Hvad kan man foretage sig indendørs?
OM AFTENEN, og især i vintermånederne, er der grænser for hvor meget man kan være udendørs. Hvilke adspredelser kan man da finde på i hjemmet?
Mange nøjes med at sætte sig foran TV-apparatet. Men fjernsynet rummer den fare at det kan kvæle al samtale og lægge store hindringer i vejen for tankeudvekslingen i familien. Hvordan kan man da more sig sammen?
Visse former for udendørs sport kan tilpasses og „formindskes“ til brug hjemme i stuen. Tennis kan blive til bordtennis. Nogle familier har et rum i deres kælder hvor der kan stå et bordtennisbord; her kan hele familien, og eventuelle gæster, hente megen underholdning.
Til indendørs brug kan der købes keglespil eller bowlingsæt i miniudgave. Man kan måske også selv fremstille et sæt og bruge tennisbolde som bowlingbolde.
Det har længe været populært at spille billard eller pool. På de offentlige steder hvor man kan spille billard er der desværre ikke altid det bedste miljø, så nogle familier har selv anskaffet eller fremstillet et billardbord, og de har tilbragt mange dejlige timer sammen med deres venner. Nogle kan bedre lide at spille et af de mange forskellige kortspil der findes.
At skaffe underholdning til de mange hjem er en stor forretning. På et enkelt år var der i U.S.A. en fremgang på 30 procent i salget af legetøj og rekvisitter til lege og spil. Videospil er særlig populære. Millioner af mennesker har købt elektroniske spil, som kan sluttes til fjernsynet og styres ved fjernkontrol fra lænestolen.
Brætspil
Brætspil er stadig blandt de spil der sælges mest. Det gammelkendte ludospil er stadig i høj kurs. Også matador har længe hørt til de populæreste. Matadorspillet blev første gang solgt i 1934, i Philadelphia i Pennsylvanien, og siden da er over 80 millioner sæt blevet solgt i hele verden. I 1975 blev der alene i De forenede Stater trykt over 40 milliarder dollars i matadorpenge, næsten dobbelt så meget som den amerikanske nationalbank trykkede af rigtige penge. I omkring 46 lande bliver der handlet om matadorhuse og matadorgrunde, og der købes og sælges med francs, mark, pesetas, yen, kroner og så videre.
Mange ældgamle brætspil har i dag fået en ny renæssance. Det gælder et spil som backgammon eller triktrak. I ruinerne af den kaldæiske oldtidsby Ur har arkæologer udgravet et endnu brugbart backgammonspil. De gamle ægyptere og romere spillede det også. En af grundene til at spillet stadig er så populært, er at det er let at lære, men meget svært at mestre. Skak må naturligvis også nævnes blandt de brætspil som i mange år har været til fornøjelse for mange.
Desuden findes der spil som drejer sig om at kombinere forskellige bogstaver til ord, hvilket kan være meget lærerigt og medvirke til at udvide ens ordforråd. Et spil som „Mastermind“ er i de seneste år også blevet meget populært; det giver spillerne lejlighed til at bruge alt hvad de kan opbyde af hukommelse og kombinationsevne.
Find selv på noget
Men man behøver selvfølgelig ikke at nøjes med lege og spil som andre har fundet på. Man kan selv finde på. En midaldrende mand fortæller om noget man fandt på i hans familie og som han syntes vældig godt om, skønt det ikke var et decideret spil det drejede sig om. „Mine fire unge nevøer og niecer — de er mellem 10 og 15 år gamle — havde meddelt os at de ville optræde for os den næste aften. De havde udarbejdet et helt program med indstuderede sange og danse, og den 10-årige var ceremonimester. De holdt os i ånde i mindst en time.“
Et ægtepar som bor i Nordtyskland fandt på en leg som skulle lære deres børn noget om fremmede lande og folkeslag. De legede at de tog på rejse til forskellige lande. Højdepunktet var at de fik et måltid mad der var typisk for det pågældende land. Så brugte de resten af aftenen til at tale om landet, se på billeder derfra og fortælle børnene om sæder og skikke i landet.
En aften havde familien besluttet at „tage jetflyveren“ til Japan. Børnene lærte at sidde på gulvet i japansk stil, og fik lov at spise med pinde. Enhver der har så meget som prøvet at spise med pinde, ved hvor svært det er ved første forsøg. Til sidst sagde den lille fireårige Andrea: „Far, skal vi ikke hellere flyve hjem til Tyskland igen!“ Kan du se hvor spændende denne underholdning kan være?
I mange lande er det en populær selskabsleg at mime forskellige bibelske beretninger og lade de tilstedeværende gætte hvem man skal „forestille“. Man kan ret let og kort opføre en pantomime hvor man er Noa der arbejder på arken, David der fælder Goliat, Rut der sanker aks på Boaz’ mark, eller andre kendte situationer. Den der gætter hvad pantomimen forestiller, er den næste der skal optræde, og man kan aftale at ingen optræder to gange før alle har haft deres tur.
Endnu en mulighed er at lave en båndoptagelse af „hverdagslyde“ fra forskellige steder: køkkenet, arbejdspladsen eller andre steder. Man kan så afspille dem for et selskab og lade deltagerne gætte hvor de stammer fra. Eller man kan lade én gå om bag et forhæng og knække en nød, åbne en flaske, rive et stykke papir itu eller lignende, og lade de andre gætte hvorfra lyden stammer.
