Svar på 20 spørgsmål til Jehovas Vidner
TIL LÆSEREN!
I dette nummer af Vågn op! introducerer vi en ny serie som vil omfatte 8 dele. Det er et optryk af en ny 32-siders brochure som Jehovas Vidner har udgivet.
Den nye brochure er skrevet specielt med henblik på skoler, biblioteker og læreanstalter i Danmark og kan for eksempel bruges i skoleklasser hvor man som led i undervisningen vil orientere om Jehovas Vidners tro og arbejde. Bag dens udformning ligger erfaringer som er gjort af forkyndere her i Danmark.
Biblioteker og skoler kan bestille den originale brochure ved henvendelse til dette blads udgivere. Men for at alle bladets læsere kan få del i indholdet, bringer vi på de fire midtersider i dette og de syv følgende numre et optryk. De der vil, kan tage siderne ud og samle dem. Nogle gange vil teksten måske blive afbrudt midt i en sætning, men når alle 8 dele er samlet, har man hele teksten.
De valgte spørgsmål er nogle af dem der hyppigst bliver stillet til os.
Svarene er hentet fra vore bøger og blade, fra foredrag, interviews og samtaler.
Henvisningerne til Bibelen er anført for at hjælpe dem der gerne vil kende noget til den bibelske baggrund for vor tro.
I nogle tilfælde er det måske ikke så ligetil at se forbindelsen mellem teksten og en bibelhenvisning, og der kan også på anden måde opstå spørgsmål som nærværende skrift ikke besvarer. Vi vil foreslå læseren at tale med Jehovas vidner. I en telefonbog kan man finde adressen på den lokale rigssal, hvor man kan komme i forbindelse med vidnerne.
Enhver er også velkommen til at skrive til Jehovas Vidners kontor, Kongevejen 207, 2830 Virum.
Litteraturhenvisninger: Nærmere oplysninger kan fås i den litteratur der er henvist til efter hver besvarelse. De bøger der anføres, er, hvor intet andet er oplyst, udgivet af Vagttårnets selskab og kan da fås gennem Jehovas vidner eller direkte fra vort kontor.
— UDGIVERNE
Spørgsmål — Side
1. Hvorfor kalder I jer Jehovas Vidner? — 3
2. Hvor længe har der været Jehovas vidner? — 4
3. Er I kristne? — 5
4. Hvad er forskellen på Jehovas Vidner og andre kirkesamfund? — 7
5. Hvordan kan I være sikre på at I fortolker Bibelen rigtigt? — 9
6. Hvordan bliver man et Jehovas vidne? — 10
7. Hvorfor mener I at jeres kirke er den eneste sande? — 11
8. Er det kun Jehovas vidner der bliver frelst? — 12
9. Hvad sker der med dem som ikke vil høre hvad I siger? — 14
10. Hvornår kommer den undergang I taler så meget om? — 15
11. Hvad er det centrale i jeres budskab? — 16
12. Er I imod staten? — 17
13. Hvorfor nægter Jehovas vidner militærtjeneste? — 17
14. Hvorfor deltager I ikke i politik? — 19
15. Hvordan ledes Jehovas Vidners samfund? — 20
16. Hvor får I pengene fra til jeres arbejde? — 21
17. Hvad betragter I som synd? — 26
18. Hvorfor vil I ikke modtage blodtransfusion? — 28
19. Hvordan er jeres syn på videnskaben? — 29
20. Kan man virkelig leve efter Bibelen? — 30
Hvorfor kalder I jer Jehovas Vidner?
Jesus Kristus gav de første kristne den opgave at være ’hans vidner’. Dermed er også givet at de skulle være Guds vidner, vidner for Jesu Fader. Jesus selv var vidne for sin Fader.
Blandt de kirker og samfund der kaldes kristne, er Jehovas Vidner alene ’folket der bærer Guds navn’. Sådan omtaler Bibelen den oprindelige kristne menighed.
Ligesom Guds søn har et navn, har også Gud et navn. Sønnen hedder Jesus. Faderen hedder Jehova.
I den autoriserede danske bibeloversættelse er Guds navn omskrevet til HERREN (med store bogstaver). Alle de næsten 7000 steder det står, kunne der have stået Jehova eller Jahve (en anden måde at udtale navnet på). Det kan man læse i Ordforklaringen, der findes mellem Det gamle og Det nye Testamente i en almindelig bibel. Se under HERREN.
Profeten Esajas skrev om dem der hørte til Guds folk på hans tid:
„I ere mine Vidner, siger Jehova.“ — Citeret fra Chr. Kalkars oversættelse, der overalt gengiver Guds navn uden at omskrive det.
I vor tid må de som nu er Guds folk ligeledes være vidner for Jehova. De må aflægge et sandt vidnesbyrd om Gud, om hans egenskaber, om hvad han har gjort, og om hvad han har lovet at ville gøre.
