Hvorfor burde de tro?
HVORDAN ræsonnerer man sig frem til at tro at Gud er til? Bibelen giver et fingerpeg. Den siger: „[Guds] usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt.“ — Rom. 1:20.
Ved at grunde over „de ting der er frembragt“ — selve skaberværket — er mange kommet til den erkendelse at der må stå noget eller nogen bag det alt sammen. Einstein, hvis teorier har haft så stor betydning for vor tids videnskabelige tænkning, sagde engang: „Enhver der seriøst giver sig af med videnskabelig forskning bliver overbevist om at der står en drivende kraft bag universets love — en kraft der langt overgår menneskets, og over for hvilken vi med vore beskedne evner må føle ydmyghed.“
Betragt menneskelegemet
Bibelen siger: „Himlen forkynder Guds ære, hvælvingen kundgør hans hænders værk.“ (Sl. 19:2) Og må vi ikke indrømme at de gør det godt?
Imidlertid behøver vi ikke at se på de umådelige stjernehimle for at få en idé om Guds magt og Guds egenskaber. Vi kan blot se på os selv.
Betragt Deres hånd. Holder den det blad De er ved at læse? Armen er sikkert bøjet sådan at bladet netop befinder sig i den rette afstand fra Deres øjne. Fingrene bruger lige akkurat så mange kræfter at bladet ikke falder ned men heller ikke krøller eller går i stykker. Havde De på forhånd udtænkt og planlagt alt dette før De begyndte at læse? Naturligvis ikke. Det ordnede Deres muskler og nerver med et minimum af afgørelser fra Deres side.
De sidder formentlig forholdsvis roligt med kroppen; men hvad gør Deres øjne? Automatisk rettes de mod de på hinanden følgende ord eller ordgrupper i bladet. I den bageste del af øjet omdannes synsindtrykkene til elektriske impulser som ledes til hjernen. Hvis De koncentrerer Dem, arkiverer hjernen oplysningerne til senere brug, og den sammenligner det nye stof med det den allerede har arkiveret.
Samtidig — og uden at De tænker over det — udfører Deres hjerte sit flittige pumpearbejde og sender blodet på en kompliceret rejse gennem Deres legeme. Blodet leverer livsvigtige stoffer derhen hvor der er brug for dem, og det sørger for at affaldsstofferne kommer hen hvor de kan udskilles af kroppen.
Mellemgulvet er også i aktivitet. Når det trækker sig sammen presses der luft ned i lungerne, og når det slappes presser lungerne luften ud igen. Ved denne proces får blodet i lungerne mulighed for at optage ilt og afgive kuldioxyd.
Hvis det ikke er så længe siden at De har spist, er fordøjelsen af Deres mad nu i gang uden at De bevidst har sat ind på det. Maden kan enten være ved at blive blandet med de safter i maven der nedbryder den til dens grundbestanddele, eller den kan være kommet så langt at peristaltikken, denne komplicerede muskelbevægelse, er ved at skubbe den gennem tarmene, hvorfra næringen optages i blodkredsløbet.
Men der foregår også meget andet. I Deres knoglemarv dannes der nye blodlegemer til erstatning af dem der nedbrydes. I Deres hud produceres nye celler til erstatning for dem der dør. Deres negle og hår vokser. Kirtlerne producerer komplicerede stoffer der opretholder legemets kemiske balance. Alt dette sker lige nu mens Deres krop tilsyneladende hviler!
Kroppens funktionelle opbygning er betydeligt mere avanceret end noget af det mennesket har opfundet i rumalderen. Er det logisk at betragte et sådant mesterværk som et produkt af ren og skær tilfældighed?
Ifølge udviklingslæren er mennesket et produkt af naturlovenes virke, men den forklarer ikke hvem „lovgiveren“ er. Den siger i virkeligheden at vi har skabt os selv. Men er det ikke mere logisk — mere i overensstemmelse med den måde vi ved alting virkelig sker på — at drage samme slutning som den bibelskribent der udbrød: „Jeg er underfuldt skabt“? Eller som den der skrev: „Vid at det er Jehova der er Gud. Det er ham der har frembragt os, og ikke os selv“? — Sl. 139:14; 100:3, NW.
