel på hvordan forskellige pacemakere reagerer på elektriske stød, alt efter fabrikatet.

Biller som museumsmedhjælpere

● På mange museer findes der store udstillinger med udstoppede dyr eller skeletter af dyr. Har De nogen sinde tænkt over hvordan man får fjernet alt kødet fra dyrene, hvis det er nødvendigt? På mange museer rundt om i verden lader man nu nogle små behårede insekter gøre arbejdet, nemlig larven af klanerbillen. Når et dyr er blevet flået, skæres en del af kødet bort i hånden, og skelettet med resten af kødet tørres. Derefter anbringes det i en særlig kasse hvor billerne går i gang med deres arbejde. Hunnerne lægger deres æg i det tørrede kød, og efterhånden som larverne vokser lever de af kødet. Larverne lejrer sig derefter i noget vat man har lagt nederst i kassen. Senere dukker de frem som voksne og er nu klar til at lægge deres æg i et andet skelet. Hvorfor bruger man denne metode? For det første fordi det både er meget vanskeligt og meget tidkrævende at rense et skelet fuldstændigt med håndkraft. Og hvis man bruger kemikalier, er der fare for at ikke kun kødet bliver fjernet, men også at skelettet bliver angrebet. Larverne kan på to uger rense et fiskeskelet, og et fåreskelet er efter et par måneder fuldstændig afpillet.

Hvad man mener om tobak

● I juni offentliggjordes resultatet af en undersøgelse af tobaksbrugen blandt voksne i USA, foretaget af Det amerikanske Kræftinstitut og Centeret for Sygdomskontrol. Det blev blandt andet afsløret at 90 procent af de adspurgte anså rygning for at være skadeligt. Fireogfirs procent mente at rygning var så sundhedsfarligt at der burde gøres noget ved det. Toogfirs procent sagde at rygning ofte forvolder sygdom og død. Men 57 procent af rygerne sagde alligevel at de aldrig ville holde op med at ryge.

„Den dødsmærkede bilist“

● Ud fra undersøgelser af et antal trafikdrab har det amerikanske transportministerium udarbejdet en såkaldt „profil af den dødsmærkede bilist“. Det er en beskrivelse af hvilke træk ved en bilist der udgør den største fare for hans liv. Bladet Industry Week giver følgende opsummering: „Han er en mand mellem 25 og 37 år. Han har eksamen fra en high-school, er ugift, separeret eller skilt, og kører i en bil af ældre årgang. Han snakker temmelig meget, hans drikkevaner er voldsomme, og han foretrækker øl fremfor stærk spiritus.“

Et helt andet råd

● Det har længe været en almindelig opfattelse at man kunne undgå eller udsætte skaldethed ved grundigt at massere hovedbunden og kæmme og børste håret flittigt. Nu er der imidlertid en læge der siger næsten det modsatte. Dr. Joseph Jerome fra Den amerikanske Lægeforenings Institut for Lægemidler påstår at man ikke skal massere hovedbunden kraftigt og heller ikke kæmme og børste håret kraftigt, hvis man vil beholde det længe. Han giver dette råd: „Vask det og tør det forsigtigt, og undgå at massere hovedbunden.“ Han mener at hverken hovedbunden eller hårrødderne har brug for at blive masseret, og at en alt for hård behandling af hovedbunden og håret snarere medfører at håret knækker og at man bliver hurtigere skaldet.

„Politistat“

● I en overskrift i avisen The Standard fra Nairobi i Kenya kaldes landet Malawi for „en politistat“. Avisartiklen, der er skrevet af C. Legum, henleder opmærksomheden på den brutale behandling som forskellige minoriteter udsættes for under H. Kamuzu Bandas diktatur i Malawi. Legum skriver at mange sorte malawiere i årevis er blevet holdt indespærret som politiske fanger under frygtelige forhold, uden retssag. Om Malawis asiatiske indbyggere, som i nogen tid er blevet udsat for diskrimination, skriver han: „Livet er gjort næsten utåleligt for Malawis brune minoritet.“ Til sidst omtaler Legum den frygtelige forfølgelse af Jehovas Vidner og kalder dette for „den sørgeligste side af Bandas styre“. Efter at have nævnt at Storbritannien har givet økonomisk støtte til Bandas regering, spørger han: „Hvor længe vil Storbritannien blive ved med at støtte Bandas despotiske styre?“

