Hvad siger Bibelen?

Er transcendental meditation for kristne?

„JEG er blevet gladere. Jeg tænker mere klart og arbejder mere effektivt, jeg engagerer mig mere i at hjælpe andre. Jeg har lært at overvinde stress, og når arbejdsdagen er slut har jeg mere energi tilovers til min familie.“

En udtalelse som denne er karakteristisk for mennesker der siger at de har oplevet en positiv forandring i deres liv ved at praktisere det der kaldes „transcendental meditation“, forkortet til „TM“. De opsigtsvækkende påstande om værdien af TM har vakt manges interesse. For eksempel erklærede TM-bevægelsens grundlægger, Maharishi Mahesh Yogi, i 1972 at han havde undfanget en „verdensplan“, der blandt andet havde som mål at „fjerne forbrydelser og al adfærd som gør menneskeslægten ulykkelig“.

De fleste føler sig sikkert tiltalt af tanken om at overvinde deres stress samtidig med at der findes en løsning på alle verdensproblemerne. Men er det af den grund klogt at lære sig transcendental meditation?

Man kunne prøve at besvare spørgsmålet ved at analysere påstandene om at TM på videnskabelig basis fremkalder en tilstand af dyb afspænding. Men for den hvis ønske det er at behage Skaberen, er det klogere at undersøge om TM er i harmoni med Bibelen, som er „inspireret af Gud“. — 2 Tim. 3:16.

Hvordan foregår transcendental meditation? Ved at den udøvende sidder ret op og ned med lukkede øjne og uden anstrengelse lader tankerne kredse om en stavelse, et ord eller en sætning, det såkaldte „mantra“. Tilhængerne af TM siger at det hverken er en religion, en filosofi eller en livsform. De anbefaler kun TM som „en naturlig teknik til uden anstrengelse at forbedre alle sider af ens tilværelse“.

Er den virkelig det, eller er TM en form for religion der strider mod Bibelen? Hvad viser kendsgerningerne?

Teknikkens udformer, den førnævnte Maharishi, kaldes selv „yogi“. Dette ord anvendes om en som menes at have opnået „forening“ med Gud gennem den hinduiske teknik der kaldes yoga (betyder „forening“ eller „forbindelse“ på sanskrit). Det er også interessant at leksikonet Encyclopædia Britannica (1976-udgaven) definerer ordet „mantra“ således: „Inden for hinduismen og buddhismen en hellig meditationslyd (en stavelse, et ord eller et vers) som regnes for at besidde hemmelige eller åndelige kræfter. . . . Mantra’er er stadig et vigtigt led i hinduismens ritualer og hjemmeceremonier. I mange sekter får nye disciple der indvies, et hemmeligt mantra hvisket i øret af guruen (den åndelige vejleder).“

Den forbindelse der er mellem TM og hinduismen fremgår særlig tydeligt af det ritual nye disciple gennemgår ved deres indvielse (også kaldet „initiering“). Ved indvielsen skal den optagelsessøgende medbringe nogle stykker frugt, et hvidt lommetørklæde og nogle blomster. TM-læreren anbringer dette på et „alter“, hvor der i forvejen er et lys, noget røgelse og et billede af Swami Brahmananda Sarasvati Maharaj, også kaldet „Guru Dev“.

Efter at have tændt lyset og antændt røgelsen messer læreren nogle bønner på sproget sanskrit; ceremonien kaldes en „puja“ (tilbedelse). I puja’en er der en længere „påkaldelse“ af hinduismens guder og helgener, hvori blandt andet følgende forekommer: „Jeg bøjer mig for Herren Narayan, for den lotusfødte Brahma, skaberen . . . for Herrens herlighed bøjer jeg mig igen og igen, for ham ved hvis dør den strålende forsamling af guder beder om fuldkommenhed dag og nat.“

Denne messen slutter med adskillige lovprisninger af „Shri Guru Dev“. I en af disse lovprisninger nævnes de tre guder i hinduismens treenighed, nemlig Brahma, Vishnu og Shiva, med disse ord: „Jeg bøjer mig for Guru Dev i Brahmas herlighed, Guru Dev i Vishnus herlighed, Guru Dev i den store herre Shivas herlighed.“

I betragtning af dette, hvorfor hævder så mange da at TM ikke har noget med religion at gøre? Tilsyneladende for at gøre den mere tiltrækkende for offentligheden. I sin bog The Science of Being and Art of Living siger Maharishi (som på titelbladet kaldes „Hans Hellighed“):

„Når og hvor religionen dominerer massernes bevidsthed, bør transcendental meditation fremføres i religiøs skikkelse. Når og hvor samfundets bevidsthed domineres af metafysisk tænkning, bør transcendental meditation fremføres i metafysiske vendinger, med det åbenbare mål at fremtræde som en opfyldelse af de herskende metafysiske tanker. Når og hvor massernes bevidsthed domineres af politik, bør transcendental meditation fremføres i politiske vendinger og med politik som platform, med det mål at opfylde slægtleddets politiske forhåbninger. Når og hvor massernes bevidsthed domineres af økonomi, bør transcendental meditation fremføres fra økonomiens niveau, med det mål at opfylde tidens økonomiske forhåbninger og målsætninger.“

„Men,“ vil nogle måske indvende, „gør det egentlig nogen forskel om transcendental meditation har forbindelse med hinduisme eller ej?“ Ifølge Bibelen gør det en stor forskel.

