Vil der være føde nok til alle?

FRANSKMÆNDENE kalder det nourriture. Grækerne kender det som trofé. For japanerne er det shokuji. Hvad hedder det på dansk? Føde!

Hvad vi end kalder det, så får tanken om god mad uden tvivl vore tænder til at løbe i vand når vi er sultne. Ja, god mad er noget attråværdigt, noget der kildrer smagsløgene og giver næring til legemet.

Tanken om at mangle mad virker derimod skræmmende. Sult kan få katastrofale følger. Sulten hæmmer den fysiske og mentale vækst og berøver millioner deres mulighed for at leve et normalt liv. Men den gør mere end det: Den dræber.

Her i vestens frugtbare lande tænker vi måske ikke så meget på hvad det vil sige at sulte. Vi kan naturligvis blive nedslåede over de høje fødevarepriser, men der er næppe nogen der virkelig sulter.

Andre steder er forholdene anderledes.

Hvor mange berører det?

Det vil måske chokere dig at høre at der i dag er omkring én milliard mennesker der jævnlig sulter. Det vil sige en fjerdedel af jordens befolkning! Dette tal stammer fra Verdensfødevarerådet, et af De forenede Nationers ledende organer. Mange autoriteter anser derfor kampen for at skaffe tilstrækkelig føde for at være det største problem menneskeheden står over for.

Men er situationen da ikke ved at bedres? Nej. „Hvad hungersnøden i verden angår bliver situationen værre, ikke bedre,“ erklærer Sol Lonowitz, der er formand for en amerikansk kommission til løsning af hungersnøden i verden. Han tilføjer: „En større krise er forestående medmindre der gøres en samlet indsats for at undgå den.“

Bladet U. S. News & World Report har givet udtryk for samme tanke: „En fødevarekrise der er endnu mere alvorlig end den nuværende energikrise truer verdensfreden i de næste 20 år, medmindre USA og andre nationer modigt griber ind.“

Hvorfor er sult en trussel for verdensfreden? Fordi fattige menneskers uopfyldte ønske om at opnå en menneskeværdig levestandard er den mest eksplosive kraft i verden i dag. En milliard vrede og desperate mennesker udgør en virkelig trussel mod den internationale orden.

Truslen er måske endnu større. Royal Bank of Canada anslår at „så stor en del som 40 procent af verdens befolkning lider af underernæring“. Det er over 1,6 milliarder mennesker! Til eksempel hævdes det at 45 procent af børnene i et bestemt afrikansk land dør før de når femårsalderen.

Hvorfor situationen forværres

Men hvorfor forværres situationen? Hører man ikke beretninger om at nogle lande producerer flere fødevarer? Jo, der har været en vis vækst. Men verdens befolkning er vokset langt hurtigere.

Der har således været en reel nedgang i den mængde føde der gennemsnitlig er til rådighed for hver person. En undersøgelse foretaget af World-Watch Institute viser følgende:

Hvor hurtigt vokser verdens befolkning nu? Med omkring 70 til 80 millioner om året, hvilket svarer til et nyt Pakistan hvert år. Dertil kommer at en sådan befolkningstilvækst medfører at stadig mere landbrugsjord inddrages til andre formål. Der bygges flere huse, butikscentre, fabrikker, veje, lufthavne, skoler og andre institutioner på det der før var landbrugsjord.

I hele verden bliver der hver dag taget tusinder af hektarer jord ud af fødevareproduktionen til disse andre formål. Før eller senere vil vi komme i vanskeligheder på grund af manglende agerjord. I De forenede Stater anslås tabet af regulær eller potentiel landbrugsjord til gennemsnitlig at være 10 kvadratkilometer om dagen. Det svarer til en 0,8 kilometer bred stribe land tværs over USA, fra New York til San Francisco — om året!

Overgræsning af udsatte landbrugsarealer er årsag til at disse nogle steder forvandles til ørkener. En talsmand for De forenede Nationer skønner at Saharaørkenen allerede breder sig sydpå med en fart af seks kilometer om året, hovedsagelig på grund af en alt for intens græsning. Andre ørkener, deriblandt Den arabiske Ørken, Kalahari-ørkenen i Sydvestafrika, og Sonora-ørkenen i Mexico og den sydlige del af De forenede Stater, siges også at brede sig.

Det afrikanske tidsskrift To the Point siger om disse ørkener: „De æder 60.000 kvadratkilometer opdyrkelig jord om året, og nogle steder breder de sig med en hastighed af op til 11 kilometer om året.“ Bladet tilføjer: „Forskere har nu givet denne proces navnet ’jordens hudkræft’, og de siger at den breder sig ligesom en ondartet svulst. De anslår at op til én procent af verdens opdyrkelige jord hvert år forvandles til ørken. . . . De fleste eksperter mener at det først og fremmest er mennesket der må bære skylden for denne udvikling. Ødelæggende landbrugsmetoder og overudnyttelse af jorden . . . er hovedårsagen.“

Et andet problem er de høje priser på brændstof — en af de største udgifter ved fødevareproduktionen. Traktorer, lastbiler og maskiner er afhængige af olie, og det er fremstillingen af gødningsmidler også. Landbrugseksperten Lester Brown har udtalt: „Kombinationen af stigende energiomkostninger og det dalende udbytte ved brugen af kunstgødning bidrager også til at sænke kornproduktionen.“

Endnu en negativ side ved den allerede kritiske fødevareforsyning: mere og mere korn omdannes nu til alkohol for at bruges som brændstof i biler og lastvogne. Efterhånden som landene bruger mere korn til fremstilling af brændstof, må den mængde korn der er tilbage til føde nødvendigvis blive mindre.

Men har man ikke fundet nye metoder til produktion af fødevarer, så situationen nu er ved at vende sig? Hvordan er det for eksempel gået med „den grønne revolution“?

[Ramme på side 6]

Værd at tænke over

En undersøgelse som forskere ved Århus og Odense universiteter for nogle år siden foretog af danskernes kostvaner, afslørede at vi spiser alt for meget fedt og sukker. Desuden køber vi omkring 20 procent mere mad end vi har brug for, og det vil sige at EN MILLION MENNESKER KUNNE LEVE AF DET VI KASSERER I DANMARK. — Berlingske Tidende, 9. september 1975.

[Oversigt på side 6]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Den årlige fødevareproduktion pr. person i hele verden

Fisk

Maksimum 1970-76: 19,5 kilo

1979: 16,3 kilo

Oksekød

Maksimum 1970-76: 11,8 kilo

1979: 10,9 kilo

Fårekød

Maksimum 1970-76: 1,9 kilo

1979: 1,8 kilo

Korn

Maksimum 1970-76: 342 kilo

1979: 318 kilo