Ingen overbevisende vidnesbyrd

● Mange som har undersøgt teorien om livets udvikling, er blevet slået af mangelen på vidnesbyrd og har fundet at det faktisk grænser til lettroenhed at acceptere teorien. I bladet Science spørger David Wake fra det zoologiske fakultet ved University of California: „Hvorfor er der så mange former for organismer, og hvordan har så mange komplicerede strukturmønstre udviklet sig?“ Han svarer: „Man står tilbage med en usikker følelse af at biologerne ikke er i stand til at fremlægge overbevisende argumenter som kan forklare udviklingen“ af disse specialiserede livsformer. Han tilføjer: „Evolutionsbiologerne er kloge nok, men er forekomsten af et mønster i udviklingen virkelig blevet forklaret, eller er den blevet bortforklaret?“ I en bog han har givet en anmeldelse af, forekommer der nogle forklaringer på udviklingen, som han beskriver således: „Der er en uklarhed som i visse tilfælde nærmer sig mystik.“ Men sådan har det altid været med hensyn til udviklingslæren, for den er baseret på hvad videnskabsmændene selv foretrækker at tro, og ikke på kendsgerninger.

Nøgenbadning og smittefare

● Det er efterhånden ikke noget særsyn at se nøgne mennesker ved de danske badestrande. Er det „en privat sag“ om man optræder nøgen ved stranden? Ikke ifølge læge Eva Graungaard, der kalder det „noget uhygiejnisk griseri, til stor smittemæssig og derfor sundhedsmæssig fare for vore børn“. (Politiken, 24. juli 1976) Hvorfor? Eva Graungaard fortsætter: „Overalt sidder der benklædeløse frisindede damer og herrer . . . med deres åbninger i direkte kontakt med det varme sand. . . . Der er således rig mulighed for at sandet bliver inficeret og smittefarligt med f. eks. svampe og bakterier fra kvinder med kronisk underlivsbetændelse. Og ved den rigtige temperatur af sandet er der også mulighed for gonorrésmitte.“ Lægen fortæller at hun på én dag havde fire børn i sin konsultation med infektioner på knæ- og håndledsregioner; infektionerne var tilsyneladende kommet ind gennem huden gennem meget fine revner; to af børnene havde udviklet en reel blodforgiftning med røde striber op ad benet tydende på at infektionen var gået over i lymfekarrene. Alle børnene måtte behandles med milliondoser af penicillin. Fælles for børnene var at de alle havde været ved Hornbæk Strand om søndagen, hvor de havde kravlet på knæene og bygget sandslotte i det varme sand i en ’gryde’, hvor der umiddelbart forinden havde siddet en klynge nøgne mennesker.

„Vi må forlange at voksne folk sætter deres egoisme og nydelsessyge lidt i baggrunden af hensyn til smittefaren. . . . Tag et eller andet på når du sidder i det sand eller på den bænk som andre skal sidde på,“ slutter Eva Graungaard.

Ændrede læsevaner

● I 1975 faldt de amerikanske avisers samlede oplag med 2,5 millioner i forhold til rekorden på 63,1 millioner i 1973. Stigende omkostninger er blevet anført som en af grundene. Men der er også en anden grund. Bladet Newsweek kommenterer: „Bladudgiverne er bange for at amerikanerne simpelt hen ikke læser så meget som de før har gjort. Det ser ud til at de i stedet for bruger deres tid på fjernsyn, på fritidsaktiviteter, og på snesevis af kraftigt illustrerede og letlæselige specialblade.“ En redaktør siger: „Vi lever i en tid hvor læserne er audio-visuelt oplært, og vi skal konkurrere med visuelle produkter som virker langt mere tiltrækkende.“

„Læsemaskine“ til blinde

● Man har nu i USA udviklet en maskine som kan „læse højt“ for blinde. Den har et særligt kamera som kan søge hen over en trykt tekst og „oversætte“ den til elektroniske signaler. Signalerne sendes ind i en lille computer som er i stand til at genkende bogstaverne, sortere dem og „sige“ ordene. I begyndelsen er maskinens „stemme“ lidt svær at forstå, men elever som har benyttet den har allerede efter nogle få timers øvelse kunnet træne sig op til at forstå så meget som 160 ord i minuttet. Maskinen kostede til at begynde med 300.000 kroner, men man håber at prisen vil komme ned på 30.000 til 36.000 kroner når den bliver sat i produktion.