Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g78 8/12 s. 23
  • Vi betragter verden

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Vi betragter verden
  • Vågn op! – 1978
  • Underoverskrifter
  • Arbejdsløse unge
  • Kampen mod rynker
  • Ny hovedvej
  • Sovjetiske gejstlige
  • Isen brydes
  • Spis mindre, lev længere
Vågn op! – 1978
g78 8/12 s. 23

Vi betragter verden

Arbejdsløse unge

● Af de rundt regnet seks millioner arbejdsløse i Vesteuropa er mindst en tredjedel under 25. Mange af disse unge må se i øjnene at de vil forblive arbejdsløse en stor del af deres liv. Når man dertil føjer de millioner af andre arbejdsløse i Asien, Afrika og Sydamerika, forstår man hvorfor mange af verdens ledende mænd er dybt bekymrede for fremtiden.

Kampen mod rynker

● Dr. B. L. Limmer, der er hudspecialist i San Antonio i USA, hævder at alle de cremer, hormonmasker, ansigtsbehandlinger og dampbade som kvinder benytter, er så godt som nytteløse i kampen mod rynker. Han siger at selv om kosmetiske midler kan skjule mindre skavanker og furer og understrege skønheden, kan de intet gøre for at modvirke rynker og alderdom. Han påstår at det, uanset hvilken hudtype man har, vil være tilstrækkeligt at rense ansigtet med en mild sæbe og vand to gange om dagen, og at anvende en ren olie eller en fugtighedscreme af dem man bruger til spædbørn.

Ny hovedvej

● En ny hovedvej strækker sig 800 kilometer fra grænsen mod Sinkiangprovinsen i Kina til nogle få kilometer fra Islamabad i Pakistan. Den asfalterede vej prises som en enorm ingeniørbedrift, skåret ud i klippevæggene. Den krydser hvirvlende strømme som får tilført vand fra omgivende gletchere. Karakoramvejen, eller Himalayavejen, kaldes den, og i de 20 år anlæggelsen har stået på, har projektet krævet over 2700 menneskeliv, heraf 600 kinesere, resten pakistanere. Vejen er blevet fuldført med 10.000 kineseres hjælp. De arbejdede i toårs skift over en otteårs periode. Pakistanske arbejdere siger at kineserne afslog at bruge moderne udstyr og hovedsagelig benyttede hakker og skovle under arbejdet på vejen.

Sovjetiske gejstlige

● Hvordan russiske præster stiller sig til krig og til det sovjetiske system blev omtalt af Pavel Kurotjkin, chefen for Instituttet for videnskabelig Ateisme, i et interview der bragtes i juli-udgaven 1978 af tidsskriftet Soviet Life. Under den anden verdenskrig (1941-1945) „viste flertallet af præsterne og kirkens mænd sig at være patrioter,“ sagde Kurotjkin ifølge bladet. Han udtalte også: „Den russisk-ortodokse kirkes menigheder samlede penge ind til oprettelse af Dmitrij Donskoj-kampvognsenheden og Aleksandr Nevskij-eskadrillen. Både muftier og rabbinere bad for den røde hær.“ Om forholdet mellem kirke og stat i USSR sagde Kurotjkin: „Den synode som den russisk-ortodokse kirke holdt i 1971 for at vælge den nuværende patriark, Pimen (Izvekov), erklærede at kirken skal yde politisk støtte til den sovjetiske stat og samfundsorden. Synoden udtrykte sin tilfredshed med den bestående lovgivning angående religion og forholdet mellem kirken og staten.“

Isen brydes

● I år har den 75.000 hestekræfters sovjetiske atomisbryder Sibir foretaget et usædvanligt krydstogt tværs over Det arktiske Ocean, idet det er sket to måneder før den sædvanlige sommersæson, der kun strækker sig over tre måneder. Kommercielt har den arktiske rute hidtil været af begrænset værdi, da den er dækket 90 procent af pakis om vinteren og 70 procent resten af året. Sibir, der blev fulgt af en lastet fragtbåd, tilbagelagde 3360 sømil (6220 kilometer) på 18 dage. Til tider fik den tykke is den 25.000 tons isbryder til at tippe så voldsomt at skibets vandbeholder flød over og redskaber faldt ned fra hylderne. Russerne håber snart at kunne holde sejlløbet åbent det meste af året, hvilket i høj grad vil lette industriens adgang til de enorme ressourcer i de arktiske egne.

Spis mindre, lev længere

● Under forsøg med rotter har man fundet ud af at den mængde føde rotterne indtager i høj grad indvirker på hvor gamle de bliver. Dr. Edward Masoro ved Texas’ sundhedsvidenskabelige center i San Antonio opdelte 550 rotter i to grupper. Rotterne i den ene gruppe fik lov til at spise alt hvad de kunne, mens de andre kun fik 60 procent af denne mængde. Resultaterne viste at døden indtraf væsentligt senere i den gruppe der kun fik de 60 procent. Dr. Masoro konkluderede: „Begrænses fødemængden, udskydes de mest livstruende sygdommes opståen fordi det fysiologiske forfald forebygges.“ Han antydede at noget lignende kunne gøre sig gældende hos mennesker.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del