Vi lærer vore udenlandske naboer at kende
AF „VÅGN OP!“-KORRESPONDENT I FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND
„KENDER du dine naboer?“ „Ja, det gør jeg,“ svarer du måske. „Hr. og fru Schmidt bor her ved siden af. De har en sød lille pige der hedder Gabi, og deres puddelhund hedder Susie. Og ovre på den anden side bor hr. og fru — lad mig nu se, hvad er det nu de hedder? Forstår du, det er ikke noget tysk navn. De ser ud til at være nogle rare mennesker, men de taler ikke ret meget tysk. Det er så svært for os at blive kendt med dem. Det er en skam!“
Dette kan ofte være tilfældet her i landet fordi her bor så mange mennesker hvis modersmål ikke er tysk. Og da vi ikke kan tale med disse mennesker, er det svært for os at lære dem at kende.
Her er en vældig god grund til at gøre sig en bestræbelse for at lære et fremmed sprog. Det er måske ikke så let, men det lønner sig. Hør hvad en ung mand i Tyskland har oplevet sammen med sin kone, fordi han har lært to fremmede sprog inden for de sidste få år. Han havde lyst til at lære sine udenlandske naboer bedre at kende. Han beretter:
„Jeg havde aldrig interesseret mig for fremmede sprog, og da jeg gik i skole syntes jeg at grammatik var et af de kedeligste emner. Da min forlovede og jeg begyndte at studere Bibelen i 1966, lagde vi mærke til at visse udtryk i den var nye for os. Vi havde ikke svært ved at lære disse udtryk, for de var jo tyske. Vort studium af Bibelen førte efterhånden til at vi tog heltidsforkyndelsen op som Jehovas vidner.
I foråret 1972 spurgte Vagttårnets selskab om vi ville rejse til Spanien og forkynde den gode nyhed om Guds rige dér. ’Mig, lære spansk?’ tænkte jeg. ’Med mit elendige kendskab til grammatik og min uvilje over for fremmede sprog, aldrig!’ Men til trods for min ængstelse besluttede vi at tage imod indbydelsen.
I september 1972 fik vi det råd at tilslutte os den spanske menighed af Jehovas Vidner i Køln, så vi kunne begynde at lære sproget. Det eneste jeg kunne sige da vi i december ankom dertil var gracias (tak) og buenos dias (goddag). Hvordan kunne jeg nu gøre fremskridt?“
Udholdenhed og selvdisciplin nødvendig
„Somme tider mistede jeg modet og tænkte at jeg aldrig ville nå målet. Til andre tider forekom det mig let.
Min kone gjorde derimod hurtige fremskridt, selv om hun ikke benyttede en lærebog. Hendes kendskab til engelsk og fransk var en stor hjælp.
Jeg købte adskillige lærebøger og læste flittigt i dem. Uanset hvor jeg var, havde jeg altid næsen begravet i en bog. Hvad jeg lærte, brugte jeg med det samme, også selv om det ofte fremkaldte latter. Men jeg blev klar over at det også har stor værdi at kunne le ad sig selv og lade være med at blive stødt. Kan man ikke det, bliver man bange for at bruge det man lærer, fordi man ikke vil sige noget forkert. Jeg var besluttet på ikke at give op eftersom udholdenhed og selvdisciplin er egenskaber som den kristne må eje.“
Oplevelser der hjalp mig til at gøre fremskridt
„To eller tre måneder senere gik jeg alene i forkyndelsen og kom ind til en spanier som netop havde set en fjernsynsudsendelse der handlede om bedragere. Han var derfor mistænksom da jeg viste ham noget fra Bibelen. Da jeg skulle besøge ham igen bad jeg et Jehovas vidne der taler spansk, om at gå med. Det bevirkede at manden blev endnu mere mistænksom. Han havde ikke helt forstået hvorfor jeg besøgte ham første gang og tænkte nu at vi brugte Bibelen som et dække for at bedrage ham eller for at lægge an på hans kone. For at kontrollere os foreslog han at han kom og besøgte os i vores hjem. Det gik min ledsager med til, og manden mødte op til den tid vi havde aftalt. Da det hurtigt gik op for ham at vi ikke var bedragere, begyndte han og hans kone at studere Bibelen sammen med os. I dag er de begge Jehovas vidner.
Tre måneder senere holdt jeg mit første indlæg i menigheden. Jeg måtte forberede mig i fem timer for at kunne fremføre dette seks minutters indlæg. Og selv da måtte den spanier som rettede mit manuskript ændre på halvdelen af det. Senere holdt jeg et timesforedrag, men det havde kostet ikke så lidt sved at udarbejde det. Mange af mine spansktalende venner hjalp mig villigt til at gøre fremskridt ved at rette mine fejl når jeg skrev eller talte spansk.
Jeg fandt snart ud af at jeg ikke skulle skrive stoffet på tysk og derefter oversætte det; det var bedre at skrive alt på spansk og derpå at rette det, Man må lære at tænke på det sprog man studerer. Man gør også klogt i at sikre sig at man har den rette udtale og at man kan stave de ord man lærer.
Undertiden tager man fejl af ord der ligner hinanden, og det kan ændre tanken fuldstændig. For eksempel kan man let tage fejl af caballo (hest) og caballero (gentleman). Det kan godt skabe nogle vanskeligheder, ikke sandt? Engang ville jeg sige: ’Vi bør samarbejde med de åndelige levitter’ (los Levitas), men jeg sagde: ’Vi bør samarbejde med diplomatfrakkerne’ (las Levitas). I stedet for at takke en ven for hans gæstfrihed (hospitalidad) kan man tage fejl og takke ham for hans fjendskab (hostilidad). Det skal dog siges at man sædvanligvis kan se det på vedkommendes ansigt hvis man har sagt noget forkert.“
Endnu et fremmed sprog
„Vi kom ikke til Spanien, men blev i foråret 1974 indbudt til at aflægge regelmæssige besøg i en række spanske menigheder i Tyskland. I denne rejsetjeneste blev vi snart overbevist om at det ville være godt om vi lærte endnu et fremmed sprog, portugisisk. I foråret 1975 holdt jeg mit første portugisiske foredrag; det lød mere spansk end portugisisk. Men med tiden gjorde vi fremskridt, og i dag kan vi forkynde Bibelens budskab for både spaniere og portugisere på deres eget sprog.
Vi er naturligvis ikke de eneste der har gjort disse erfaringer. En del tysktalende Jehovas vidner har lært spansk, portugisisk, kroatisk, tyrkisk, italiensk, græsk eller engelsk. De har alle sammen haft megen glæde af det, for deres motiv var hovedsagelig at de gerne ville bidrage til deres udenlandske naboers åndelige velfærd. De vanskeligheder de har måttet overvinde har været små i sammenligning med den glæde og de velsignelser de har høstet. Der åbnes mange døre til nye venskaber når man lærer et fremmed sprog.“
Kunne du tænke dig at lære et fremmed sprog? Hvis du har den nødvendige tid og udholdenhed og ikke forsømmer vigtigere ting ved det, vil det kunne blive en tilfredsstillende fritidsbeskæftigelse for dig at lære et andet sprog, og det vil også kunne hjælpe dig til at lære dine udenlandske naboer bedre at kende.