Hvad fører til afhængighed af alkohol?
HVORFOR bliver folk afhængige af alkohol? Er der noget som tidligt røber at et menneske er ved at blive alkoholiker?
Den direkte årsag til alkoholisme er naturligvis alkohol. Hvis folk ikke drak alkoholiske drikke blev de heller ikke afhængige deraf.
Imidlertid kan spiritus fås de fleste steder i dag, og sådan vil det fortsat være. Almindeligvis vil folk også gerne selv kunne bestemme om de vil drikke spiritus eller ej. Og i mange samfund er det ikke sandsynligt at problemerne ville forsvinde fordi man forbød fremstilling og nydelse af spiritus. Det så man under spiritusforbudet i De forenede Stater.
Det der skal til, er at den enkelte er herre over hvad han drikker. Men de færreste af dem der har alvorlige alkoholproblemer havde tænkt sig at deres drikkeri skulle tage overhånd. I øvrigt er der mange som slet ikke er klar over at de allerede er afhængige af spiritus, eller som ikke vil indrømme det.
Tidlige tegn
Vanedrankeren er tydeligvis afhængig af alkohol, og er derfor nem at kende. Men for mange andre gælder det, især på de tidlige stadier, at det ikke umiddelbart ses at de er alkoholikere, ja de er måske ikke engang klar over det selv.
Men der er tydelige tegn som kan påvise et muligt eller reelt alkoholmisbrug. Hvis man for eksempel stiller sig selv en række spørgsmål og ærligt besvarer dem, kan man ofte hurtigt afgøre om man selv eller en man kender er ved at blive afhængig af spiritus, eller allerede er det.
Foreninger som „Anonyme Alkoholikere“ har gjort den erfaring at de der kan svare ja til bare tre af følgende spørgsmål, med nogenlunde sikkerhed kan siges at have et alkoholproblem.
1. Drikker De oftere og drikker de stærkere drikke end før?
2. Nyder De adskillige drinks hver dag, eller de fleste dage i ugen?
3. Har Deres drikkevaner skadet Deres omdømme?
4. Tager De det fortrydeligt op hvis andre advarer Dem imod at drikke for meget?
5. Drikker De for at slippe bort fra bekymringer eller vanskeligheder?
6. Tager De undertiden en drink i ét drag i stedet for at nippe til glasset?
7. Føler De somme tider en stærk trang til alkoholiske drikke?
8. Drikker De tit alene?
9. Har Deres drikkevaner givet anledning til problemer, som for eksempel at medlemmer af Deres familie er blevet vrede?
10. Forsvarer De Deres drikkevaner ved at sige at De kunne holde op når som helst, men gør det alligevel ikke?
11. Har De forsøgt at holde op med at drikke spiritus en tid, for eksempel en måned, men måttet erkende at De ikke har kunnet gennemføre det?
12. Lader De hånt om Deres udseende og fortsætter med at drikke, selv om De bliver overvægtig på grund af spiritussen?
13. Har Deres drikkevaner gjort Dem ligeglad med Deres helbred, Deres arbejde, måden De bruger penge på, eller Deres families behov?
14. Ser De hen til — eller skaber De — lejligheder, som for eksempel selskabelige sammenkomster, der kan give Dem en undskyldning for at drikke?
15. Gemmer De en flaske spiritus som De pimper af når ingen ser det?
Hvis man må svare ja til nogle få af disse spørgsmål kan det varsle vanskeligheder. Må man svare ja til mange af dem røber det at alkoholismen allerede til en vis grad har tag i én.
Men hvad er det egentlig der gør at folk får problemer med spiritus? Hvilke faktorer spiller ind?
Mange faktorer
Det er svært at pege på et enkelt forhold som det der fører til at et menneske bliver afhængigt af alkohol. Menneskets legeme, tanker og følelser udgør et meget kompliceret hele. Og mennesker er vidt forskellige i mental, følelsesmæssig og fysisk henseende.
