Brasilien går ind for skilsmisse

AF „VÅGN OP!“-​KORRESPONDENT I BRASILIEN

DEN 26. december 1977 bragte lov nr. 6515 Brasilien ud af den svindende gruppe lande der ikke tillader skilsmisse af nogen som helst grund. Senatet havde allerede godkendt en forfatningsændring. Og nu var det en glædens dag for Brasiliens divorcistas, mens modstanderne, antidivorcistas, måtte affinde sig med nederlaget.

Men hvorfor modsatte nogle sig lovens indførelse? Og hvordan ser Bibelen på skilsmisse? Lad os se.

Indvendinger mod skilsmisse

Dagbladet Brazil Herald peger på oppositionslederne, idet det gør opmærksom på at Brasilien er „det største overvejende katolske land i verden“, og derpå skriver: „Kirkens modstand har været skarp. Dom Ivo Lorscheiter, der er overhoved for de brasilianske biskoppers sammenslutning, . . . sagde at kirken ville fortsætte sin modstand mod skilsmisse.“

Det er ikke så mærkeligt at Kristi legemsfest-optogene i Brasilien i 1977 blev til demonstrationer imod lovforslaget om skilsmisse. I Belo Horizonte samledes omkring 100.000 mennesker på et kæmpestort fodboldstadion. Femten tusind samledes i Curitiba, og cirka 10.000 i Rio de Janeiro. Men da der bor millioner af mennesker i disse byer som kun er katolikker af navn, blev demonstrationerne faktisk en fiasko. Et populært ugeblad beskrev i korthed kampagnen ved at sige at „kirken satte al sin betydning og prestige ind imod skilsmisse . . . og tabte“.

Pressen har også afsløret nogle af skævhederne ved de argumenter der blev fremsat mod skilsmisse. En leder i dagbladet O Estado de S. Paulo skrev: „Vi beklager oprigtigt en splittelse af familieordningen, men vi mener ikke at den jordiske stat der styrer et gejstligt pluralistisk samfund som det brasilianske, er berettiget til at påtvinge . . . alle borgere, selv ikke-katolikker, agnostikere, ateister, protestanter og passive katolikker, en enkelt trosretnings ægteskabslovgivning.“ Med tanke på forholdene før legal skilsmisse blev indført, skrev denne avis at „de mangeartede og farisæiske skilsmisseformer“ der da fandtes, var „en kilde til samfundskaos“. Førhen var det almindeligt at ægtefæller gik fra hinanden, ofte uden at søge retlig separation, og levede sammen med andre partnere, hvorved der faktisk opstod to familier som ikke var juridisk anerkendt. Men hvilke indvendinger rejste den katolske kirke mod skilsmisse?

Ved de brasilianske biskoppers landsmøde blev det erklæret at „enhver der forsvarer skilsmisse eller som lader sig skille, stiller sig i opposition til guddommelig tankegang og afbryder sit fællesskab med kirken [den katolske]“. Der blev henvist til følgende ord af Jesus Kristus: „Derfor, lad intet menneske adskille hvad Gud har sammenføjet.“ (Matt. 19:6, The New American Bible) Kirkens ledere var altså imod opløsning af ægteskabsbåndet, men de lukkede øjnene for den udbredte umoralitet som var følgen af at så mange levede sammen uden at være gift. Mente Jesus i øvrigt at enhver form for skilsmisse er forkastelig?

Bibelen, ægteskab og skilsmisse

Lad det straks være sagt at Bibelen ikke taler for skilsmisse af en hvilken som helst grund. Gud skabte manden og kvinden til at nyde hinandens selskab på ubestemt tid; han gav ingen bestemmelser angående skilsmisse. „Derfor forlader en mand sin fader og moder og holder sig til sin hustru, og de to bliver ét kød.“ (1 Mos. 2:24) Da mennesket syndede og mistede sin status som Guds søn og blev drevet ud af Edens have, begyndte det at indføre sine egne bestemmelser og skikke. Moseloven anerkendte de bestående patriarkalske ægteskabsskikke men havde forordninger for ægteskab og skilsmisse. Ikke desto mindre fremstillede profeten Malakias Guds synspunkt således: „Jeg hader skilsmisse.“ (Mal. 2:16) Senere understregede Jesus Kristus at den oprindelige ægteskabsordning stadig var gyldig, som berettet af historikeren Mattæus. — Matt. 19:3-9.

