Troen på Gud — en livsform
HVOR mange mennesker tror på Gud? I De forenede Stater undersøgte et institut for meningsmålinger, Center for Policy Research, i 1974 hvor mange amerikanere der troede på Gud. De kom til det resultat at 69 procent af alle U.S.A.s indbyggere var „absolut sikre på Guds eksistens“. Er dette nu ensbetydende med at alle disse mennesker tror på Gud? Næppe! Hvorfor ikke? Fordi troen på Gud er en livsform.
At tro på Gud er langt mere end blot at tro på hans eksistens. Man kunne forestille sig en republik hvor der var en politiker som alle kendte. Det at alle kendte ham ville selvfølgelig ikke være ensbetydende med at alle troede så meget på ham at de ville stemme på ham som præsident!
Bibelskribenten Jakob fortæller netop at det ikke er nok blot at tro at Gud er til: „Du tror der er én Gud, ikke sandt? Det gør du vel i. Dog, dæmonerne tror også — og gyser. Men vil du gerne vide, du tomme menneske, at tro uden gerninger er uvirksom? Ja, ligesom legemet er dødt uden ånd, således er også troen død uden gerninger.“ Med andre ord: troen på Gud er en livsform, den fører til gerninger — ellers er den død. — Jak. 2:19, 20, 26.
Det samme understregede Jesus Kristus gang på gang. Han sluttede sin bjergprædiken med en illustration; den vise mand der handlede efter Jesu ord og gjorde dem til sin livsform, stillede han op som kontrast til den tåbelige, der var tilfreds med blot at lytte til Jesu ord men aldrig fulgte dem. Jesus talte strengt irettesættende til dem der ’ærede Gud med læberne, mens deres hjerte var langt borte fra ham’. Han talte også strengt til de religiøse hyklere hvis gerninger ikke svarede til deres ord; „de siger det nok, men gør det ikke“. (Matt. 7:24-27; 15:8; 23:1-4) I disse fordømmelser af visse menneskers hykleri citerede Jesus fra profeten Esajas, idet der havde været en lignende situation på profetens tid. — Es. 29:13.
Den samme indstilling findes i dag; den kendetegner mange der hævder at tro på Gud. I det religiøse blad Theology Today for april 1974 var der således en lederartikel som blandt andet sagde at „kristne i det store og hele ikke er påviseligt mere kærlige, mere tolerante eller mere medmenneskelige end folk fra andre religioner eller folk uden religion“. Men burde de kristne ikke være mere kærlige, tolerante og medmenneskelige, eftersom deres Lærer og Eksempel, den hvis disciple de hævder at være, har sat den højeste standard i disse henseender? Selv i dag er det desværre som en kendt amerikansk skribent for nogle år siden sagde, med en sammenligning fra fortiden: „Enhver stoiker var stoiker, men hvor er de kristne i kristenheden?“
Ja, troen på Gud, sådan som Jesus Kristus lærte og praktiserede den, drejede sig ikke blot om at tro at der er en Gud til — den er en livsform. I kristendommens første tid for nitten hundrede år siden var den derfor kendt som „Vejen“. Vi læser for eksempel at Saulus (Paulus) fra Tarsus, før han omvendte sig og selv blev discipel af Jesus Kristus, forfulgte „alle som han fandt der tilhørte Vejen, både mænd og kvinder“. — Apg. 9:2; se også Apostelgerninger 19:9, 23; 22:4; 24:22.
Kundskab er en forudsætning
Det er med rette blevet sagt: „Tro er at tage Gud på ordet.“ Men hvordan kan man tage Gud på ordet, hvis man ikke kender ret meget til hvad han har sagt i sit ord, Bibelen? Apostelen Paulus skrev: „Hvordan skal man påkalde ham som man ikke har fået tro på? Og hvordan skal man få tro på ham som man ikke har hørt om?“ (Rom. 10:14) Derfor går Jehovas kristne vidner ikke ind for at omvende folk ved hjælp af veltalende vækkelsesprædikanter eller karismatiske massemøder. Nej, deres fremgangsmåde er helt anderledes: De går fra hus til hus for at finde dem der ’sukker og jamrer’ på grund af den ondskab de ser i verden, dem der „erkender deres åndelige behov“. — Ez. 9:4; Matt. 5:3.
Jehovas vidner fortæller sådanne lærvillige mennesker hvad Guds ord, Bibelen, siger om Guds egenskaber, hvordan han har handlet, og hvilke krav han stiller til sine jordiske skabninger. På den måde opfylder de Jesu befaling: „Gå derfor ud og gør disciple . . . idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ At „holde“ dette er en livsform. — Matt. 28:19, 20.