Selv kroppens størrelse gør en forskel. Store mennesker har naturligvis mere væske i kroppen end små, og kropsvæsken fortynder den alkohol man indtager. Så et lille menneske påvirkes sædvanligvis hurtigere end et stort menneske af den samme mængde spiritus, selv om der i enhver anden henseende ingen forskel er på dem.
Og i tilfælde hvor alle faktorer — såsom legemsstørrelse, miljø, problemer, arbejdstempo og drikkevaner — synes at være ens for to mennesker, kan det ske at den ene begynder at drikke og til sidst bliver forfalden dertil, mens den anden, der lever under de samme forhold, ikke bliver forfalden. Man kan derfor ikke sige at et bestemt problem, en bestemt følelsesmæssig natur, bestemte oplevelser i barndommen eller en bestemt kulturel baggrund automatisk skaber en alkoholiker.
Imidlertid er der visse faktorer som bevirker at flere bliver ofre for alkoholisme. I et samfund hvor der for eksempel lægges megen vægt på spiritus, og hvor spiritussalget fremmes gennem reklamer der viser at spiritus hører sig til ved selskabelige sammenkomster og når man nyder et måltid, tilskyndes flere mennesker til at drikke. Og når umådeholdent drikkeri eller drukkenskab ikke alene fremstilles som almindeligt men til tider som noget morsomt, da svækkes den opfattelse at alkoholisme er forbundet med skam.
Under sådanne forhold, og navnlig under selskabeligt samvær, kan den der ikke drikker, let komme til at føle sig forlegen eller føle at han står udenfor. De der forsøger at afholde sig fra spiritus fordi de ved at de ikke kan tåle det, udsættes måske for konstant påvirkning fordi andre vil have dem til at drikke.
Økonomiske faktorer kan også spille ind. Alkoholmisbrug ses ofte blandt visse grupper af fattige mennesker, i særdeleshed i storbyernes industrisamfund. Fattigdom kan fremkalde en følelse af håbløshed, og med alkoholens beroligende virkning trænger man for en stund virkelighedens sorger i baggrunden.
På den anden side har velstanden i nogle lande også medført at folk med en mellemindkomst eller højere indkomst er begyndt at drikke mere. Visse mennesker drikker mere på grund af pres på arbejdspladsen eller i samfundet. En undersøgelse af drikkevaner hos 8000 amerikanere i ledende stillinger afslørede at 27 procent drak usædvanlig meget, idet de gennemsnitlig indtog 0,17 liter alkohol eller mere hver dag alle ugens dage. I Japan oplyses det at cirka 60 procent blandt folk i overordnede stillinger har problemer på grund af deres drikkevaner. Og mange husmødre i de rige lande er blevet alkoholikere.
Problemer i ægteskab og familie, bevirker ofte at en af ægtefællerne eller de begge søger til flasken i håb om at finde trøst i deres nød. Ensomhed kan også få et menneske til at drikke for meget, og det samme kan skuffelser, frygt for fremtiden, manglende tryghed, eller sorg over at have mistet en man holdt af.
Men mennesker der drikker for meget i et forsøg på at mindske problemer, bekymringer eller nedtrykthed, opdager altid at deres vanskeligheder ender med at blive værre. Det er alkoholismens uundgåelige følger.
Når unge drikker
En gruppe læger som skrev til New York Times erklærede: „Noget som specielt giver anledning til bekymring i vor tid er de unges drikkeri, der tager til i alarmerende grad, samt den dramatiske stigning i udbredelsen af det almindelige alkoholmisbrug, af alkoholismen og af den mangeartede forfaldenhed.“
Det største sundhedsproblem blandt unge i De forenede Stater er alkoholismen. Den er en langt større trussel end hangen til „hårde“ stoffer, som for eksempel heroin. En regeringsembedsmand kalder den „et hærgende problem . . . af epidemiske dimensioner“.
