Tilbage fra døden?

KAN et menneske der dør, kaldes til live igen? Det hænder, ifølge mange nyhedsrapporter fra forskellige steder i verden. Toronto-avisen Star for 20. februar 1976 bragte denne forbløffende overskrift:

„’Død’ i 105 minutter — Læger genopliver dreng“

Den canadiske avis oplyste videre:

„En 16-årig dreng der var ’død’ i 105 minutter for tre uger siden, vil nu gerne tilbage til skolen.

Edward Milligan sank sammen under en skoleudflugt der foregik på snesko. Hans hjerte stod stille, der var ingen puls og han trak ikke vejret i mindst 105 minutter. . . .

Dr. Arnold Tweed, der er specialist ved Selkirk General Hospital, sagde at det så vidt man vidste var det længste en patients hjerte havde stået stille, og patienten kom sig tilsyneladende uden at have taget skade på hjernen.“

Mindre end et år senere, nemlig den 20. januar 1977, bragte New York Post en endnu mere forbløffende meddelelse. En overskrift lød:

„Længste tid død: Genoplivet efter 4 timer“

Man berettede om en 20-årig chippewaindianerpige, Jean Jawbone, der blev fundet bevidstløs i en snedrive. Hun havde ligget der i næsten to timer i en temperatur der var helt nede på minus 36 grader celsius. Hendes hjerte var gået i stå og legemstemperaturen var kun 24° C, mere end 13 grader under normal temperatur! Avisen skrev:

„Lægerne gav uophørligt hjertemassage, idet de med regelmæssige mellemrum trykkede brystbenet ned så det pressede på hjertet, og først efter to timer var der tegn på at livet vendte tilbage.

Et rør til luftpassage blev indført i luftrøret.

Endelig benyttede man en speciel teknik, den såkaldte peritoneal-dialyse — man indsprøjtede en varm opløsning i bughulen.

Da pigens legemstemperatur var steget tilstrækkeligt gav man hendes hjerte et elektrisk chok ved hjælp af en defibrillator, og hjertet begyndte at slå regelmæssigt.

Pigen kom til bevidsthed, var i stand til at tale, og ’opførte sig nøjagtig som var hun vågnet efter en bedøvelse’, sagde dr. Brian Pickering.

I går ventede frøken Jawbone blot på at komme hjem.“

Her er virkelig tale om bemærkelsesværdige tilfælde hvor genoplivning er lykkedes. Også herhjemme og i Sverige har man i flere tilfælde genoplivet mennesker der var erklæret døde. Og med den stadig forbedrede lægevidenskabelige teknik vil det kunne forventes at sådanne genoplivninger forekommer oftere og oftere. Men det rejser prekære spørgsmål angående dødskriteriet, der nu diskuteres i mange lande, også i Danmark. En californisk avis, San Diego Union for 1. oktober 1978, bragte følgende overskrift:

„Aktuelt tilfælde rejser tvivl om dødskriteriet i Texas“

Avisen skrev:

„Roger Raglands forbløffende tilbagevende til livet efter tilsyneladende at have været klinisk død i 12 timer, har atter rejst debat om dødskriteriet i Texas. . . .

’Han viste alle neurologiske tegn på hjernedød,’ sagde dr. James Lindley, der undersøgte den unge mand på Brackenridge Hospital.

Lægerne havde indhentet familiens tilladelse til at bruge den unge mands nyrer til transplantation, og anbragt ham i respirator for at blod- og iltforsyningen til legemsvævet kunne opretholdes. Familien havde underrettet et begravelsesfirma.

Dagen efter ulykken observerede neurokirurgen Bryon Neely imidlertid bevægelser i Raglands ben og påviste derefter hjernevirksomhed. . . .

I øjeblikket har Texas ingen lovbestemmelse der fastsætter dødskriteriet. Forslag til en sådan lovgivning kunne fremlægges for den lovgivende forsamling når den træder sammen til januar.“

Er disse mennesker virkelig vendt tilbage fra døden? Kan de give os indblik i hvad der sker med et menneske efter døden? Hvad er døden egentlig?