Den rigtige begyndelse
Denne kundskab og tro på Gud som de lærvillige efterhånden tilegner sig, medfører at de også er parate til at betale prisen for at gøre deres tro på Gud til en livsform. Nogle typiske eksempler på dette finder vi blandt dem der blev døbt ved stævnerne „Guds sejr“ i Argentina først i 1974. En mand ved navn C. H. fortalte: „Fire måneder før jeg skulle begynde som soldat fik jeg nøjagtig kundskab om Bibelen. Dermed blev jeg stillet over for en vigtig afgørelse. Jeg valgte Jehova. Jeg er blevet idømt tre års fængsel til afsoning i Campo De Mayo, men er lykkelig for i dag at blive døbt som et vidne for Jehova.“
En anden, A. L., fortæller om sig selv: „Igennem fjernsynet var jeg blevet en kendt komiker. Så lærte jeg at Jehovas organisation må være ren, og på grund af mit arbejde måtte jeg nu træffe en alvorlig afgørelse. Efter at jeg havde bedt meget, gav Jehova mig styrke til at træffe den rette afgørelse. Jeg begyndte at aflyse alle kontrakter om medvirken i umoralske forestillinger og andre former for optræden der stred mod Bibelens principper. Meget af min popularitet i fjernsynet mistede jeg, foruden en hel del af min indtægt. Men jeg gjorde det med glæde til gengæld for den forret det er at tjene Jehova Gud.“
En kvinde ved navn L. M. gennemgik en anden form for prøvelse. Hun fortæller: „Da jeg begyndte at studere Bibelen sammen med Jehovas kristne vidner, havde min mand ikke noget imod det. Men efterhånden som bibelstudiet skred fremad, blev han en hård modstander. Da jeg første gang havde en opgave på den teokratiske skole, kom han hen i rigssalen og sagde til mig: ’Du må vælge mellem Jehovas Vidner og mig.’ Så sagde jeg til ham at jeg ville vælge Jehova Gud. Det lykkedes ham at opnå separation, efter at vi havde været gift i femten år, og vi er stadig separerede. Ikke desto mindre er jeg glad for at være her ved dette stævne og for at blive døbt som et af Jehovas vidner.“ Der kunne gives mange, mange flere eksempler som viser at tro på Gud ikke bare drejer sig om at tro at han er til, men om at leve i harmoni med hans ord.
Fortsæt på vejen
Efter at have gjort den rigtige begyndelse må man fortsætte ad den rette vej, og med de rigtige motiver. En kristen må ’tilbagebetale kejseren det der er kejserens’, blandt andet ved at adlyde sit lands love og betale sin skat. (Matt. 22:21) Han gør det ikke alene på grund af frygt for straf, men også for sin samvittigheds skyld. Apostelen Paulus gav denne vejledning: „Der er derfor en tvingende grund til at man underordner sig, ikke alene for vredens men også for samvittighedens skyld. Det er jo også af den grund I betaler skat.“ (Rom. 13:5, 6) I denne henseende er Jehovas kristne vidner gang på gang blevet offentligt rost for at de så pligtopfyldende betaler deres skat.
Den gudfrygtige livsform indbefatter også at arbejde samvittighedsfuldt på sin arbejdsplads. Mange ansatte bestiller så lidt som muligt eller arbejder kun når chefen ser dem. Sande kristne følger imidlertid bibelske principper som dette: „Vær lydige i alt mod dem som er jeres herrer . . . Hvad I end gør, så arbejd på det med hele jeres sjæl som for Jehova, og ikke for mennesker, for I ved at det er fra Jehova I til gengæld vil få arven.“ (Kol. 3:22-24) Jehovas vidner har fået ry for at være gode ansatte, netop fordi de følger denne vejledning. Et typisk resultat af deres undervisning er det eksempel som en ung kvinde satte efter at have studeret Bibelen sammen med Jehovas vidner i ganske kort tid. Hendes arbejdskammerater drillede hende fordi hun arbejdede så pligtopfyldende, selv når chefen ikke så det. Hun svarede: „Der er en i himmelen som ser hele tiden.“
Blandt de øvrige områder hvor kundskaben om Gud bør have indflydelse på ens livsform, kan nævnes spørgsmålet om ægteskabelig trofasthed. Guds ord siger tydeligt: „Lad ægteskabet blive holdt i ære blandt alle og ægtesengen være ubesmittet, for Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere.“ (Hebr. 13:4) Ganske vist er der flere og flere præster som ikke er enige med Guds ord heri, men sande kristne vil følge Guds krav. Også i dette spørgsmål har Jehovas kristne vidner et godt omdømme. Et leksikon, New Catholic Encyclopedia, siger under emnet „Jehovas Vidner“ at „deres ægteskabs- og seksualmoral er temmelig streng“. Sandheden er at deres moral er som Bibelen foreskriver. — Bd. 7, s. 864.
Vidnesbyrdet bringes ud
Det område hvor det måske er allermest tydeligt at troen på Gud er en livsform, er forkyndelses- og undervisningsarbejdet. Jesus havde befalet sine disciple at lade deres lys skinne for mennesker, og pålagt dem at de ikke skulle skamme sig over at vedkende sig ham over for andre, da han ellers ikke ville vedkende sig dem over for sin himmelske Fader. (Matt. 5:14-16; Mark. 8:38) I sine sidste ord til dem pålagde han dem denne særlige forpligtelse: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem.“ De første disciple forstod hans ord, for vi læser at de, efter at være blevet spredt på grund af forfølgelse, „gik . . . gennem landet og forkyndte ordets gode nyhed“. — Matt. 28:19, 20; Apg. 8:4.
Ja, de var så flittige og nidkære at apostelen Paulus få år senere kunne skrive at den gode nyhed var blevet „forkyndt blandt al skabningen under himmelen“. (Kol. 1:23) Jesus havde også forudsagt at ’denne gode nyhed om riget ville blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så ville enden komme’. (Matt. 24:14) I dag er Jehovas vidner faktisk de eneste i verden for hvem forkyndelse og undervisning er en livsform. En rapport, som endda ikke er helt fuldstændig, viser at 2.153.539 Jehovas vidner i april 1976 var med til at forkynde og undervise, og at de ledede 1.373.707 hjemmebibelstudier.
Ja, troen på Gud er virkelig en livsform. Den giver tilfredshed, lykke og fred i sindet. Den omfatter langt mere end blot at mene at Gud og Kristus Jesus eksisterer; den omfatter det at leve efter Bibelens principper og være med til at fortælle andre sandheden om Gud, Jesus Kristus og deres rige. Det er dette arbejde Jehovas kristne vidner er optaget af, og de vil med glæde hjælpe andre med at tilegne sig den samme livsform.