Hvad kan vi gøre for at opretholde en bedre tilværelse?

AT LÆGEVIDENSKABENS bestræbelser for at forlænge levetiden kun er kronedes med ringe held, bør ikke få os til som enkeltpersoner at undlade at gøre hvad vi kan for at blive halvfjerds eller endnu ældre, og navnlig ikke at undlade at bedre vor tilværelse. Der er nemlig ikke meget ved at forlænge livet hvis man ikke samtidig opnår et rimeligt mål af lykke og dertil mulighed for at virke til gavn for andre.

Det skorter ikke på forslag til hvordan man opnår at leve længere — helsekost, slankekure og øvelser af såvel fysisk som mental art. Ikke sjældent ser man sundhedsbevidste mennesker løbe eller trave på gade og vej. Helsetidsskrifter og helsekostforretninger florerer. Tusinder af psykiatere virker som personanalytikere, og mange forskellige meditationsformer dyrkes med entusiasme. Miljøfolk kæmper for en mindskelse af forureningen, der nu truer sundheden i alle lande.

Man gør absolut klogt i at vise interesse for sit helbred og udvise en rimelig forsigtighed for at undgå ting der skader. En fornuftig kost, legemsøvelser i et rimeligt omfang og påpasselighed så man undgår at forurene omgivelserne af hensyn til sig selv og andre, virker alt sammen gavnligt. Det siger sig selv at umådehold i enhver henseende kan medvirke til at forkorte levetiden. Det gælder for eksempel alkoholisme, hang til narkotiske midler, og overernæring.

Forholdsregler man gør klogt i at tage

Varsomhed og opmærksomhed kan ofte forhindre at man pludselig afskæres fra livet. Tusinder af menneskeliv kunne spares dersom alle bilister udviste forsigtighed. Tilbageholdenhed med hensyn til for eksempel at skovle sne og give sig i lag med andet usædvanlig strengt arbejde kunne hjælpe ældre mennesker til at undgå den træthed og overanstrengelse der ofte er følgen. Enhver, ung som gammel, kan rammes alvorligt af overdreven ængstelse og spænding som følge af jag for at hamle op med andre i forretningsverdenen eller i samfundet. For højt blodtryk, som den moderne levevis i høj grad har medvirket til hos mange, er en af vor tids værste dræbere.

Skal menneskets levetid forlænges, er det også af betydning at der vises omsorg for børnene i deres første år. Louis Stambovsky siger herom:

„Hvornår skal man begynde at træffe forebyggende foranstaltninger mod de såkaldte alderdomssygdomme? Så tidligt som muligt, ja faktisk fra undfangelsesøjeblikket. Vi kan ikke bygge en stærk maskine dersom moderens byggematerialer er mangelfulde, enten kvantitativt eller kvalitativt. En styrkende diætkost før fødselen har givet forbavsende resultater. Ved kontrolundersøgelser har man fået overraskende beviser for virkningen af et sådant kosttilskud; barnet var i alle henseender sundt og stærkt, og moderen havde fordelen af en ukompliceret nedkomst med færre komplikationer efter fødselen. Under forudsætning af at det er et normalt barn der kommer til verden, vil tilstrækkeligt af celleopbyggende og funktionsfremmende biokemikalier fra da af være af betydning hvis vi skal tilstræbe en sygdomsfri lang levetid. . . . For mange, eller for de fleste, af de sygdomsbilleder man har iagttaget hos mennesker i ’de gyldne år’, gælder det at spiren til dem blev lagt i barndommen eller den tidlige ungdom.“

Samme sagkyndige fremsætter følgende interessante iagttagelse i en behandling af årsagerne til overvægt, en trussel mod den lange levetid:

„Den tredje grund til obesitas [det vil sige meget stærk fedme] lægges på spædbarns- og barnestadiet. Overfodring i disse perioder danner et abnormt antal fedtceller der aldrig helt forsvinder. . . . disse mennesker bliver ved med at være fede, selv efter at den overdrevne spisen er hørt op, og måske forbliver de fede resten af livet.“

En bedre fremgangsmåde

Men når alt er sagt og gjort hvad sundhed angår, hvem ved så nøjagtigt hvad der er godt for menneskelegemet? Den enkelte må selv for en stor del finde ud af hvilke spiser og motionsøvelser han skal vælge og dermed gavne sit helbred. Men selv om man gør hvad man kan, er det bogstavelig talt umuligt at sikre at man får alt hvad man behøver af vitaminer, mineraler, proteiner og andre livsvigtige stoffer i de rette mængder og sammensætninger. Og med de forfalskede, forfinede fødevarer, samt forureningen af luft og vand, ja af grøntsager, kød og frugt, kan man ikke undgå at få noget af det der skader helbredet.

