Vi betragter verden

„Jeg bryder mig ikke om Ester“

● Anne Lapidus Lerner, der er lektor ved et jødisk teologisk seminarium, skal have sagt: „Jeg bryder mig ikke om Ester,“ idet hun tænkte på dronning Ester i Bibelen. Ifølge New York Post sagde Anne Lerner at „det er Esters onkel Mordokaj der siger til hende at hun skal gå i forbøn hos kongen for at frelse sit folk fra den onde Haman“, og „Ester gør uden videre hvad hun får besked på“. Det bør nævnes at dronning Ester handlede modigt, selv om hun gik ind for princippet om mandens ledelse, og jøderne i fortiden anerkendte at det var Guds vilje. For øvrigt er det både interessant og oplysende for enhver at læse Esters bog i Bibelen helt igennem.

Bliver lotterivindere lykkeligere?

● Nogle udtrukne lotterisedler kan være flere hundrede tusind kroner værd, andre kan være over en million værd. Men er vinderne lykkeligere end før? En undersøgelse afslører at i mange tilfælde er vinderne mindre lykkelige, fordi de får nye skatteproblemer, de skal betale sagførersalærer, deres venner får en anden holdning til dem og de mister noget af deres privatliv fordi de bliver kendt. En har sagt: „Indtil nu har det medført mere hovedbrud end lykke.“ En anden har sagt: „Det er slet ikke sådan som reklamerne lover. Folk bliver misundelige, ens venner bliver misundelige og [staten] tager alle pengene. . . . Det er det ikke værd.“

Ørkenerne breder sig

● Ved en FN-konference der afholdes i Nairobi i Kenya fra den 29. august til den 9. september i år, søger man at formulere en handlingsplan der skal hindre at ørkenerne fortsætter med at brede sig hen over jordoverfladen. Undersøgelser viser at ørkenerne bliver større og større. Til trods for bestræbelserne for at gøre flere ørkenområder frugtbare, anslår De forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) at 6 til 7 procent af jordens landoverflade i løbet af de sidste 50 år er blevet omdannet til ørken. Det er hovedsagelig på grund af overfældning af træer, overgræsning og forkerte dyrkningsmetoder. Organisationen siger at 43 procent af jordens landområder nu er dækket af ørken eller udtørrede områder. Det betyder at omkring 15 procent af jordens befolkning, eller over 600 millioner mennesker, lever i ørkener eller udtørrede områder. Et eksempel på at ørkenen breder sig har vi i den sydlige del af Sudan i Nordafrika. Dér er ørkenen i løbet af de sidste 17 år nået 100 kilometer længere mod syd. Den fortsætter med at trænge frem med en hastighed af 5 til 6 kilometer om året. Men der er dog også eksempler på at . . .

. . . ørkener blomstrer

● Karakumørkenen dækker størstedelen af Den turkmeniske socialistiske Sovjetrepublik, der ligger lige nord for Iran og Afghanistan. I flere år har ingeniører arbejdet på en kanal der kan føre vand fra Amu-Darjafloden, som løber i den østlige del af republikken, til de fjernere områder mod vest. Man har nu færdiggjort 920 kilometer af Karakumkanalen, men mangler endnu 480 kilometer. Langs den færdiggjorte del at kanalen er 400.000 hektarer ørken blevet omdannet til frugtbar landbrugsjord og græsningsområder.

I Ægypten har man også forsøgt at standse ørkenen. Her har man i de seneste 25 år generobret cirka 382.000 hektarer jord fra ørkenen, først og fremmest langs Nilen, takket være Aswan-dæmningen. Men Nordafrika har ikke altid været dækket af ørken ligesom det er i dag. I oldtiden var store dele af Nordafrika blomstrende landbrugsområder. Fra Alexandria i Ægypten til den nuværende libyske grænse strakte vinmarkerne sig, og landet var tæt befolket.

Øret skades mest af ikke-hørlige lyde

● Ifølge en artikel i det svenske dagblad Dagens Nyheter for den 30. marts 1977 har 5000 bygningsarbejdere ud af 123.000 undersøgte fået så alvorlige høreskader at de er berettiget til at få erstatning for erhvervsskade. Man er blevet klar over at impulslyde sikkert er de farligste — høje og kortvarige lyde som mennesker ikke kan opfatte men som skader ørets høreceller. Støjskader er den mest almindelige erhvervsskade i Sverige. Bjergarbejderne tilhører den kategori i byggebranchen som oftest udsættes for den form for støj. Derefter kommer reparatører, maskinarbejdere og blikkenslagere. Arbejderne i disse erhverv færdes i stor udstrækning i et miljø med kraftige impulslyde. Det kan for eksempel være skud og knald fra bjergbor, sprængninger, hamre og betonpistoler.