Det fremgår klart af Bibelen at de fleste af verdens religiøse opfattelser og handlinger ikke har Guds godkendelse. Apostelen Paulus skrev for eksempel: „Det som folk fra nationerne ofrer, ofrer de til dæmoner og ikke til Gud; og jeg ønsker ikke at I skal være parthavere med dæmonerne.“ (1 Kor. 10:20) Jesus Kristus lærte os at „de sande tilbedere vil tilbede Faderen med ånd og sandhed“. (Joh. 4:23) I en bøn til Gud pegede han også på den eneste sandhedskilde der findes: „Dit ord er sandhed.“ (Joh. 17:17) Lad os sammenligne nogle sider af transcendental meditation med Guds åbenbarede sandhedsord, Bibelen.

Jesus fortalte hvem al vor tilbedelse bør rettes imod: „Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.“ (Matt. 4:10) Vi har allerede set at TM, især i indvielsesritualet, indbefatter lovprisning af hinduismens guder og helgener. Kan man ’tilbede Jehova alene’ hvis man deltager i noget sådant?

For dem der tror på Bibelen er der endnu en alvorlig indvending. Det er kendt at folk der beskæftiger sig meget indgående med yoga-beslægtet meditation, ofte hævder at de får overnaturlige evner, for eksempel evnen til at forudsige ting der skal ske i fremtiden. Bibelen viser at når sådanne evner forekommer blandt mennesker der ikke tilbeder Jehova, stammer de fra de onde åndemagter, dæmonerne. (Apg. 16:16) Kunne transcendental meditation ikke udsætte én for denne farlige påvirkning?

Læg mærke til følgende udtalelse af Maharishi angående hensigten med mantra’erne: „Her udfører vi noget i overensstemmelse med Veda-ritualerne: en ganske særlig messen for at fremkalde en virkning i en anden verden, for at påkalde de højere væsener eller guder som opholder sig der. Hele kundskaben i mantraerne eller Vedahymnerne knytter sig til menneskets forbindelse, menneskets kommunikation med de højere væsener i de forskellige lag af det skabte.“

Som nævnt før sammenligner Guds ord enhver tilbedelse som strider imod Bibelen, med det at ’ofre til dæmoner og ikke til Gud’. Hvis man virkelig kommer i kontakt med „højere væsener“ ved at messe et mantra, må disse altså være dem som Bibelen kalder „ondskabens åndemagter i det himmelske“. (1 Kor. 10:20; Ef. 6:12) Er der nogen fornuft i at have den mindste forbindelse med en praksis som, hvis man fortsætter ad den vej, kan føre til påvirkning fra dæmonerne?

Hvordan forholder det sig med den tanke at TM skulle være en vigtig metode til at „fjerne forbrydelser og al adfærd som gør menneskeslægten ulykkelig“? Ifølge Bibelen kan dette ikke lade sig gøre, for transcendental meditation griber ikke fat om verdensproblemernes virkelige rod. Hvorfor ikke?

For det første af denne grund: Når menneskers bestræbelser så ofte viser sig ørkesløse og mislykkede skyldes det, ifølge Bibelen, for en stor del menneskenes egen ufuldkommenhed. (Sl. 51:7; Præd. 7:20; Rom. 8:20) Sygdom, alderdom og død er et resultat af menneskets ufuldkomne tilstand, som skyldes synd. (Matt. 9:1-8; Rom. 5:12; 6:23) For det andet åbenbarer Bibelen at den egentlige årsag til verdens problemer er den der kaldes „Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord“. (Åb. 12:9) Bibelen viser at der foruden Djævelen også er en hærskare af dæmoner som kaldes ’verdensherskere’. — Ef. 6:12.

Den sande løsning på problemerne i verden er uløseligt forbundet med Guds søn, Jesus Kristus. Ifølge Bibelen kan menneskets synd og død kun fjernes ved Jesu genløsningsoffer. (Matt. 20:28; Apg. 4:12; 1 Tim. 2:5, 6) Og det er et himmelsk rige, bestående af Jesus Kristus og hans hellige medregenter, som vil træde i stedet for alle de jordiske riger, så hele jorden derved bliver underlagt Guds styre. — Dan. 7:13, 14, 21, 22, 27; 2:34, 44, 45.

Kunne man så ikke bare se bort fra de religiøse aspekter af transcendental meditation og de fantastiske påstande der fremsættes angående denne teknik, og blot betragte den som en metode til afspænding og ’afstressning’? Der er naturligvis ikke noget forkert ved at slappe af. Jesus selv ønskede undertiden at hvile, og trak sig ved en lejlighed tilbage fra skarerne for at få fred til det. (Mark. 6:31, 32) Men når han søgte hvile, var det på en måde som ikke stred mod de bibelske retningslinjer.

Hvad angår transcendental meditation, som altså har nær forbindelse med religiøse handlinger, er det godt at huske at Paulus — også med religiøse handlinger i tanke — advarende sagde at „lidt surdej syrer hele dejen“. (Gal. 5:9; jævnfør Mattæus 13:33; 16:6, 11, 12.) Det rette syn på enhver handling eller praksis der har forbindelse med falsk religion, får vi ved at tilegne os denne bibelske vejledning: „Bliv ikke spændt i ulige åg med ikke-troende. For hvad samfund har retfærdighed med lovløshed? Eller hvad fællesskab har lys med mørke? . . . ’„Derfor, gå ud fra dem, og skil jer ud,“ siger Jehova, „og hold op med at røre det urene“’; ’„og jeg vil tage imod jer.“’“ — 2 Kor. 6:14-17.