Lad os se kendsgerningerne i øjnene
På grund af den vestlige verdens tilbøjelighed til at tænke i materialistiske baner har mange svært ved at indrømme at der er en Gud, og at godtage et religiøst svar på spørgsmålet: „Hvor er jeg kommet fra?“ En fritænker har sagt: „Vi kan kun være fornuftige og rationelle når vi udtrykker os i vendinger der falder inden for det område som vor nuværende viden spænder over.“ Men er det virkelig rigtigt?
Der er meget som videnskaben véd eksisterer men som den ikke er i stand til at forklare. Med videnskabens „nuværende viden“ kan man for eksempel ikke forklare hvordan menneskesindet virker, hvad samvittigheden er, eller hvorfor vi har en trang til at tilbede en højere magt. Og hvad med selve livet? Hvad er denne stærke „livskraft“ der adskiller alt det levende fra det livløse? Det kan videnskaben ikke sige, men vi oplever livskraften hver eneste dag. Ja, vi har i den grad vænnet os til den at vi næsten glemmer hvilket mirakel livet i sig selv faktisk er.
Ifølge loven om årsag og virkning må der stå en årsag bag den forunderligt komplicerede mekanisme som menneskelegemet er. Vor generation har langt bedre end nogen tidligere generation mulighed for at forstå hvor viis denne førsteårsag må have været, og vi skulle derfor så meget mere erkende at der er en årsag, et Ophav, til for eksempel menneskesindet, samvittigheden og selve livet. Disse ting kan i realiteten kun forklares tilfredsstillende på den måde som Bibelen gør det. En bibelskribent henvendte disse ord til den Gud han tilbad: „Hos dig er livets kilde.“ (Sl. 36:10) Selv ikke med vor „nuværende viden“ er der grundlag for at drage nogen anden slutning.
Men hvorfor sker det onde?
En ateist på Filippinerne gennemtænkte ovennævnte argumenter men påpegede så et problem: „Til en vis grad er der orden og skønhed i naturen, og mange undere er der også. Men det er kun det halve af billedet. Den anden halvdel er et frygteligt kaos.“ Da han havde forklaret hvad han mente med kaos — naturkatastrofer, smitsomme sygdomme og lignende — fortsatte han: „Et religiøst menneske falder i forundring over den orden i naturen der styrker dets tro, men ser bort fra det kaos der svækker den.“
Gør De det? Eller er det mon ateisten der ser bort fra den orden og skønhed og de undere der er i naturen og som taler imod hans manglende tro?
Når han for eksempel taler om de smitsomme sygdomme nævner han kun én side af sagen. Han glemmer at nævne den fantastiske evne til at læges som vort legeme har og som i sig selv vidner om en Skaber der sidder inde med vidunderlige evner. Napoleon takkede engang sin generallæge fordi han havde læget soldaternes sår. Ifølge én version svarede lægen: „Jeg har kun plejet dem; Gud har læget deres sår.“
I øvrigt kunne man spørge om mennesket moralsk set kan tillade sig at betvivle Guds eksistens på grund af de sygdomme og problemer der findes. Må man ikke sige at menneskets dårlige styre, dets krige, volden, uærligheden og så videre, er årsag til de fleste af disse problemer? Hvor mange af de omsiggribende sygdomme, som hjertesygdomme eller kræft, er ikke i høj grad en frugt af det miljø og de levevaner mennesket selv har skabt? Hvor mange andre sygdomme kunne ikke bekæmpes hvis store dele af jordens befolkning ikke levede i fattigdom, snavs og elendighed?
Det er dog rigtigt at ikke alle menneskets problemer er direkte selvforskyldte. Men hvorfor tillader Gud dem? Er de et bevis for at han ikke er til?
En illustration kan måske hjælpe os til at forstå dette mere klart. På en ø ud for Irlands vestkyst er der et sted som bliver kaldt Abandoned Village. Det er en lille landsby hvor ingen bor mere. Som man kan tænke sig er husene i en elendig forfatning. Der er store huller i tagene, og dørene er væk. I mange tilfælde er murene væltet.
