En tragedie i nutidens Grækenland

AF „VÅGN OP!“-​KORRESPONDENT I GRÆKENLAND

PÅ TEATERET er en „tragedie“ et sørgespil eller et drama om ulykkelige begivenheder. Stykket får gerne en sørgelig udgang. Det var i det gamle Grækenland at nogle af de første dramaer blev udspillet, flere hundrede år før Kristi fødsel.

I nutidens Grækenland udspilles der også et drama, som indtil nu har fået en tragisk afslutning. Men der er ikke blot tale om et skuespil på et teater. Det er en tragedie der varer ved dag efter dag med fredelige, lovlydige græske borgere som ufrivillige aktører.

Disse græske borgere er unge mænd som er Jehovas vidner. Der ydes dem ikke den mindste form for retfærdighed, og den ene gang efter den anden bliver de sat i fængsel. Den eneste „overtrædelse“ de har begået, er at de ikke med god samvittighed kan bære våben og gå i krig. Når den ene fængselsdom er afsonet, kommer de igen for retten og bliver dømt for den samme anklage og fængslet igen.

De unge grækere udsættes for denne tragiske behandling fordi deres kristne samvittighed ikke vil tillade dem at bære våben. Herved adlyder de Guds befaling, der lyder: „Deres sværd skal de smede til plovjern, deres spyd til vingårdsknive.“ De opfylder den bibelske profeti: „Ej [øver de] sig i våbenfærd mer.“ — Es. 2:4.

Deres standpunkt er konsekvent, og Jehovas vidner i alle andre lande på jorden indtager det samme standpunkt. De følger Jesu og hans disciples eksempel. Jesus sagde ved en lejlighed til en af sine disciple at han skulle stikke sit sværd i skeden. — Matt. 26:52.

Græsk skribent protesterer

For ikke så lang tid siden havde den athenske avis TA NEA en beretning om nogle af de unge mænd der bliver holdt fængslet. Artiklens forfatter, Vas. Vasilikos, omtalte dem som en kategori af fanger „som ingen nogen sinde taler om. Det er Jehovas vidner, som gentagne gange er blevet dømt ved domstolene for den selv samme ’forseelse’: vægring ved at bære våben“.

Vasilikos nævnte nogle af dem ved navn. For eksempel er der Nick Saridis, som er niogtredive år og gift. I 1960 blev Saridis for første gang dømt og fængslet. Senere blev han dømt og fængslet for anden gang, og så for tredje gang i 1976.

George Gounelas på tredive år er gift og fader til et barn på fire år. Han er blevet dømt og fængslet to gange. Det er en umenneskelig behandling at give en mand der er gift og har et barn, og det i et land der roser sig af at ’demokratiets vugge’ har stået der.

Sterghius Panaiotelis er otteogtyve år. Han blev først idømt fire og et halvt års fængsel. Anden gang blev han idømt to år, og tredje gang to og et halvt år. George Kufoiannis, otteogtyve, har været fængslet tre gange i træk, hver gang for den samme forseelse — vægring ved at bære våben.

I sin artikel nævnte Vasilikos mange andre Jehovas vidner som havde været fængslet flere gange, og han tilføjede: „Et andet fængslet Jehovas vidne på 31 (enogtredive) der er dømt for første gang, og alle de der tilbageholdes i fængselet i Jeannina (undtagen fire som er fængslet i Avlona), venter stadig på at det bliver deres tur til at blive domfældet for anden, tredje eller fjerde gang.“

Så konkluderer forfatteren: „Forseelsen, at de ikke vil bære våben, bliver de straffet for i det uendelige.“

Det er chokerende at et lands fredselskende og lovlydige borgere kan få en sådan behandling. Det er kun få steder i verden man ville drømme om at give uskyldige mennesker en så meningsløs behandling.

Embedsmænd protesterer

For at prøve at ændre denne tragiske situation er der ad juridisk vej rettet flere henvendelser til den græske regering, også af visse deputerede i det græske parlament. Men indtil nu er intet blevet forandret.

To græske deputerede har imidlertid forelagt følgende oplysninger for det græske deputeretkammer: „En af menneskets største rettigheder er religionsfriheden. Ligesom alle de andre menneskerettigheder er den sikret af De forenede Nationers Pagt (. . ., tiltrådt af Grækenland ved lov nr. 585/1945) og også af den europæiske menneskerettighedskonvention (. . ., tiltrådt af Grækenland ved lov nr. 2329/21. marts 1953). Menneskerettighederne er også sikret af den hellenske grundlov.“

Desuden sagde de deputerede: „Til trods herfor er der en gruppe græske borgere, som tilhører den religiøse gruppe kaldet Jehovas Vidner, der systematisk bliver forfulgt og den ene gang efter den anden idømt straffe for den selv samme forseelse — nemlig for at nægte at gøre militærtjeneste. . . . I mange andre europæiske lande . . . er denne gruppe borgere specielt blevet fritaget for at tjene i hæren. Andre steder varierer straffen fra fire [måneders fængsel] (Schweiz) til tre år (Frankrig), som er det dobbelte af den tid man skal være inde som soldat. Selv Spanien idømmer ikke længere en straf på over to og et halvt [års fængsel]. Det er helt oplagt at disse græske borgere som ikke blot bliver straffet én gang men flere gange, får en uretfærdig behandling.“

De deputerede anbefalede: „Det ville være retfærdigt hvis alle der beviselig tilhører denne religiøse gruppe, blev fritaget for at gøre militærtjeneste.“ Derefter spurgte de med henblik på justitsministeren og forsvarsministeren: „Hvilke skridt vil de tage for at gøre en ende på denne åbenbare uretfærdighed mod borgere som kun begår den fejl at de lader sig lede af deres samvittighed?“

Indtil nu er der ikke taget nogen officielle skridt til at standse denne uretfærdige behandling af uskyldige grækere. Men millioner af mennesker over hele jorden håber at denne tragedie i nutidens Grækenland snart vil blive bragt til ophør.