Pas på med røntgenstråler
Flere og flere læger i USA og Canada er begyndt at tage røntgenbilleder rutinemæssigt for at sikre sig mod at blive sagsøgt for forsømmelighed i deres embedsførelse. Fra myndighedernes side oplyses det at helt op til en tredjedel af disse røntgenundersøgelser er værdiløse, og fra lægeside påpeges det at denne overflødige brug af røntgenstråler kan være farlig. Virkningen af røntgenstrålerne er kumulativ; det betyder at man i løbet af sin levetid kun kan tåle en vis samlet strålemængde (50 rem).
Af hensyn til denne tendens som vinder udbredelse i Nordamerika anbefaler forbrugerbladet Canadian Consumer: „En gravid kvinde bør aldrig lade sit underliv røntgenfotografere, medmindre lægen direkte tilråder det. . . . Man bør afslå rutinemæssig røntgenundersøgelse af tænderne hver sjette måned, navnlig hvis det gælder børn. Spørg om apparatet er forsynet med en fokuseringsadapter, som begrænser strålebredden, og insister på at få et blyforklæde på. Skriv det op hver gang du selv eller dine børn bliver undersøgt med røntgenstråler, med oplysning om lægens navn, datoen og stedet for undersøgelsen. Forbrugeren må selv være opmærksom på at undgå unødig røntgenstråling.“