Har du tænkt over:
Hvilken stilling indtager Jesus nu?
Jesus Kristus var et enestående menneske. Millioner i hele verden, selv mange som ikke er hans disciple, regner ham for at være en af historiens største lærere. Men det er snart 2000 år siden han levede og udbredte sin lære.
Hvordan betragter du ham i dag?
Især ved juletid tænker mange på ham som et lille barn der ligger svøbt i en krybbe. En lille pige stod sammen med sin moder og betragtede en julekrybbe. Efter at have kigget på krybben et stykke tid vendte pigen sig mod moderen og spurgte forundret: „Blev Jesus nogen sinde voksen?“ „Ja, selvfølgelig! Hvorfor spørger du om det?“ lød svaret. „Jo,“ sagde pigen, „han er slet ikke vokset siden jeg så ham sidste år!“
Vi kan smile ad pigens barnlige betragtninger, men det spørgsmål hun stillede var slet ikke så dårligt. Jesus blev ikke ved med at være et lille „Jesusbarn“. De fleste ved at han voksede op og blev en stor lærer. Men hvor mange ved at tusinder af mennesker på hans tid også var overbevist om at han ville blive en stor konge? Han kaldes oven i købet „kongers Konge“.
Jesus som konge — men hvornår?
Mange på Jesu tid mente at han ville begynde at herske som konge over verden dengang. Men de tog fejl. I en af sine lignelser viste Jesus at der ville gå lang tid før han blev konge over verden. Idet han hentydede til sig selv, talte han om at „en mand af fornem herkomst rejste til et fjernt land for at sikre sig kongemagt og så vende tilbage“. På Bibelens tid ville en sådan rejse „til et fjernt land“ tage temmelig lang tid. — Luk. 19:11-14.
Efter sin død og opstandelse vendte Jesus derfor tilbage til himmelen og satte sig ved sin Faders højre hånd, hvor han skulle vente indtil han fik „magt og ære og herredom“ med det formål at „alle folk, stammer og tungemål“ skulle tjene ham. — Dan. 7:13, 14.
Til orientering for dem der længtes efter at tjene denne „kongers Konge“, forklarede Jesus i detaljer hvilke forhold og begivenheder der ville markere begyndelsen af hans herredømme. Han forudsagde blandt andet at der ville komme verdenskrige, hungersnød, jordskælv, sygdomsepidemier og lovløshed. Ikke sådan at forstå at hans herredømme ville afstedkomme sådanne forhold, men det var den slags forhold der ville råde på jorden når hans herredømme begyndte. Forholdene ville blive så uoverskuelige, sagde Jesus, at mennesker ville ’besvime af frygt og forventning med hensyn til det der kom over den beboede jord’. (Luk. 21:26) Vi kan læse den detaljerede profeti i Mattæus-evangeliet, kapitel 24, Markus-evangeliet, kapitel 13, og Lukas-evangeliet, kapitel 21.
Hvis man sammenligner profetien med de forhold der har været på jorden siden den første verdenskrig (1914-1918), vil man se at profetien hentyder til vor tid. Jesus må derfor herske i himmelen nu.
Hvad betyder det for os?
Det har stor betydning at vi erkender dette, for Jesus er nu i færd med at finde dem der virkelig ønsker at være hans undersåtter, og han samler dem i et verdensomfattende brodersamfund. Det gav han udtryk for i en af sine lignelser. Han fortalte her om begyndelsen af sit herredømme, da han ville „sætte sig på sin herligheds trone“, og han nævnte at han til den tid ville rette opmærksomheden mod „alle nationerne“ og begynde at „skille folk fra hinanden, ligesom en hyrde skiller fårene fra bukkene“. — Matt. 25:31-33.
Folk får altså lejlighed til at vise hvordan de stiller sig til Jesu kongedømme. Efter at alle de der sammenlignes med får er blevet indsamlet, vil Jesus udslette „bukkene“ og indbyde „fårene“ til at „arve“ hans riges jordiske domæne. Salme 72 beskriver hvordan kongen velsigner sine undersåtter. Han ’frier dem fra uret og vold’ og ’redder den fattige der skriger om hjælp’. Desuden vil der være ’korn i overflod i landet’. — Sl. 72:1, 12-14, 16.
Det gudløse, undertrykkende og voldsprægede samfund vil være borte. Det samme vil hungersnød og sygdom, ja endog døden. Det er med henblik på disse velsignelser at Jesus nu indsamler sine „får“. — Åb. 21:3, 4.
Hvem er hans undersåtter i dag?
Ikke alle ønsker at være Kristi undersåtter. Lydighed mod ham vil indebære visse forandringer i tilværelsen som mange er uvillige til at foretage. De vil hellere betragte Jesus som et lille barn, og ikke som en vældig konge.
For nogen tid siden blev en engelsk kvinde således meget interesseret i at læse Bibelen, efter at hun nogle gange havde haft besøg af Jehovas vidner. Hun blev snart overbevist om at „tidernes tegn“ viste at Jesus herskede som konge. Da hun samtidig var meget aktiv i kirken, talte hun ofte med sin præst om det hun lærte. Han påskønnede disse samtaler og følte til sidst at tiden var kommet til at gøre menigheden opmærksom på Kristi kongedømme og de velsignelser hans rige ville medføre.
I sin juleprædiken talte præsten alvorligt om at man ikke burde blive ved med at betragte Jesus som et lille barn, men anerkende ham som konge og studere Bibelen for at tyde „tidernes tegn“. Dette vakte i høj grad sognebørnenes mishag. I forening sendte de en talsmand til præsten med denne besked: „Skønt vi værdsætter Deres oprigtighed, er det ikke det budskab vi er kommet for at høre.“ Han blev derefter advaret: „Hvis De fortsætter med at tale på denne måde, går vi andre steder hen.“ Af frygt for at miste sin stilling faldt præsten til føje. Men hvem var de virkelige tabere? I første række menighedens medlemmer, der var tilfredse med at høre „juleevangeliet“ år efter år. Jesu kongedømme betød intet for dem. Også præsten kom til at stå som taber, idet han var villig til at lade spørgsmålet ligge. Hvor meget betyder Kristi kongedømme for dig?
Denne tildragelse henleder vor opmærksomhed på en gruppe kristne der ikke alene ønsker Jesus som konge men også anbefaler hans rige over for andre i hele verden, sådan som Jesus forudsagde. (Matt. 24:14) Disse kristne er kendt for deres enhed og deres loyalitet mod denne himmelske konge. De ser ivrigt frem til de velsignelser Jesu herredømme snart vil skænke jorden. De vil med glæde fortælle dig mere om dette håb og om hvad Jesus nu er i færd med at gøre som himmelsk konge.