De målemetoder der anvendes i dag kan ikke på en tilfredsstillende måde måle impulslydene. Man har i visse tilfælde målt helt op til 145 decibel med det almindelige apparatur. I Sverige har man bestemt at grænsen for skadelig støj er på 85 decibel. Men nu findes der mere følsomt apparatur der kan måle høje, ekstremt kortvarige impulslyde. Indtil nu har man kun foretaget nogle få prøvemålinger og er nået op på 160 decibel. Man ved at ekstremt kortvarige impulslyde ødelægger hørecellerne lokalt. Hvis man den ene gang efter den anden udsættes for impulslyde, ødelægges flere og flere celler, og man kan pludselig få en alvorlig høreskade. Dette har forskere fundet ud af ved dyreforsøg. Impulslyde er også farligere for arbejderne end almindelig støj, da det er lyde som de ikke kan høre; derfor ved de heller ikke hvor vigtigt det er at beskytte sig imod dem. At man ikke kan høre lyden, skyldes at den er så kortvarig at hjernen ikke kan nå at opfatte den. Men hørecellerne skades hver gang man udsættes for en sådan lyd.

Allerede som børn kan vi udsættes for farlig støj. Der findes nogle små stykker legetøj som børn bruger til at skræmme kammeraterne med ved at slå smæld ved øret, og som har en lydstyrke på 145 decibel. De giver kortvarige, høje impulslyde som vi ikke kan høre men som ødelægger høreceller i øret. Den slags legetøj, inklusive cowboypistoler med krudtmagasin, er direkte skadeligt for børnene.

Mange kørte for hurtigt

● I 1976 optog rigspolitiets færdselspatruljer i alt 93.608 rapporter (mod 83.582 i 1975), og i 43.085 tilfælde var det på grund af at bilisterne kørte for stærkt. Godt halvdelen af de noterede overskred bestemmelsen om højst 60 kilometer i timen i områder med bymæssig bebyggelse. Otteogfirs bilister blev standset fordi de kørte med ’ganske uforsvarlig høj hastighed’, som rigspolitichefen udtrykker det. — Politiken, 11. februar 1977.

Isbjerg større end Fyn

● Et isbjerg der er større end øen Fyn er for kort tid siden stødt på grund nord for James Ross Island, efter at det har flydt omkring i Sydpolarhavet i ti år. Isbjerget, hvis udstrækning er cirka 40 gange 72 kilometer, er et af de største man nogen sinde har set. Ifølge den amerikanske NASA-administration indeholder det tilstrækkeligt med ferskvand til at forsyne hele staten Californien (som har 20 millioner indbyggere) i de næste 1100 år, forudsat at intet af det smeltede væk hvis man bugserede det derop. I Saudi-Arabien har man interessant nok vist interesse for at få isbjerge fra de sydpolare områder trukket op til Det røde Hav, hvilket skulle lette mangelen på ferskvand i dette område.

Vin virker beroligende

● Vin har en beroligende virkning, også uden alkohol, fortæller nogle forskere i bladet Studies on Alcohol [Undersøgelser om alkohol]. De siger at den vinrest der er tilbage når alkoholen er fjernet, på forsøgsdyr har samme beroligende virkning som alkoholisk vin, svarende til en mild, beroligende tablet.

Mere lys

● Jo ældre man bliver, jo kraftigere lys skal man bruge for at kunne se. Det mener i hvert fald dr. Philip Hughes fra General Electric Company. „Almindeligvis resulterer aldersforandringerne i at den lysmængde der når øjets nethinde, ved halvtredsårsalderen er reduceret med over 50 procent, og ved tresårsalderen med 66 procent.“

Kortere arbejdsuge?

● Femdagesugen, som er så almindelig i store dele af den industrialiserede verden, betragtes med kølighed i Japan. Mange regeringsinstanser har nægtet at gennemføre en forsøgsvis afkortelse af arbejdsugen, og bankerne har skubbet en planlagt overgang fra seks dage til fem dage ud i det uendelige. Daily Yomiuri beretter at de japanske skolekommissioner for nylig har afslået at gennemføre en forkortelse af skoleugen til fem dage, som foreslået af undervisningsministeriet. Hvorfor er der modstand mod kortere arbejdstid? Mange iagttagere mener at japanerne simpelt hen godt kan lide at arbejde. Selv om de har fri om lørdagen, går de ofte på arbejde alligevel, uden løn. Det er også almindeligt at blive på sin arbejdsplads et stykke tid efter fyraften.

Hastighedsgrænse betalte sig

● Ifølge Amerikas nationale Sikkerhedsråd er der blevet sparet mindst 27.000 menneskeliv i De forenede Stater i de tre sidste år, fordi man har indført en hastighedsbegrænsning på 55 miles i timen (89 kilometer i timen). Antallet af trafikdræbte er faldet fra 55.511 i 1973 til omkring 47.000 i 1976.

Arbejdsugen i USA

● Det amerikanske arbejdsministerium har offentliggjort en undersøgelse som viser at antallet af amerikanere der har en lang arbejdsuge (syv dage), er større end antallet af dem der har en usædvanlig kort arbejdsuge (fire dage). Af alle heltidsansatte har 1,9 procent (1.115.000 mennesker) en arbejdsuge på syv dage, mens kun 1,2 procent (744.000) arbejder fire dage om ugen. Det normale for lønmodtagere i USA er stadig femdagesugen, som 83 procent (49,8 millioner mennesker) tegner sig for. Undersøgelsen omfatter heltidsansatte lønmodtagere; deltidsansatte samt selverhvervende og ansatte ved landbrug er ikke regnet med.