Det er derfor klogt at tænke alvorligt over følgende udtalelse fra Bibelen: „Legemlig opøvelse er gavnlig til lidt, men gudhengivenhed er gavnlig til alt, idet den indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme.“ Med denne kendsgerning som baggrund får vi dette råd: „Opøv . . . dig selv med gudhengivenhed som mål.“ — 1 Tim. 4:7, 8.

Hvad menes der med „gudhengivenhed“? Bibelen beskriver ganske enkelt gudhengivenhed som det at gøre hvad der er ret ifølge Skaberen. Sådan lød Skaberens ord til dem der hævdede at tjene ham: „Det er sagt dig, o menneske, hvad der er godt, og hvad [Jehova] kræver af dig: hvad andet end at øve ret, gerne vise kærlighed og vandre ydmygt med din Gud.“ — Mika 6:8.

Hvordan vil det vise sig at være det bedste og mest gavnlige at stræbe efter gudhengivenhed? Først og fremmest vil det at du er sandfærdig og ærlig afværge mange vanskeligheder både i dit hjem og blandt dine venner og forretningsforbindelser. Ved din ærlighed vil du undgå at komme til at nages af samvittighedskvaler, og den vil give andre tillid til dig. Selv om din ærlighed måske til tider vil påføre dig et økonomisk tab fordi du afslår at deltage i noget uhæderligt eller ikke vil lyve, vil du erfare som andre ærlige har gjort det — at det selv i denne uærlige verden betaler sig at være ærlig, i det lange løb.

Skal man kunne være hæderlig og ærlig i alt, må man have en ledetråd. Her er Bibelen den eneste pålidelige. I øvrigt er det en vældig spore til ærlighed at vide at det ikke alene er mennesker der ser din gode færd — Skaberen ser den også og han vil belønne dig på den mest gavnlige måde. Om menneskers reaktion på helhjertede, ærlige, gavmilde handlinger sagde Jesus Kristus: „Gør jer det til en regel at give, så vil man give til jer. Et godt mål, der er presset, rystet og som løber over, vil man give i jeres skød. For med det mål som I udmåler med, vil man udmåle til jer igen.“ — Luk. 6:38.

Om Guds interesse for det menneske der gør hvad der er ret fordi det holder af sin Skaber og elsker sandhed og retfærdighed, siger Bibelen: „[Jehovas] øjne skuer omkring på hele jorden, og han viser sig stærk til at hjælpe dem, hvis hjerte er helt med ham.“ — 2 Krøn. 16:9; Sl. 34:16.

Hæderlig, ærlig adfærd i praksis

Vil en ærlig, hæderlig livsførelse virkelig vise sig mulig? Ja, det kan vi anføre eksempler på. Måske har du også selv erfaret det; det har Jehovas vidner. Mange mennesker ved at Jehovas vidner samvittighedsfuldt gør det de tror er bibelsk rigtigt. De har vidt forskellig baggrund men har ændret deres tidligere livsform og rettet deres liv ind efter Bibelens principper så godt de har formået det. Vi skal her kort gengive et par oplevelser der viser at pålidelighed og ærlighed ikke alene giver en god samvittighed men også bidrager til at man kommer bedre ud af det med andre.

I Sverige, hvor arbejdsløsheden ligesom i Danmark er et voksende problem, søgte et af Jehovas vidner en stilling og blev i den anledning stillet en del spørgsmål af direktøren og hans stab. Efter en pause spurgte direktøren: „Tilhører De noget trossamfund?“ Da han hørte svaret: „Ja, jeg er et af Jehovas vidner,“ sagde han: „Udmærket. Vi har i forvejen tre Jehovas vidner i virksomheden, og det er gode folk. I har åbenbart en høj moral.“ Det viste sig at direktøren i sin tid havde fået en del af sin uddannelse i et firma i De forenede Stater hvor flere Jehovas vidner var ansat. Det Jehovas vidne der fortalte denne oplevelse tilføjede: „Det beviste sandfærdigheden i Jesu ord da han omtalte livets materielle fornødenheder og derpå sagde: ’Bliv da ved med først at søge riget [Guds rige] og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.’“ — Matt. 6:33.