I betragtning af landsbyens forfaldne tilstand, kan man da sige at der sandsynligvis ikke er nogen der har bygget husene dér? Vil man ikke snarere give Bibelen ret når den siger: „Ethvert hus bygges jo af en eller anden“ — selv et hus der nu ligger i ruiner? (Hebr. 3:4) Selv om disse huse er forsømte, er vi dog ikke i tvivl om at en eller anden har bygget dem. Vi ved også at det ikke nødvendigvis er vedkommendes skyld at de ser ud som de gør nu. Det er muligt at beskytte huse mod forfald. Men ejerne lod i dette tilfælde deres huse ligge hen; derfor er de nu kun ruiner.
Situationen er næsten den samme for menneskene. Bibelen fortæller at mennesket blev skabt fuldkomment fra Skaberens side. Det fik overdraget ansvaret for at gøre sig til herre over jorden og at opfylde den. (1 Mos. 1:28) Om dette skulle lykkes afhang af om mennesket fulgte Skaberens anvisninger. Havde de første mennesker fulgt disse anvisninger ville der ikke have været kaos i dag, og ingen ville have mistet livet ved naturkatastrofer eller folkesygdomme; mennesket ville have været herre over jorden. Mennesket lod imidlertid hånt om Skaberens anvisninger, og dets „hus“ er nu så forfaldent at det ikke står til at redde.
Gud gav mennesket en fri vilje, så det selv kunne bestemme hvilken vej det ville gå. Gud tvinger ingen til lydighed. Men i de årtusinder hvor menneskene har været dårlige herrer over jorden, har Gud mærket sig dem der villigt har brugt deres frie vilje til at tjene ham. Bibelen viser at de der nægter at anerkende Guds ret til at herske over sit eget skaberværk, snart vil blive udslettet. De mister retten til at leve fordi de fornægter livets Kilde. Men de der i taknemmelighed indretter deres liv efter Guds krav, vil få den glæde at se jorden omdannet til et paradis under Guds himmelske styre. De vil kunne nyde alle de goder som er blevet dem forholdt på grund af menneskelig ufuldkommenhed under et dårligt styre. — Åb. 21:3-5.
Det er derfor meget vigtigt for alle at lære Gud at kende nu. Men hvordan gør man det? Vi skal her fortælle hvordan nogle har gjort det ved andres hjælp.
[Illustration på side 9]
Hvem har konstrueret menneskelegemet?
HJERNEN: En levende datamat der er så omfattende at selv de bedste af de anlæg mennesker har fremstillet, er legetøj ved siden af. Den kan skønsmæssigt modtage og huske en milliard flere oplysninger end mennesket har brug for i sin nuværende levetid.
ØJET: Et fuldautomatisk, selvindstillende kamera der tager knivskarpe, levende farvebilleder, ja tredimensionale øjebliksbilleder der fremkaldes uden mørkekammer.
HJERTET: En pumpe der er langt mere effektiv end nogen maskine opfundet af mennesker. Det pumper 5700 liter eller mere daglig, hvilket repræsenterer en arbejdsindsats der ville være tilstrækkelig til at løfte et menneskelegeme 150 meter i vejret.
LEVEREN: Et fantastisk kompliceret og alsidigt kemisk laboratorium med over 500 funktioner, deriblandt oplagring og afgivning af blod, vitaminer, mineraler og næringsstoffer i de nødvendige mængder. Leveren fremstiller over 1000 enzymer for at fremme de kemiske omdannelser.
KNOGLERNE: Et skelet der kun vejer ni kilo og dog er lige så stærkt som jerndragere — ganske enestående samlet og afpasset så musklerne kan fæstnes og vigtige organer beskyttes.
NERVESYSTEMET: Et omfattende kommunikationsnet der modtager og/eller reagerer på 100.000.000 sanseindtryk i sekundet ved hjælp af elektrokemiske impulser. Det når ud til hver eneste kvadratmillimeter hud, til samtlige muskler, blodkar, knogler og organer.
[Illustration på side 10]
Selv et hus i ruiner er bygget af en eller anden