Vi betragter verden

Telefoncentraler på vindkraft

● For fem år siden var en del af Jydsk Telefons landcentraler generet af afbrydelser fordi ledningerne blæste ned, og i den anledning blev der startet forsøg med vindmøller. I knap tre år har man eksperimenteret i den vestjyske by Nees, og en ny rapport viser at forsøget er næsten 100 procent vellykket. På et år kan vindmøllen producere 12.116 kilowatttimer, og landcentralen i Nees bruger årligt 13.863 kilowatttimer. Ideen er at møllen under normal elforsyning skal levere energi til kraftværkerne, og når der opstår afbrydelser bliver møllen koblet direkte på landcentralen. Endnu mangler man at løse enkelte tekniske problemer, men Jydsk Telefon ser positivt på mulighederne og vil senere afgøre om der for alvor skal satses på vindmøller. — Jyllands-Posten, den 22. februar 1981.

Trafikken på danske landeveje

● Trafikken i Danmark er faldende. Fra Vejdirektoratet oplyses det at tallene for den danske trafik faldt med 5,8 procent i perioden fra februar 1980 til januar 1981, sammenlignet med de foregående 12 måneder. Trafikken på de danske veje nåede et foreløbigt højdepunkt i 1978, men siden er den faldet brat. Samtidig er også benzinsalget gået ned. Vejdirektoratets undersøgelse viser desuden at danske bilister kører med en mere jævn fart end tidligere, med færre benzinkrævende overhalinger. — Berlingske Tidende, 22. marts 1981.

Skønt trafikken på landevejene er faldende, sker der dog stadig et betydeligt antal trafikuheld. I 1980 blev i alt 700 dræbt i trafikken og 15.000 kom alvorligt til skade. Et opmuntrende træk er dog at antallet af dræbte børn i trafikken i Danmark er mere end halveret i løbet af de seneste tre år. I 1977 blev der dræbt 105 børn i trafikken, mens tallet sidste år var faldet til 50. Som medvirkende årsager til at Danmark har haft en god udvikling i antallet af personskadeuheld, nævnes indførelsen af hastighedsgrænser og pligten til at anvende sikkerhedssele og styrthjelm.

Trafikuheld koster dog stadig det danske samfund omkring 4,8 milliarder kroner om året, foruden at der anvendes mellem 1,2 og 1,5 milliarder kroner på forebyggende færdselssikkerhedsarbejde. — Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad, 28. april 1981.

Lever af at sælge deres blod

● Ifølge Kristeligt Dagblad er der i Indien omkring 300.000 mennesker der lever udelukkende af at sælge deres eget blod, og der kommer hver dag nye til. Deres blod er det eneste de ejer, og mange af dem ignorerer at det er farligt at afgive blod mere end en gang hver tredje måned. Derfor bliver mange af dem udtærede og dør en langsom død. Bladet skriver: „Ulykkeligvis efterlader de sig et kølvand af død og sygdomme, da deres blod ofte er inficeret med farlige parasitter, og fordi der sjældent foretages de foreskrevne undersøgelser af donorblodet.“ I visse tilfælde er smittefaren ved donorblodet så stor at selv de læger der arbejder med det på hospitalerne, bliver inficeret. For nylig var der således en 35-årig neurokirurg på det indiske institut for medicinsk forskning i New Delhi der døde af serum-leverbetændelse. Ifølge en patolog foretages der på mindst 90 procent af hospitalerne og de private blodbanker ingen ordentlige undersøgelser af donorblodet. — 9. maj 1981.

Faglig demonstration i Vatikanet

● I marts måned blev det meddelt at ansatte lægfolk fra Vatikanstaten ville arrangere en protestmarch i begyndelsen af april hvis ikke en række krav om løn- og ansættelsesforhold, arbejdstid med mere blev imødekommet. Marchen skulle foregå „ordentligt, stilfærdigt og uden slagord“, meddelte repræsentanter for 1500 lægfolk ansat i Vatikanet. Så omfattende arbejderdemonstrationer har ikke før været set i Vatikanet. — Kristeligt Dagblad, 23. marts 1981.

Hver fjerde har været udsat for en forbrydelse

● Det oplyses af meningsmålingsinstituttet AIM at hver fjerde dansker i 1980 var udsat for en forbrydelse. I langt de fleste tilfælde har der været tale om „småkriminalitet“ som cykel- og knallerttyverier, hærværk og indbrud. Undersøgelsen viser imidlertid også at det kun er de færreste forbrydelser der bliver anmeldt til politiet. Instituttet anslår at der det sidste år var 45.500 tilfælde af vold, mens kun 6800 blev anmeldt. Hvad angår hærværk har politiet modtaget 18.571 anmeldelser, mens AIM anslår at der i virkeligheden har været tale om 315.900 tilfælde i 1980. — Politiken, 16. marts 1981.

