Er De offer for massetænkning?
Af „Vågn op!“-korrespondent i Australien
UNDER den anden verdenskrig begyndte man at bruge udtrykket „hjernevask“ om de metoder visse grupper benyttede sig af for at påtvinge andre grupper deres meninger. En persons tidligere meninger blev „vasket“ ud af hjernen og erstattet med andre tanker og opfattelser. En betragtning af de anvendte fremgangsmåder og baggrunden for disse giver et indblik i menneskehjernens funktioner og hjælper os til at forstå hvordan hjernen ikke alene kan „vaskes“ ren for egne synspunkter men også påvirkes til at antage synspunkter som flertallet går ind for.
Når hjernen udsættes for et usædvanligt pres, udløses der en proces som skal beskytte den imod at tage skade. Denne proces foregår i tre trin: 1) Der sker en reaktionsudligning. Reaktionen på væsentlige og uvæsentlige spørgsmål bliver den samme. Følelserne ændrer sig ikke nævneværdigt. 2) Uvæsentlige ting forårsager større affekt end spørgsmål af virkelig betydning. 3) Der sker en fuldstændig omvæltning. Det personen før kunne lide, kan han nu ikke fordrage, og omvendt. Når dette stadium er nået, sætter „hjernevaskeren“ ind med sine synspunkter, og nu vil hjernen godtage tanker som den før var imod.
Gennemsnitsmennesket er lettest at hjernevaske. Det er i forvejen vænnet til at antage andres meninger fremfor at stå stærkt på sine egne. De vanskeligste at hjernevaske er mennesker med ukonventionelle opfattelser og stærke overbevisninger og som ikke er bange for hvad andre tænker.
Der skabes „helte“
En australsk røver fra det forrige århundrede, Ned Kelly, er et eksempel på hvad der sker når folk påvirkes af massetænkning. I dag omtales Ned Kelly ofte som en modig „Robin Hood“ der kæmpede mod social uretfærdighed. Umiddelbart forekom han måske også at være en bemærkelsesværdig mand — han så godt ud, havde en god fysik, var dygtig og god til at organisere.
Ifølge politiets optegnelser var han imidlertid sigtet for adskillige forbrydelser, deriblandt overfald, landevejsrøveri, bankrøveri, uterlighed, fuldskab, hestetyveri og massemord.
Lader De Dem påvirke?
Propaganda virker ofte indirekte og kan få folk til at ændre tankegang uden at de selv er klar over det.
Forfatteren Vance Packard indleder sin bog De skjulte Fristere således: „Denne bog . . . handler om de storstilede og ofte forbavsende vellykkede forsøg, der gøres på at forme vore ubevidste vaner, . . . mange af os påvirkes og dirigeres langt mere, end vi aner, i vor daglige tilværelse.“ Senere citerer han dr. Ernest Dichter, lederen af Institute for Motivational Research, der siger at det dygtige reklamebureau „bearbejder og udnytter menneskers motiver og ønsker, til at skabe behov for varer, som publikum tidligere ikke kendte — eller måske ligefrem var uvillige til at købe“.
Vance Packard kommer ind på at man ansætter psykologiske rådgivere der skal undersøge selv vore laveste motiver. Blandt andet omtaler han et fyldepennefirma der lod foretage en undersøgelse af „fyldepennes sensuelle og seksuelle betydning“. En af dr. Dichters undersøgelser betegnes af Vance Packard som „et klassisk eksempel på, hvordan motiv-analytikerne fandt salgsmæssige muligheder i folks dybereliggende seksuelle længsler“. Ydermere bemærker forfatteren at visse reklamer bruger „overtoner af masochisme, exhibitionisme, og så fremdeles“.
Man kan gardere sig
Hvordan garderer man sig imod så snedig en overtalelsestaktik? Her skal nævnes fem gode tips:
1. Vær stærk i Deres overbevisninger: Som før nævnt er det letteste offer for hjernevask det menneske der hurtigt lader sig påvirke af andre. Gå ikke ind for en tanke blot fordi Deres omgangsfæller gør det. Forvis Dem om at de synspunkter De antager, stemmer overens med sandheden. Det gør De bedst ved at sammenligne dem med Guds inspirerede ord, der i sidste instans er sandheden. — Joh. 17:17; 2 Tim. 3:16.
2. Find årsagen: Uforvarende accepterer vi ofte en bestemt holdning uden at vide hvad der skjuler sig bag den. For eksempel ser folk i Deres nabolag måske ned på visse racer eller folkegrupper. Men hvorfor? Hvis De ikke finder grundlaget overbevisende, hvorfor så anlægge samme holdning?
3. Modstå urette tanker. En tør svamp der lægges i vand opsuger en masse. Selv når man har presset den flere gange, er der noget af væsken tilbage. Vi kan næppe undgå at blive konfronteret med urette tanker, men behøver vi derfor at suge dem til os som svampen suger vand? Hvis vi gør det, vil det have en negativ virkning på vore opfattelser og handlinger. Er det ikke langt bedre at modstå urette tanker og at dvæle ved det der virker opbyggende? — Ef. 5:3-5.
4. Forsvar det De ved er rigtigt: Dette vil give Dem lejlighed til at bedømme det De tror på og befæste sandheden stærkere i Deres tilværelse. Hvis De har undersøgt en sag grundigt og er overbevist om at den er sand og rigtig, skal De ikke blive usikker fordi andre søger at latterliggøre Dem. Bibelen viser at Noa var overbevist om at der ville komme en verdensomspændende vandflod, og han fortalte andre om det. (2 Pet. 2:5) Noas samtidige ville ikke høre, men det ændrede ikke kendsgerningerne. Der kom en vandflod. — 1 Mosebog, kapitlerne 6 til 8; Matt. 24:37-39.
Med hensyn til at forsvare det der er rigtigt, gør man dog klogt i at huske denne bibelske regel: „Tugter man en spotter, henter man sig hån; revser man en gudløs, høster man skam; revs ikke en spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, så elsker han dig.“ (Ordsp. 9:7, 8) Det tjener intet formål at diskutere eller skændes med en der er besluttet på at forsvare sin egen mening uanset om den er rigtig eller forkert.
5. Lev sandheden: Spejd ikke efter undskyldninger for at undgå at gøre det De ved er rigtigt. Tænk altid på at det der er ret vil virke til bedste for Dem. Lad Dem ikke forlede til at tro at De går glip af noget eller at De begrænses urimeligt fordi De retter Dem efter det der er rigtigt.
I visse henseender kan vor hjerne sammenlignes med en beholder med vand. Hvis man tilfører en dråbe blæk eller to, vil alt vandet hurtigt blive farvet. Lad ikke almindeligt udbredte opfattelser påvirke Dem til at antage synspunkter som Bibelen viser er forkerte. Følg hellere det inspirerede ord: „Alt hvad der er sandt, alt hvad der er af alvorlig betydning, alt hvad der er retfærdigt, alt hvad der er rent, alt hvad der er værd at holde af, alt hvad der tales godt om, hvad der er dydigt og hvad der er rosværdigt, dette skal I fortsat have i tanke.“ — Fil. 4:8.