Vi betragter verden
Lærere går ind for „tugtens ris“
● Engelske lærere er med overvældende flertal gået ind for at man fortsat bruger „tugtens ris“ i skolerne. Korporlig afstraffelse er afgjort nødvendig, sagde delegerede ved den årlige konference som holdtes af Lærernes Landsforening og Foreningen af kvindelige Lærere. En delegeret fra London udtalte: „Vi er ikke glade for korporlig afstraffelse, men den er nødvendig hvis disciplinen skal opretholdes.“ Lederen af en skole for større børn i Birmingham sagde: „Det er udmærket med korporlig afstraffelse i tilfælde af tyveri, hærværk, vold og slagsmål. Meget taler for at vi må have adgang til at give en stærk påmindelse. Alene bevidstheden om at der findes en sådan sanktion virker ofte tilstrækkeligt afskrækkende.“
Fare ved kamerabatterier
● De små kviksølvbatterier som ofte bruges i kameraer, kan udgøre en fare for børn, siges det advarende i det engelske lægetidsskrift British Medical Journal. Hvis børn får fat i et af disse batterier og tror det er et bolsje og sluger det, kan det få ulykkelige følger. Batterierne indeholder cirka to gram kviksølvoxid, næsten det dobbelte af hvad der regnes for dødelig dosis for børn. Batteriets beholder kan hurtigt opløses af mavesaften. Fem timer efter at et barn havde slugt et batteri konstaterede man at batteriet „boblede livligt“; det blev straks fjernet ved en operation.
Transcendental meditation — en advarsel
● Ifølge Gyldendals Tibinds Leksikon er transcendental meditation „en i Vesten udbredt, stærkt hinduistisk præget meditationsform“ der blev grundlagt i Indien som en religiøs bevægelse i 1958. Da bevægelsen blev introduceret i vesten, hvor man er mere videnskabeligt end religiøst orienteret, lod lederen de religiøse begreber erstatte med andre ord, men grundlaget forblev det samme, hedder det i dette opslagsværk.
Fyrre danske læger går nu ind for transcendental meditation som helbredelsesmiddel mod adskillige sygdomme. Dette har fået biskop Thorkild Græsholt til at tage til genmæle. I Berlingske Tidende for 20. juli 1979 citeres han for denne udtalelse: „Vi vil gerne være fri for at blive fuppet af hvidkitlede åndemagere, der i ly af deres profession og almindelige lægelige anseelse lokker deres patienter ind i fremmed religiøs praksis under foregivende af, at det er noget ganske neutralt.“ For at understrege at der er tale om en religiøs praksis, siger biskop Græsholt videre: „Det lader sig ikke gøre at komme i gang med denne meditationsteknik uden at få et mantra, et personligt meditationsord, og dette mantra gives kun i forbindelse med en offerhandling ledsaget af en meget lang bøn på sanskrit.“ Han sammenligner det med at „overdrage sin sjæl til fremmede åndemagter“. Naturligvis har vi religionsfrihed i Danmark, og man kan frit vælge hvad man vil tro på. „Det er bare ikke anstændigt at læger benytter deres almindelige faglige anseelse til at give noget ud for noget helt andet end det er,“ påpeger biskop Græsholt.
Elektrobehandling af kræft
● I Sverige har man på Karolinska Sjukhuset med godt resultat behandlet kræftsvulster ved at sende elektrisk strøm gennem dem. Femten patienter med vanskeligt tilgængelige kræftsvulster i lungerne er blevet behandlet med den nye metode. En positiv elektrode placeres midt i svulstvævet, og et stykke derfra i normalt væv placeres den negative elektrode. Derpå sendes 10 volts jævnstrøm ind i svulsten i op til fire timer ad gangen. Det oplyses at strømmens vandring gennem svulsten betyder at brint-ioner forlader svulstens væske, med det resultat at svulstens miljø bliver så dårligt at vævet dør. Den længste tid man indtil nu har observeret patienter efter denne behandling, er 15 måneder. I London prøves metoden nu til behandling af hjernesvulster.
Debat om hellige køer
● Kan man i Indien tillade sig at slagte en ko, der jo for hinduen er et helligt dyr? I nogle delstater må man gøre det under visse omstændigheder, i andre er det forbudt. To tusind autoriserede slagtehuse sørger hvert år for at omkring tre millioner af Indiens mellem 200 og 300 millioner hellige køer dræbes. En af Indiens respekterede lærde mænd, den 84-årige Vinoba Bhave, kræver nu forbud mod slagtning af de hellige køer i hele landet. Dette har rejst en følelsesladet debat med religiøse, økonomiske og politiske undertoner. For eksempel kritiserer muslimer Vinoba Bhave for at sætte køerne højere end mennesker. En indisk muslimsk leder siger at Bhave protesterer når køer dræbes, men ikke når mennesker bliver nedslagtet, som under de seneste muslimske opstande i Indien.
Skilsmisser belastende
● En skilsmisse eller separation er uden tvivl en stærk følelsesmæssig belastning. På hospitalerne i Hvidovre og Herlev har man fulgt 1905 patienter som i årene 1963-1969 fik konstateret mavesår. Dødeligheden ved mavesår er generelt meget beskeden, fremgår det af rapporten i Ugeskrift for læger. Hos to tredjedele af patienterne betød mavesåret ingen påviselig forøgelse af dødeligheden. Blandt de resterende viste det sig imidlertid at „de skilte og separerede havde knap 7 procents større dødelighed end tilsvarende gifte patienter — hvorimod den øvrige sociale status ikke synes at have indflydelse på mavesårets farlighed,“ oplyser Jyllands-Posten for 15. maj 1979.
