Har du tænkt over:

Vil mennesker nogen sinde holde op med at gøre hinanden ondt?

SÅREDE følelser er et begreb de fleste kender. Ofte forvindes en skade af den art ikke nær så hurtigt som en legemlig skade. „Nå ja,“ vil nogle måske sige, „men fortrædeligheder i livet vil nu aldrig kunne undgås.“ Og dog. Der er god grund til at tro at en forandring til det bedre er mulig. Hvordan det? Lad os først overveje dette —

Hvorfor gør mennesker hinanden ondt?

Det sker som regel fordi den enkelte udelukkende tænker på sig selv og sine egne følelser. Vedkommende har måske slet ikke til hensigt at gøre den anden ondt, men lige i øjeblikket er selviskheden så udtalt at enhver interesse for andre lades ude.

En mand arbejder måske hele dagen under en ubehagelig chef. Hans tålmodighed er ved at briste, men da han er bange for at miste sit job behersker han sig. Hvad sker der imidlertid når han kommer hjem? Han kan ikke tænke på andet end sin egen forurettelse. Han lader det gå ud over sin kone, der måske også har haft en streng dag og nu lader det gå ud over børnene.

Hvis man er alt for sensibel, skal der ikke meget til før man lader det gå ud over en anden. I en større by skete det at stangen til en families tørresnor faldt ind i naboens baghave og forårsagede en del skade. Dette fik fjendskabet til at blusse op mellem de to familier; det holdt sig i to år og endte med at ægteparret der ejede stangen, uden skånsel blev skudt ned af naboen. Og tænk, alt dette på grund af et knust vindue og nogle få ødelagte buske! Man gav efter for irritation og selvoptagethed i en sådan grad at der ikke blev rum for barmhjertighed.

Skuffelser, pres og ømfindtlighed er noget af det der kan få os til at være ubehagelige over for andre. Og sørgeligt nok er det som oftest dem vi holder mest af, det går ud over.

Hvad kan hjælpe os til at aflægge dette dårlige træk?

Der gives en masse forslag i så henseende. Men hvem kender os bedre end nogen anden? Mon ikke Skaberen? Hvilket praktisk råd giver han?

„Endelig skal I alle være enssindede, idet I viser medfølelse, nærer broderlig hengivenhed, har inderlig medlidenhed, er ydmyge af sind, ikke gengælder skade med skade eller skældsord med skældsord.“ — 1 Pet. 3:8, 9.

Her understreges det at vi må have medfølelse. Vi må altså sætte os i modpartens sted. Er det ikke mange gange det der skal til? Før man taler burde man spørge sig selv: ’Hvordan ville jeg føle det hvis andre sagde sådan til mig? Ville det såre mig?’ Hvis det er tilfældet, hvorfor så sige det? — Luk. 6:31.

Hvis vi har medfølelse vil det hjælpe os til at forstå at de der er uvenlige over for os måske har travlt, er trætte eller er syge, og måske slet ikke har i sinde at være uvenlige. Ved at vise en sådan empati kan vi undgå at ’gengælde skade med skade’.

Skønt Bibelens råd er godt, har de der har prøvet det, opdaget at det ikke altid er så let at følge det. Hvordan kan det være?

Har det noget at gøre med hvordan vi er fra fødselen?

Hvis vi er ærlige må vi indrømme at vi alle har en tendens til at gøre det onde. Som Bibelen forklarer, har vi arvet synden fra fødselen. — Sl. 51:7.

„Det er netop sagen,“ vil nogle fremføre. „Vi er født som syndere alle sammen. Vi er svage og gør af naturen det onde. Det er der ikke noget at gøre ved. Sådan er vi bare!“ Det er imidlertid ikke rigtigt; vi kan godt undgå at bukke under for vore syndige tilbøjeligheder. I virkeligheden kan bevidstheden om at vi selv er syndere gøre det lettere for os at undgå at såre andre. Hvordan det?

Hvis vi gør os klart at vi er syndere ligesom alle andre, kan vi næppe føle os andre overlegne. Erkendelsen af dette gør det lettere at følge det bibelske råd: „[I skal] iføre jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed. Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden. [Hvorfor?] Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre.“ (Kol. 3:12, 13) Den der erkender at han selv er en synder, vil huske at han ofte har bedt Gud om tilgivelse og frit er blevet tilgivet. Dette gør at han kan finde sig i andres svagheder, selv når han har en berettiget „grund til klage“.

Kunne du tænke dig at opleve en hel verden hvor ingen gør hinanden ondt?

En sådan verden er mulig — ja, den vil med sikkerhed komme — for Gud har lovet at fjerne alle der nægter at leve i fred med deres næste. Efter at have omtalt „de ugudelige menneskers doms og undergangs dag“, skriver apostelen Peter: „Der er nye himle og en ny jord som vi venter ifølge hans løfte, og i dem skal retfærdighed bo.“ — 2 Pet. 3:7, 13.

Den hjertelige atmosfære der nu hersker blandt dem der følger Bibelens principper, vil komme til at råde overalt på jorden. Mennesker der førhen havde egenskaber som kendetegner visse dyr, vil da lægge venlighed for dagen. Dette beskrives symbolsk hos profeten Esajas, der siger:

„Og ulven skal gå hos lammet, panteren hvile hos kiddet, kalven og ungløven græsse sammen, dem driver en lille dreng. . . . Der gøres ej ondt og voldes ej mén.“ — Es. 11:6-9.

Tænk engang, ingen vil såre andre eller gøre dem ondt! Gud vil sørge for at synden bliver fuldstændig fjernet, og med den alle følelser der ægger til strid.