Fællessang kan også være til stor glæde. Og hvorfor være tilfreds med blot at synge melodistemmen til de kendte sange? Hvorfor ikke også lære de andre stemmer — alt, tenor og bas? Det er både sjovt og gavnligt at lære at synge firstemmigt.
Hjemmelavede „kortspil“
Her er anvisninger på et kortspil som mange har fundet morsomt: Klip et stykke karton ud i tyve stykker eller flere, på størrelse med spillekort. Find derefter nogle billeder som kan klistres på kortene; der skal være to ens eksemplarer af hvert billede, sådan at man får to ens sæt kort med 10 i hvert. Hvis spillerne er mere øvede, må der gerne være mere end 10 „kortpar“. Alle kortene blandes og lægges ud enkeltvis på bordet, med bagsiden opad. Nu skal hver spiller efter tur tage to kort op, uden at vise dem til sidemanden. Hvis de to kort han tager op er ens, kan han beholde dem. Ellers må han lægge dem ned hvor de lå i forvejen. Når en spiller har taget to kort op som ikke var ens, og lagt dem ned igen, er det den næstes tur. Målet er at se hvem der kan få det største antal „kortpar“ hjem. Det drejer sig altså om at prøve at huske hvor de forskellige billeder ligger.
Her er endnu en mulighed: Tag nogle stykker karton og skriv på hvert af dem en bibelsk persons beskæftigelse, nogle af hans vigtigste egenskaber eller kendetegn, og nogle begivenheder hvor han var med. Nogle af oplysningerne kan gøre det let at gætte hvem personen er, andre kan være sværere at gennemskue. Efter tur læser spillerne op fra deres kort, én oplysning ad gangen, indtil en i selskabet gætter hvem det er der tales om.
Der er en anden leg som man kunne kalde „Find et skriftsted“. Man uddeler nogle kort hvorpå en situation står beskrevet: En arbejdskammerat klager over de høje leveomkostninger; en moder har svært ved at styre sin uregerlige søn; en skolekammerat tænker på at prøve et euforiserende stof. Den første deltager oplæser hvad der står på hans kort, og alle de øvrige prøver på at finde et skriftsted som er passende at bruge i den forbindelse. Og sådan fortsætter det. Man kan aftale en bestemt tidsgrænse for hvor længe man vil blive ved, så legen ikke trækker i langdrag. Derefter kan man drøfte de forskellige forslag der har været fremme.
En leg der hedder „Hvem er jeg?“ har været meget benyttet ved forskellige sammenkomster. Man skriver navnet på en bibelsk person på et stort stykke papir eller karton og hæfter det på ryggen af en af personerne i selskabet. Vedkommende ved ikke selv hvilket navn han har stående på ryggen. Han må prøve at gætte det ved at stille spørgsmål til de andre: „Levede jeg før Jesu fødsel?“; „Var jeg konge?“; „En trofast konge?“ og så videre. Der må kun svares „ja“ eller „nej“ eller „ved ikke“.
Her er det måske på sin plads med et advarende ord. Værten må sørge for at hans gæster føler sig godt tilpas. Måske har ikke alle lyst til at være med i en leg. Det kan være at de hellere vil sidde og se på, og egentlig er mere glade på den måde. Man skal ikke insistere på at alle deltager. Husk også at vælge en leg eller et spil som passer til de tilstedeværende. Legen bør ikke være alt for kompliceret eller indviklet. Undgå også at der kommer et konkurrencemoment ind i billedet, sådan at nogle føler sig forlegne eller nedslåede fordi de ikke er så dygtige. — Gal. 5:26.
Lege med ord og bogstaver
En ganske enkel leg består i at nævne nogle navne på bibelske personer. Når ét navn er nævnt skal den næste deltager nævne et navn der begynder med det bogstav som det sidstnævnte navn slutter med. For eksempel: Hvis den første siger Adam, kan den næste sige Moses, den næste Saul, og så videre. Man kan gøre det sværere ved at aftale at samme navn ikke må siges to gange. En lignende leg går ud på at deltagerne efter tur skal nævne en bibelsk person der begynder med a, b, c, osv.
Hvis man har papir og blyant parat til alle deltagerne, kan man forsøge sig med en slags krydsordsleg som er populær i Sverige. Hver af deltagerne inddeler papiret i 25 rubrikker, ved hjælp af fire vandrette og fire lodrette linjer. Derefter opråber deltagerne efter tur ét af alfabetets bogstaver, som alle derefter skriver i en af de 25 rubrikker; man må selv vælge hvilken, men bogstavet kan ikke senere flyttes til en anden rubrik. Formålet er at danne så mange ord som muligt, både vandret og lodret. Sådanne lege er ikke dårlige som øvelse i stavning.
Måske er det nok med en eller to af den slags lege til at gøre en sammenkomst livlig og give stof til at samtalen kan fortsætte af sig selv. Udmat ikke dine gæster ved at tvangsindlægge dem til at lege og spille alt for længe! Dette kan være lige så plagsomt og kedeligt som at tilbringe en aften uden nogen form for aktivitet.
Ja, der findes mange former for adspredelse at vælge imellem. Den rette form virker forfriskende og fornyende på tanken og sindet, den er fornøjelig og fordriver kedsomheden. Overse derfor ikke behovet for adspredelse. Men pas samtidig på ikke at blive blandt dem der holder mere af nydelser end af Gud. (2 Tim. 3:4) Bevar adspredelserne på deres rette plads.