Næsten enslydende med andre katolske oversættelser gengiver The New American Bible Mattæus 19:9 således: „Jeg siger til jer nu at enhver der skiller sig fra sin hustru (utugtig adfærd er et tilfælde for sig) og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud, og den mand der gifter sig med en fraskilt kvinde begår ægteskabsbrud.“ I en fodnote står der som forklaring til ordene i parentesen: „Bogstaveligt: ’undtagen på grund af porneia’, dvs., umoralitet, utugt, ja endog blodskam.“ Men teologen og præsten Alcides Pinto da Silva gentog den almindelige romersk-katolske fortolkning, idet han sagde: „Hvis en pige, efter forlovelsen men før hun lever sammen med sin mand, har haft ulovlige forhold til en anden, da kan hun sendes bort uden at der foreligger ægteskabsbrud.“

Jesus sagde naturligvis ikke at denne situation var den eneste der var tænkt på; ej heller viser sammenhængen noget sådant. Jøderne tillod skilsmisse, at man viste en ægtefælle bort, af en hvilken som helst grund. Jesus sagde imidlertid at ’kun på grund af porneiʹa’ kunne man gøre dette med Guds godkendelse, han der indstiftede ægteskabet. Men hvad betyder så porneiʹa? Ordet betegner alle former for umoralske kønslige forbindelser, perversitet og utugtige handlinger. Verbet porneuʹo betyder „at give sig af med ulovlig kønslig omgang“.

Jesus var imod ægteskabsbrud og enhver anden form for uretmæssige kønslige forhold. (Matt. 5:27-32; 15:19, 20) Men hvis den ene part i ægteskabet havde gjort sig skyldig i grov umoralitet, kunne det ægteskabelige bånd brydes fordi enheden mellem parterne var brudt, de var ikke mere ’ét kød’. Utroskab i ægteskabet kunne derfor medføre en ophævelse af ægteskabsløftet, af den ægteskabelige forening, og af den gensidige overenskomst. Af den grund ville den uskyldige, forurettede ægtefælle være fri til at søge skilsmisse og gifte sig igen. Selvfølgelig kunne det også tænkes at den forurettede gerne ville tilgive sin ægtefælle og bevare det ægteskabelige bånd, og i så fald havde vedkommende ret til at gøre det.

Brasiliens nye skilsmisselov

Det var imidlertid ingen af disse bibelske faktorer der fik medlemmerne af den lovgivende forsamling til at vedtage den nye skilsmisselov. Lige siden republikkens oprettelse i 1889 har Brasilien faktisk kun godkendt borgerligt ægteskab. Alligevel har den katolske kirkes stærke indflydelse hindret forelæggelsen af skilsmisseloven i mange år. Frisindede mænd, som lederen af divorcista, senator Nelson Carneiro, har i 20 år eller mere kæmpet for indførelse af den nye lov. Og hvordan anvendes den så?

Der kræves retlig separation, enten efter fælles samtykke eller ved proces, før der tilkendes skilsmisse. Man må indgive en ansøgning om skilsmisse tre år efter opnåelse af retlig separation. Skilsmissen tilkendes i løbet af 10 dage, medmindre gyldigheden bestrides. I tilfælde der ikke var afgjort da loven blev indført, kan skilsmisse tilkendes hvis parret kan bevise at de faktisk har levet adskilt i mindst fem år. Retlig separation tilstedes kun par der har været gift i mere end to år. Og skilsmisse tilkendes kun én gang i livet. Da sidstnævnte bestemmelse er dobbelttydig og efter nogles mening i strid med forfatningen, har man anfægtet dens gyldighed.

Den kristnes stillingtagen

Den nye skilsmisselov i Brasilien vil uden tvivl være en hjælp for de mennesker der er interesseret i at leve i overensstemmelse med Guds normer som de er fremsat i Bibelen. Den vil hjælpe dem til at få deres ægteskabelige forhold bragt i orden over for Gud og „kejseren“, det vil sige statsmyndigheden. (Matt. 22:21) Den giver også mulighed for at de mennesker hvis ægtefælle har været utro, kan opnå skilsmisse og på ærefuld måde gifte sig igen, hvis de ønsker det. Som allerede vist er utroskab det eneste bibelske grundlag for skilsmisse. — Matt. 5:32; 19:9.

Bibelen er i øvrigt den eneste bog på jorden der, fremfor at tilskynde til skilsmisse og opløsning af hjem og familier, virkelig viser hvordan man undgår at det fører så vidt. Den giver besindig vejledning og klare retningslinjer for dem der ønsker at indgå ægteskab, bevare det ærefuldt og gøre det lykkeligt. (Ef. 5:21-33) Bibelen er derfor den eneste pålidelige vejleder ved hvis hjælp man kan opnå et virkelig harmonisk ægteskab og et lykkeligt familieliv.