Nogle udpluk fra skoledebatten i Danmark

◆ Et ændret samfundsmønster. „Små børn, der starter i skolen, råber på kontakt med voksne. De er pæne og velholdte og deres tænder og tøj er i orden, men de møder skolen med forsømte sjæle. . . . Vi er de første, der ser resultaterne af et ændret samfundsmønster. . . . Hvis bare forældre ville foretage sig noget så enkelt som at sætte sig ned og læse en godnathistorie i stedet for at sætte sig med dem foran TV uden at forklare dem, hvad der foregår på skærmen.“ (En gruppe lærere og talepædagoger, i Politiken, 9. marts 1977.)

„Det går skidt i folkeskolens ældste klasser. Enhver ting fortæller én, at børnene kører løbet fuldstændigt. Der stilles færre og færre krav. Dag for dag sættes eleverne en smule ned i stof. Når de er nået et stykke ind i timen, eller det er sidst på eftermiddagen, så er de ’trætte’, og så ’gider de ikke mere’.“ (42-årig lærer fra Fyn, i Kristeligt Dagblad, 8. januar 1977.)

◆ Disciplin-krisen. Der er for lidt disciplin i folkeskolen, mener 65 procent af de voksne i Danmark, ifølge Gallup og Berlingske Tidende den 22. oktober 1978. „Folkeskolen er i en disciplinkrise, men den bliver næsten fortiet. . . . Det man får at høre drejer sig i de værste tilfælde om sammenbrud, indlæggelser, førtidspensionering, flugt fra erhvervet.“ (En seminarieadjunkt i Jyllands-Posten, 17. april 1979.) „Jeg prøver . . . at undgå de værste konfrontationer både konkret og i overført betydning, når de frigjorte børn kommer drønende. Skolen er præget af børnenes råben, deres uartikulerede, animalske opførsel, hvortil kommer, at de er egoistiske mod hinanden og mod lærerne. De mangler kultur, pli og respekt.“ (50-årig jysk folkeskolelærer, citeret i Berlingske Tidende, 30. november 1975.)

„Der er stiftet en ny forening, Landsforeningen for den danske Skole. . . . Foreningens formål er at skabe disciplin, ro og orden i skolerne og forbedre elevernes arbejdsindsats. Det væsentlige skal være kundskabsmeddelelse, ikke det man kalder trivsel, hedder det i en udsendt meddelelse.“ (Politiken, 25. januar 1976)

◆ „Kundskaber skal på ny i højsædet.“ En seminarierektor fortæller: „En del af de lærere, som i de senere år har eksperimenteret med en mere fri skoleundervisning, hvor man ’leger’ kundskaber ind i børnene, erkender i dag, at denne undervisningsform ikke altid er den mest hensigtsmæssige. . . . For første gang ser det ud til, at man er ved at finde en passende balance mellem den pædagogiske side af sagen og bestræbelserne på at putte lærdom ind i børnene.“ (Berlingske Tidende, 14. marts 1976) Formanden for Danmarks Skolelederforening afviste i 1977 påstande om at der er „en rivende tilbagegang for standpunktet i dansk“: „Vi må i det store og hele afvise den kritik, der rettes mod folkeskolen, og forsikre forældre om, at de stadig trygt kan sende deres børn i skole hos os.“ (Kristeligt Dagblad, 7. oktober 1977) Men Berlingske Tidende bragte den 20. august 1978 denne overskrift: „30 pct. af eleverne læser for dårligt. Skolen har svigtet i faget dansk.“ Det hed i artiklen: „I mange kommuner bliver 25-30 procent af skolebørnene på et eller andet tidspunkt henvist til specialundervisning i dansk. Derfor forlader flere og flere skoler nu de ideer om fagene læsning, stavning og skrivning, som op gennem 60’erne er blevet betragtet som de eneste rigtige.“

◆ Om mobning. Ordet er taget fra engelsk og står for gruppevold og -terror. „Omkring hver 20. elev, det vil sige mindst et barn pr. klasse, udsættes for gruppe-terror,“ siger forfatteren til to bøger om mobning. (Berlingske Tidende, 16. januar 1977)

◆ Hvad siger eleverne selv? „Der er ikke langt igen, før folkeskolen er en ruin,“ siger formanden for Landsorganisationen af Elever i anledning af nedskæringer på kommunernes skolebudgetter. (Berlingske Tidende, 20. november 1979) „Lad os få disciplin igen,“ skrev en 14-årig skolepige i en læserrubrik i Berlingske Tidende den 18. december 1975. „Jeg ville faktisk håbe, at jeg havde levet dengang, da det stadig var i brug, for så havde man da været sikker på at lære noget, for man er tilbøjelig til at slappe af, når man ikke bliver holdt strengt i ørerne.“