Har du tænkt over:
Er horoskoper en pålidelig vejleder?
DE FLESTE mennesker er interesseret i fremtiden, især deres egen. De håber at morgendagen på en eller anden måde bliver bedre end dagen i dag. Mange vil gerne vide om der venter dem vanskeligheder og om de kan gøre noget for at afværge sådanne vanskeligheder. Millioner af mennesker får deres horoskop stillet; man hævder at det hjælper dem til at se ind i fremtiden og leder dem til at træffe den rette afgørelse i vigtige sager. Dette rejser naturligvis spørgsmålet:
Hvor pålidelige er horoskoper?
Horoskoper bygger på astrologi. Skal et horoskop være fuldkommen nøjagtigt, siger astrologer, må det gå ud fra himmellegemernes position på det nøjagtige tidspunkt og sted for et menneskes fødsel.
De horoskoper som bringes i aviser og ugeblade, og som mange ivrigt læser, er naturligvis udarbejdet generelt og ikke individuelt. Derfor opfylder de ikke ovennævnte betingelse, og kan altså ikke forventes at være nøjagtige.
Er horoskoper der stilles individuelt mere pålidelige?
De der tror på astrologi vil henvise til eksempler for at bevise hvor pålideligt et individuelt stillet horoskop er. Men de må indrømme at astrologerne til tider har taget grundigt fejl når de har „læst i stjernerne“. Og der er ikke enighed om horoskopets grundlag. Skal fødselen eller undfangelsen være bestemmende for det tidspunkt og sted horoskopet skal stilles efter? Tidsintervallet er trods alt omkring ni måneder!
Går man ud fra at der bliver enighed om tid og sted, er det stadig et spørgsmål hvordan stjernebilledet skal tydes. „De vil se at ethvert hus [inddeling i et horoskop] har flere forskellige betydninger,“ afslører bogen „Astrology for the Aquarian Age“. (Astrologi i vandmandens tidsalder). Hvilken er den korrekte? Bogen fortsætter: „De ser altså at De bedst selv kan dømme om hvilken betydning der er mest anvendelig for Dem“ Men kunne det ikke tænkes at den man selv valgte var forkert?
I betragtning af disse usikkerhedsmomenter, kan den der får sit horoskop stillet da nære tillid til at det går ud fra et pålideligt grundlag og er tydet korrekt?
Det skal indrømmes at der er astrologer som er kommet med nøjagtige forudsigelser. For eksempel var der astrologer som forudsagde Harry Trumans uventede valg til amerikansk præsident i 1948 og Napoleons overraskende nederlag ved Waterloo i 1815.
På den anden side var der også en gruppe af førende engelske astrologer der i 1939, da nationerne befandt sig på randen af en verdenskrig, forsikrede deres tilhængere at en krig ikke var forestående ifølge de astrologiske tegn. I 1941 blev der foretaget en undersøgelse af de tre mest populære engelske astrologers resultater. Den bedste havde kun 40 procent korrekt af 30 forudsigelser, mens en af hans kolleger lå på kun 13 procents nøjagtighed. Giver nogen af disse nøjagtighedsprocenter grundlag for tiltro? Kan astrologernes forudsigelser virkelig lede en til at træffe afgørelser der afværger ulykker?
Ved De at det folk hvorfra astrologien stammer, det folk der satte hele sin lid til den, for 2500 år siden måtte sande at astrologien var en dårlig vejleder. Den kunne ikke varsko dem da ulykken nærmede sig. Det nævnes i Bibelen. Henvendt til det babyloniske folk siges der: „Du er magtesløs til trods for det råd du får. Lad dine astrologer komme frem og frelse dig — de som studerer stjernerne, som kortlægger himmelens områder og måned for måned fortæller dig hvad der skal ske dig. . . . De vil end ikke kunne frelse sig selv.“ — Es. 47:13, 14, „Good News Bible“.
De der ’studerede stjernerne’ formåede overhovedet ikke at give pålidelig vejledning — og det på et tidspunkt da nationen stod for at skulle gå til grunde ved en katastrofe. Kunne et horoskop vise sig at være lige så upålideligt i dag?
Mange er klar over at horoskoper er upålidelige, men betragter det alligevel som ’harmløst sjov’ at se hvad de siger. Men . . .
Er der nogen fare ved det?
Astrologiens baggrund gør drøftelsen af horoskoper til et spørgsmål om religion og ikke om underholdning. I „American People’s Encyclopedia“ står der: „Astrologien . . . blev i høj grad agtet som et middel hvormed man kunne konstatere gudernes vilje og få indblik i enkeltpersoners og nationers fremtidige skæbne. I modsætning til babylonierne og kaldæerne gav de tidlige jøder sig ikke af med astrologi da selve deres Guds natur udelukkede at de praktiserede en sådan kunst.“
Læg mærke til at de „tidlige jøder“ ikke praktiserede astrologi. Det var fordi deres gudsdyrkelse var baseret på Bibelen, der strengt fordømte astrologi. (Se Femte Mosebog 18:10-12.) Menneskets Skaber, Bibelens forfatter, ville ikke have sit folk ført vild. Selv i dag advares der mod at bruge horoskoper. En videnskabsmand har sagt: „Faren ligger i at mennesker der virkelig tror på det, fratages evnen til at træffe deres beslutninger selv.“
Vi ønsker naturligvis alle at træffe rette afgørelser der kan gavne os i fremtiden, og da astrologi altså ikke er vejen og i øvrigt fordømmes af Gud, så spørger vi . . .
Hvilken pålidelig vejleder er der så?
Bibelen står i skarp modsætning til horoskoper. Den kendsgerning at hundreder af dens profetier er blevet opfyldt i fortid og nutid — ikke med 13 eller 40 procents nøjagtighed, men med 100 procents nøjagtighed — beviser dens pålidelighed. Millioner af mennesker betragter den derfor som en sikker rettesnor. De har lært at benytte dens principper som et lys der hjælper dem til at træffe kloge afgørelser og undgå farer. De har erfaret den lykke og glæde der er ved at undersøge dens indhold og anvende dens vejledning. — Sl. 119:105.
Nej, Bibelen lover ikke, som horoskopet måske, at man vil „møde sin drømmehelt“, men den fortæller hvordan man kan gøre sit ægteskab lykkeligt. Den hjælper ingen til at „arve en stor sum penge“., men den leder læseren til en langt større arv evigt liv på en paradisisk jord. Dens forfatter garanterer at han snart vil fjerne ondskaben her på jorden, så mennesker med det rette hjertelag kan ’fryde sig ved megen fred’ under en fuldkommen himmelsk regering, Guds rige. Den der lægger sit liv til rette efter den mest pålidelige vejleder der findes, nemlig Bibelen, og ikke efter stjernerne, vil kunne leve og nyde disse velsignelser for evigt. — Sl. 37:10, 11, 29, 38.