Handlingen i Bibelen, fra Paradiset gik tabt og til det genoprettes, udspilles som en retssag. Det er en sag om bagvaskelse. Det græske ord for djævel betyder bagvasker. Guds navn er blevet smædet. Det som navnet står for, Guds vilje og hensigt, er blevet draget i tvivl. Alle opfordres til at træde frem som vidner. Blandt de vidner der har stillet sig på Guds side, er Jesus, Guds søn, det største og vigtigste vidne. Sagen ender med at Guds navn bliver renset, eller, som Bibelen siger, „helliget“. Vi beder om at det må ske: „Helliget vorde dit navn.“ Når vi beder Fadervor og også med vor tale og vore handlinger helliger Guds navn, er vi Jehovas vidner, ligesom Jesus og de første kristne var Jehovas vidner.
Litteratur:
Sandheden der fører til evigt liv, s. 17, 18, 65-68, 127
[Oversigter/illustrationer på side 13]
Kristne vidner
Bærer Guds navn
Jehova er Guds navn
Jesus var et Jehovas vidne
Guds navn skal helliges
[Illustrationer]
1 Mosebog 2:4 i dansk kirkebibel fra 1845
Vidner i en retssag
Hvor længe har der været Jehovas vidner?
Et foreløbigt svar lyder: siden 1870. Et mere korrekt svar lyder: siden Abels tid. Abel var det første menneske der døde for sin tros skyld, den første martyr. (Det græske ord martyr betyder: vidne.) Han omtales i Bibelen som den første i en lang kæde af vidner. Blandt dem nævnes Abraham, Moses, David, profeterne og Jesus.
En kendt engelsk præst har omtalt de oprindelige kristne som „et lille mindretal af personlige vidner, i hvem ord og handling var helt forenet“. Men, tilføjer han, så blev kirken „en magtfuld institution“, nemlig da „hele samfund kunne blive døbt i Jesu navn“. Denne forvanskning af den ægte kristendom var forudsagt af Jesus, Paulus, Peter og Johannes.
Jesus sammenlignede de ægte kristne med hvede som han havde sået. Forvanskningen eller frafaldet skildres ved at marken oversås med ukrudt. Først ved høstens tid (verdens ende) vil ukrudtet blive skilt fra hveden.
Såningen af ukrudt var vidt fremskreden i begyndelsen af det 4. århundrede da den romerske kejser, Konstantin den Store, gjorde den kristne menighed til statskirke. Vil man følge de ægte kristnes historie frem til vor tid, skal man ikke beskæftige sig med de store kirkesamfund. Dér har ukrudtet fået overhånd. I stedet skal man rette opmærksomheden mod de små forfulgte mindretal, for eksempel de før-reformatoriske valdensere i Sydfrankrig, Wycliffs bibelfolk, lollarderne i England og husitterne i Bøhmen. Selv om de på nogle punkter var langt fra den oprindelige kristendom, er der meget hos dem som på én gang minder både om de første kristne vidner og om vor tids Jehovas vidner: den stærke bibeltro, den broderlige enhed, missionsiveren, forståelsen af at hver enkelt kristen er et vidne, forventningen om Kristi genkomst.
Reformationen hentede megen inspiration fra disse forfulgte mindretal, men i sig selv var den ikke gennemgribende nok. Reformationen sammen med bogtrykkerkunsten muliggjorde imidlertid en vældig udbredelse af Bibelen og bidrog til større folkeoplysning. Den politiske revolution i slutningen af 1700-tallet, først i Amerika, senere i Europa, medførte store omvæltninger; dertil kom, med dampmaskinen, den industrielle revolution; kristne som ivrigt studerede Bibelen, begyndte i alt dette at se tegn på Kristi genkomst. I 1870erne blev en sådan gruppe ligefrem kaldt bibelstudenterne. De talte om at høstens tid var inde da ukrudtet skulle skilles fra hveden og den sande kristne menighed genoprettes. Deres leder var Charles Taze Russell.
Russell blev født i 1852 i Pennsylvanien i USA. Hans forældre var presbyterianere. Selv sluttede
(Fortsættes i næste nummer)
[Oversigter på side 14]
Fra Abel til Jesus
Fra 1. århundrede til vor tid
Colin Morris: Uden for min dør, s. 95 (1969)
Mattæus 13:24-30, 37-43; Apostlenes Gerninger 20:29, 30; 2 Timoteus 4:3, 4; 2 Peter 2:1-3; 1 Johannes 4:3; 2 Johannes 7-10
Jehovas Vidners syn på kirkehistorien
Forfulgte mindretal af kristne vidner før reformationen
Nogle af den sande kristendoms kendetegn
Reformationen
Bogtrykkerkunsten
Den politiske revolution
Den industrielle revolution
Bibelstudenterne
C. T. Russell