Vi betragter verden

Religion i Kina igen?

● Nogle iagttagere mener at Folkerepublikken Kina forsigtigt åbner for religion igen. De ser tegn på dette i en meddelelse fra pressebureauet Hsinhua, der fortæller at man har fuldført en række reparationer på nogle buddhisttempler fra det femte århundrede. Endvidere „var den nye grundlov der blev vedtaget i marts sidste år, betydelig mere tolerant i religiøs henseende, og en del love var mildnet,“ siger To the Point International. „Den gav også garanti for at man frit kan dyrke Gud eller lade være, og at man frit kan udbrede ateisme.“ Artiklen bemærker dog at eftersom det i en menneskealder ikke har været tilladt at tilbede åbent, kan det tage nogen tid inden en tendens rigtig slår igennem.

Små øer, stor betydning

● De store nationer bejler nu ivrigt til nogle relativt små stillehavsøers gunst. Grunden: Rettighederne til at fiske efter tun. Indtil 1977 havde enhver som ønskede det, fri adgang til at fiske i området. Men så besluttede regeringerne på ti øer i området at „opsætte verdens største skilt med advarselen: ’Fiskeri forbudt’“, siger The Wall Street Journal. Bladet tilføjer: „I marts sidste år erklærede hver enkelt regering deres eneret til alle ressourcer — fisk, mineraler og andet — inden for 320 km i hver retning.“ En enkelt lille øgruppe på blot 385 kvadratkilometer indlemmer derved 3,1 million kvadratkilometer hav i sit område. Og hele det havområde som alle øerne gør krav på, dækker over 15,5 millioner kvadratkilometer.

Modermælk bedst

● Ifølge en rapport i den amerikanske lægeforenings tidsskrift Journal of the American Medical Association har nye undersøgelser vist at brystbørn får ’den bedste næring’. Forskellige antistoffer fra modermælken er med til at beskytte barnet mod mavebesvær. Børn har også behov for at mærke en moders kærlighed praktisk taget fra fødselen. Det nære forhold mellem moder og barn, som har så stor betydning for barnets følelsesmæssige udvikling, bliver forstærket når barnet får bryst. Rapporten sagde: „[Børnelæger] tilråder at man giver bryst i mindst seks måneder, hvorved den nyfødte får en fortrinlig næringsmæssig start. Den ideelle alternative metode for en udearbejdende moder, er at hun fra en flaske giver barnet sin egen mælk, som hun har håndmalket og opbevaret i køleskab i højst 24 timer.“ Man har også fundet ud af at den spæde optager 50 procent af modermælkens jernindhold, hvilket står i stor kontrast til resultater med komælk. Brystbørn kommer sjældent til at lide af jernmangel eller anæmi.

I en rapport fra USAs nationale Videnskabernes Akademi fortælles det at man har opdaget et kraftigt vækststimulerende stof i modermælken. Den mælk som moderen producerer lige efter nedkomsten, har 15 gange det normale indhold af denne vækstfaktor.

Hvad er et menneske værd?

● Man kan bedømme et menneskes værdi på mange forskellige måder. Normalt er det vel de menneskelige egenskaber der først og fremmest er tale om, når man bedømmer nogen. Nu har en amerikansk læge imidlertid ganske nøgternt udregnet hvad et menneskelegeme er værd, i form af markedsprisen på de kemiske stoffer vi består af. Hvis man skulle gå på apoteket og købe samtlige de stoffer der findes i et menneskelegeme, ville prisen, ifølge denne læge, komme helt op på 6 millioner dollars, eller cirka 30 millioner danske kroner.

En anden, lige så usentimental, udregning af et menneskes værdi er foretaget af en tysk professor, Rainer Willeke fra Köln. Han har udregnet hvad henholdsvis mænd og kvinder, yngre og ældre, er værd for samfundet, i form af produktionsværdi. Ifølge professoren er et menneskeliv i gennemsnit 408.000 D-mark værd. Et treårigt barn ansætter han ikke til mere end 28.548 mark. Den samfundsmæssige værdi af en 20-årig ansættes, efter at prisen for ’de nødvendige billedbøger, tegneserier, lægebesøg, is, støvler, ferieoplevelser og tøj samt skolegang’ er trukket fra, til 273.800 mark. Hensigten med disse, efter manges mening sikkert noget kyniske, beregninger var at påvise at samfundet også rent økonomisk har gevinst ved at hindre dødelige trafikuheld.

Nyt middel mod grøn stær

● Et canadisk laboratorium har udviklet et nyt medikament der betegnes som „et betydeligt gennembrud i behandlingen af grøn stær“. Medikamentet, timolol maleate, er nu blevet godkendt til brug i USA. Det skulle være lige så let at benytte som øjendråber. Yale-universitetet har gjort forsøg med over 1000 patienter over hele jorden, med „talrige“ eksempler på forbavsende bedringer.