’Tavse arbejdere’ i funktion
DER er noget betagende ved at vandre gennem en skov. Især nu, hvor mere og mere jord inddrages til bymæssig bebyggelse, finder mange mennesker det forfriskende at gå tur ad en solbeskinnet skovsti. Som regel ser man de vilde blomster, buskene, træerne, fuglene og de små vævre egern; men hvad med de ’tavse arbejdere’ der har travlt mellem de visne blade og resterne af døde dyr som ligger her og der?
Det er disse små arbejdere — bakterier og svampe — der tager sig af gærings- og forrådnelsesprocessen. Deres funktion er lige så vigtig som fotosyntesen i de grønne planter. Milliarder af bakterier og svampe trives i skovbunden og på træer og træstubbe. Prøv at rode op i lidt af de opløste blade og se hvad der viser sig: som oftest et netværk af små bitte hvide tråde, den næringsoptagende del af en svamp. Disse tråde arbejder sig gennem de visne blade og udskiller enzymer som opløser og sønderdeler dødt stof. Således nedbryder de affaldsstofferne og frigør værdifulde stoffer, der kan optages af nye planter.
I producent-forbruger-kredsløbets tjeneste
Bakterier og svampe spiller en vigtig rolle i et kredsløb mellem producenter og forbrugere. Producenterne er de grønne planter som frembringer komplicerede substanser af abiotiske eller livløse stoffer — luft, vand og mineraler. De grønne planter optager de abiotiske stoffer og omdanner disse til biotiske eller levende plantedele såsom rødder, stammer og blade. Mennesker og dyr — forbrugerne — spiser måske nogle af planterne, og visse forbrugere spises af andre forbrugere. Alle forbrugerne er således i sidste ende afhængige af plantelivet; de kan ikke omsætte de abiotiske stoffer direkte.
Her er det så at de ’tavse arbejdere’, bakterierne og svampene, passer ind i kredsløbet. Det er deres opgave at opløse de komplicerede substanser i simple stoffer, at omdanne affaldsstoffer til brugbare stoffer. Hvad ville der ske hvis alle nedfaldne visne blade blev liggende i skovbunden? Og hvad ville det ende med hvis alle de dyr der efterhånden dør, blev liggende der hvor de ender deres liv? Alt for meget brugbart stof ville være bundet i alle disse affaldsstoffer. Livet kunne simpelt hen ikke fortsat bestå under sådanne omstændigheder. Bakterierne og svampene virker imidlertid konstant, opløser døde planter og dyr og frigør deres bestanddele så de grønne planter kan optage dem. På denne måde bliver ellers ubrugeligt affald til livsopretholdende næringsstoffer.
Næste gang De går tur i skoven skulle De prøve at rage lidt visne blade til side og se om de ’tavse arbejdere’ er i funktion. Kig også på en træstamme som er ved at rådne; måske finder De en farverig slimsvamp eller en hel vækst af svampe.
Interessant nok var der i Guds lov til Israel taget hensyn til at de ’tavse arbejdere’ skulle kunne udføre deres værk grundigt. Hvert syvende år skulle jorden ligge brak, ligge uopdyrket hen. (2 Mos. 23:10, 11) I løbet af det år kunne jordbunden genvinde sit næringsindhold. Men var det da nødvendigt at den lå brak et helt år? Ja, for bakteriernes og svampenes aktivitet påvirkes af temperaturen, og vinterens kulde hæmmer dem i deres arbejde. Når foråret kommer kan man undertiden stadig finde planterester som ikke er opløst, og hvis man så begyndte at dyrke jorden kunne det ende med at den blev udpint. For at undgå dette, levnede Guds lov de små arbejdere tid nok til at opløse planterester og døde dyr, så jorden kunne få de abiotiske stoffer tilbage.
Hvordan kan vi samarbejde med de små tavse arbejdere? Vi kan for eksempel udnytte affaldsstofferne til kompost i haven. Med kompost kan man gøre jorden i sin have mørk og næringsrig, mens den jord der ikke får kompost måske bliver ufrugtbar. Ikke-nedbrydelige stoffer, som for eksempel polystyrenskum og visse plaststoffer, kan bakterier og svampe ikke bearbejde, og de er derfor uden værdi i en kompostbunke.
Jo større indblik vi får i naturens kredsløb, des større grund har vi til at takke Jehova Gud, den almægtige Skaber, der i sin uendelige visdom ikke undlod at forsyne den gode jord med disse små uundværlige arbejdere som i tavshed virker til gavn og glæde for hele menneskeheden.