En undersøgelse har vist at omkring en tredjedel af de amerikanske gymnasieelever har problemer med drikkeri. Og nu konstaterer man — som man også har gjort det i Danmark — at endnu yngre børn er afhængige af spiritus.
Forskere ved universitetet i Kiel siger at en sjettedel af Tysklands unge mellem 10 og 18 år „trues af alkoholisme“. Danske aviser har gang på gang bragt artikler om alkoholmisbrug blandt danske børn. I Kristeligt Dagblad for 2. juni 1977 citeredes forfatteren og journalisten Ole Halvorsen for denne udtalelse: „Det er ikke nogen overdrivelse, at læger på Københavns alkoholambulatorier — modvilligt og gennem nogen tid — har tvangsfodret 12-årige børn med antabus.“ I andre lande hvor alkoholismen generelt er voksende, finder man ligeledes at de unge er blevet stærkere involveret i alkoholmisbruget.
En direkte følge af problemet påpeges i Boston-bladet Sunday Globe, der skriver: „Teenagebilister der har drukket siden den tilladte lavalder for nydelse af spiritus blev sat ned, er nu indblandet i tre gange så mange trafikdrab som før.“
Men hvorfor drikker flere og flere unge mennesker? Én grund er at ’man gerne vil være som de andre’; det er altså kammeraternes påvirkning, gruppepresset. „Alle mine venner drikker,“ sagde en af de unge, og talte dermed på manges vegne. En anden sagde: „Jeg ville ikke give indtryk af at jeg ikke var med på noderne, derfor begyndte jeg at drikke.“
Mange unge drikker af samme grund som de voksne; som én sagde: „Når jeg drikker, føler jeg mig glad og har det så dejligt.“ Af andre grunde nævner de unge: Tilværelsen keder dem; de har problemer derhjemme eller i skolen; de frygter fremtiden i en hård og usikker verden.
Den grund unge mennesker oftest giver for deres drikkevaner er imidlertid påvirkningen fra forældrene og de voksnes samfund i almindelighed. I bogen Teen-Age Alcoholism hedder det: „Hvad drikkeri angår betyder kammeraternes påvirkning ganske vist meget, men forældrenes betyder mere.“ I Tyskland har man fundet ud af at børn der kommer fra hjem hvor faderen drikker meget, som oftest gør det samme.
Men mange forældre misbruger ikke alkohol. Og de forlanger at deres børn ikke gør det til en vane at drikke spiritus før de er gamle nok til at tage ansvaret for hvad de gør. Undersøgelser har vist at kun halvt så mange unge fra sådanne hjem kommer i vanskeligheder på grund af spiritus, sammenlignet med familier hvor forældrene selv drikker meget.
I samfund hvor det er almindeligt at voksne drikker, vil mange unge gøre det samme, for de efterligner det de ser. En ung mand sagde for eksempel efter at have set en western i TV: „Mændene i filmen drak whisky; så jeg begyndte at drikke whisky for at blive skrap ligesom de.“
Man høster hvad man sår. I et samfund hvor drikkeri accepteres, og hvor millioner af voksne er afhængige af alkohol, vil flere unge mennesker også blive det.
Mange ydre faktorer kan altså føre til alkoholisme; men hvad sker der i et menneskes organisme, siden det bliver afhængigt af alkohol? Og hvad medfører det?
[Tekstcitat på side 6]
Der er mange som slet ikke er klar over at de allerede er afhængige af spiritus, eller som ikke vil indrømme det
[Tekstcitat på side 7]
Folk der drikker for meget i et forsøg på at mindske problemer, bekymringer eller nedtrykthed, opdager altid at deres vanskeligheder ender med at blive værre
[Tekstcitat på side 8]
I et samfund hvor drikkeri accepteres, og hvor millioner af voksne er afhængige af alkohol, vil flere unge mennesker også blive det