En tankpasser i Spanien fyldte benzin på for en kunde, men før han havde fået betaling kom en af hans kolleger ved en forglemmelse til at tanke for en anden kunde, hvorved beløbet på standeren blev slettet. Kunden forlangte at se hvor meget han havde fået og blev irriteret da han opdagede hvad der var sket. Han udbrød: „Det eneste der kunne få mig til at tro dig på dit ord, ville være om du var et af Jehovas vidner.“ Tankpasseren kunne med rette svare: „Jeg er et af Jehovas vidner.“ „Så behøver du ikke sige mere. Hvis du siger fyrre liter, så var det fyrre liter. Jeg er politiinspektør i Granada og kender Jehovas vidner godt nok til at vide at de ikke lyver.“ Og så betalte han for sin benzin.

Mange hjertesorger kan undgås

Står man fast på de rette moralprincipper kan man desuden afvende mange sygdomme og hjertesorger og undgå at volde andre skade. En ren moral er det primære grundlag i familielivet. De der har ladet hånt om dette princip har fundet at løse forhold uden for ægteskabet, selv når de blev plejet med ægtefællens viden, er endt med et brud. Og selv om parret lever sammen papirløst, erfarer de den samme følelsesmæssige forstyrrelse og jalousi som et lovformeligt viet par når partneren er utro. Forældres utroskab har desuden en højst demoraliserende virkning på deres børn.

Alle de problemer som forårsages af uærlighed, løgn og umoralsk adfærd fører til skuffelse, forvirring og hjertekvaler, for ikke at tale om en dårlig samvittighed. Dette igen bevirker at man mister glæden, og alt for ofte fører det til fysisk og mental sygdom.

Der hersker ingen tvivl om at et menneskes fysiske tilstand er nært forbundet med dets mentale tilstand. Det der berører vort fysiske helbred berører samtidig vor mentale tilstand, og vor mentale indstilling har en hel del at gøre med vor fysiske sundhed. Dersom man er ulykkelig eller misfornøjet, føler man sig utilpas rent fysisk. En konstant ulykkelig tilstand medfører anspændthed, modløshed, depression og melankoli, ja ofte vrede og selvmedlidenhed eller selvbebrejdelser. Og det igen kan medføre de værste sygdomme.

Den tabte lykke kan genvindes

Et menneske har måske ikke levet som det burde og er derfor ulykkeligt. Det er dog aldrig for sent at forsøge at rette op på forholdet i håb om at lykken kan genvindes. Overvej hvordan det gik en mand i Niger i Afrika. Han havde ord for at være en drukkenbolt og en ødeland der forsømte sin familie og ikke forsørgede den ordentligt. Konen forlod ham og fik en vellønnet stilling som lærer i et andet land (Togo). I sin fortvivlelse søgte manden hjælp i Bibelen. Kort tid efter at han havde påbegyndt et regelmæssigt bibelstudium begyndte han at ændre sine vaner. Han holdt op med sin overdrevne nydelse af vin og brugte i stedet pengene på sin familie. Han sendte endog det halve af sin løn til hustruen. Hustruen kom nu og besøgte ham og blev forbavset over at se hvilken forandring der var sket med ham. Hun besluttede at opgive sit arbejde i Togo og blive hos sin mand og studere Bibelen sammen med ham. Familien er nu lykkelig over atter at være forenet!

Hvem vil hævde at det ikke er muligt at gøre det der er godt og gavnligt, endog i en selvisk verden? Det beriger sandelig tilværelsen. Men er det alt? Giver det ikke andre fordele ud over dem der opnås under de nuværende forhold?

[Illustrationer på side 5]

Helsekost

Vent

[Illustration på side 6]

Bilistens uagtsomhed kan pludselig forkorte hans og andres liv

[Illustration på side 7]

Ærlighed og sandfærdighed påskønnes af andre

[Illustration på side 8]

Bibelen er den eneste sikre ledetråd til en bedre tilværelse

[Illustration på side 9]

Utroskab og uærlighed kan splitte et ægteskab