Narkodødsfald
● Stofmisbrug kræver flere og flere dødsofre. Særlig bratte stigninger sås i 1972, da morfinbase begyndte at finde vej til det danske marked, og i 1977, da heroinen kom hertil. I 1978 kunne man notere 87 narkotikadødsfald i Danmark, og i de første tre måneder af 1979 var der allerede registreret 28 dødsfald. Siden slutningen af tresserne, hvor narkotikamisbruget for alvor tog fart, har 562 narkomaner måttet bøde med livet.
Svovl i luften
● Danske skorstene udspyr årligt op imod 500.000 tons svovldioxid. I hovedstadsområdet gælder en bestemmelse om at fyringsolie ikke må indeholde mere end 1 procent svovl. Imidlertid har nogle virksomheder og fjernvarmeværker fået dispensation og må bruge olie med op til 2,5 procent svovl. En del af den danske svovlforurening „eksporteres“ til andre lande. Det oplyses for eksempel at svenskerne er stadig mere foruroligede over de danske svovlmængder, som er medvirkende til at adskillige søer ’dræbes’ og at der år efter år sker store ødelæggelser på bygninger og materiel. — Politiken, 3. maj 1979.
Børn og fjernsyn
● Det hænder ikke sjældent at fjernsynet bruges som elektronisk babysitter fordi forældrene kommer trætte hjem fra arbejde og gerne vil have børnene underholdt mens de selv går i gang med de huslige pligter. Flere og flere børn ser fjernsyn mange timer hver eneste dag. Hvordan virker det på dem? Tre svenske medieforskere har foretaget en undersøgelse ved at observere deres egne børns reaktioner. Resultatet, som blev offentliggjort i sommer, viser at børn reagerer meget forskelligt, og at det kan være meget vanskeligt at forudsige børns reaktion på det de ser. Der anføres eksempler på at børn kan reagere meget stærkt på mindre hændelser som de finder uretfærdige. Selv uskyldige børneprogrammer kan give problemer. Konklusionen er at børn aldrig bør lades alene foran TV-apparatet. Der skal være en voksen til stede som kan hjælpe barnet og forklare tingene når der er behov for det.
Folketælling i USSR
● I januar 1979 gennemførte Sovjetunionen en folketælling. Det viste sig at unionen nu har 262.442.000 indbyggere, og at indbyggertallet er steget 20,7 millioner siden den forrige folketælling for ni år siden. Også i USSR konstateres det at folk flytter ind til byerne. Bybefolkningen er siden 1970 steget med 27,6 millioner, hvoraf 15,6 millioner er tilflyttet fra landområderne. Der findes nu 18 millionbyer i Sovjetunionen, hvoraf hovedstaden Moskva er den største med 8 millioner indbyggere.
TV-udsendelse går ud over legekammerater
● Det jugoslaviske statsfjernsyn har bragt en serie udsendelser hvori der optræder en dygtig bueskytte i middelaldermiljø. Børn som efterligner helten og leger med bue og pil, forårsager ofte skader. På blot ét af Beograds hospitaler fik man over 20 børn ind med øjenskader forårsaget af legekammeraternes pile.
Forebygger hjerteanfald?
● Forskellige lægetidsskrifter har omtalt nogle undersøgelser der synes at vise at folk der har haft et hjerteanfald kan nedsætte risikoen for et nyt, hvis de tager aspirin hver dag. I en artikel i bladet Journal of Clinical Investigation antyder dr. Ruth Pick nu at en lille daglig dosis aspirin kan forebygge det første anfald. Man har gjort forsøg med aber der blev fodret med kolesterolrig kost; fem af aberne fik hver dag en børneaspirin. Seks måneder efter viste en undersøgelse at kranspulsårerne var dobbelt så indsnævrede hos de aber der ikke fik aspirin, som hos dem der fik. Ifølge artiklen hindrer aspirin at blodpladerne hober sig op. Hvor stor dosis aspirin skal der til? Dr. Pick har planer om at foretage flere undersøgelser så man kan fastslå den rette dosering, for ophobning undgås kun når der doseres rigtigt. Får man for meget aspirin kan det bringe maven i uorden eller forårsage maveblødning. „Det ville være godt om vi kunne undgå hjerteanfald og hjerteinfarkter ved at tage en aspirin hver dag lige fra barndommen,“ sagde forskeren, „men så langt er vi ikke kommet endnu.“
Melder sig ud i protest
● Den protestantiske kirke i Holland er udsat for en bølge af udmeldelser. Hvorfor? Jo, trofaste kirkegængere er utilfredse med kirkens medlemskab af Kirkernes Verdensråd fordi Verdensrådet yder støtte til den patriotiske front i Rhodesia og SWAPO i Sydvestafrika/Namibia. I mange breve til kirken betegner de støtten til frihedsbevægelserne som „finansiering af mord på missionærer, kvinder og børn“. Der er ligefrem dannet en komité inden for kirken med det mål at få standset støtten. Presset er så voldsomt at kirkeledelsen har rettet henvendelse til Kirkernes Verdensråd. Samtidig understreger man dog at man ikke har overvejet at trække sig ud af Verdensrådet, men at man håber at få et svar der kan standse kritikken.