Der drikkes en del i Danmark

● Det registrerede alkoholforbrug i Danmark er så stort at det svarer til at hver dansker over 14 år drak mere end to genstande om dagen i 1979. Det fremgår af Danmarks Statistiks tal, men det totale alkoholforbrug menes at være 15 procent højere, blandt andet på grund af den spiritus som folk tager med sig hjem fra rejser. — Berlingske Tidende, 22. marts 1981.

Forbruget af alkohol er steget stærkt siden midten af 50erne. I 1979 blev der drukket to og en halv gang så meget øl, seks gange så meget vin og fire og en halv gang så meget spiritus som i 1955. Forbruget er ret jævnt fordelt i den danske befolkning, men er dog størst blandt højtuddannede i byerne. Kun 10 procent af kvinderne og tre procent af mændene over 16 år i den danske befolkning afholder sig fra at nyde alkohol. Oplysningerne stammer fra en redegørelse som indenrigsministeren i marts gav Folketingets socialudvalg. — Aarhuus Stiftstidende, 22. marts 1981.

Med dette alkoholforbrug har Danmark placeret sig i spidsen blandt de nordiske lande. Det årlige forbrug herhjemme svarer til 9,06 liter ren alkohol pr. indbygger, mens det for eksempel i Norge kun er 4,35 liter. — Berlingske Tidende, 3. marts 1981.

En læge i Karlebo kommune i Nordsjælland, Kirsten Lee, har foretaget en undersøgelse der viser at alkoholisme er den væsentligste årsag til invalidepensionering blandt mænd. Femogtyve procent af de mænd der søgte invalidepension, var alkoholmisbrugere, og langt de fleste var ramt af nedsat intellektuel aktivitet. — Jyllands-Posten, 28. april 1981.

Tvivlsomme rekorder i Danmark

● Nordisk Råd har fremlagt en række tal i Nordisk Statistisk Årbog, hvoraf det fremgår at Danmark blandt de skandinaviske lande ligger i spidsen på flere uheldige områder. Foruden at danskerne er nr. Ét med hensyn til alkoholforbrug, ligger de i spidsen på i hvert fald tre andre områder: Danmark havde i 1979 2,55 skilsmisser pr. 1000 indbyggere, mens Sverige havde 2,45 og Norge kun 1,62. Samme år havde Danmark 4,5 svangerskabsafbrydelser pr. 1000 indbyggere. Island tegner sig her for det laveste tal: 2,4. Endelig havde Danmark det største tobaksforbrug: 2,07 kilo pr. indbygger. Det var lavest i Norge, med 1,31 kilo pr. indbygger. Tobaksforbruget i Danmark viste sig dog at være faldende mens det i alle de andre nordiske lande var steget fra 1978 til 1979. — Berlingske Tidende, 3. marts 1981.

’Den dybeste tavshed’

● I en anmeldelse af The Terrible Secret, en bog der er bygget over nylig fremkomne dokumenter om Hitlers udryddelse af jøderne, skriver bladet The Wall Street Journal: „Der kan ikke være skygge af tvivl om at Vatikanet, der af sine præster og troende i Mellem- og Østeuropa var blevet bedre oplyst end nogen anden, havde kendskab [til masseudryddelsen] i sommeren, ja endog foråret, 1942. Hvor var den flammende pavelige rundskrivelse der kunne have skabt en samvittighedskrise blandt katolikker i det tyske folk og den tyske hær? Pius XII bevarede den dybeste diplomatiske tavshed mens ovnene fortsat arbejdede på fuld kraft.“

Vitaminer og mineraler til retarderede

● Ifølge lægetidsskriftet Medical Tribune har nogle kontrollerede forsøg i Virginia, USA, foretaget af et hold forskere under ledelse af en professor i psykologi, vist at mentalt retarderede børns intelligenskvotient, vækst og syn var blevet væsentligt forbedret efter at de i otte måneder havde fået et særligt tilskud af vitaminer og mineraler. For eksempel var en 5-årig dreng der tidligere kun kunne sige enkelte ord som for eksempel „mor“, i stand til at læse en læsebog for begyndere og at lære udenad. To børn blev overført fra klasser for mentalt retarderede til almindelige skoleklasser. Af særlig interesse, siger Medical Tribune, var børn med Down-syndromet. Deres udseende forbedredes bemærkelsesværdigt under forsøget. Der skete også positive forandringer i deres personlighed. Et uventet resultat i forbindelse med fire epileptiske børn var at ingen af dem fik anfald i forsøgsperioden. Man planlægger yderligere undersøgelser af kostens værdi for sådanne børn.

Fødestolen vender tilbage

● For cirka 3500 år siden brugte de israelitiske kvinder en fødestol. (2 Mos. 1:16, se 1871-overs. og NW.) I årtusinder benyttede man sådanne stole til fødsler, ud fra det grundlag at kvinder skulle føde siddende og ikke liggende. Men i 1738 foreslog en fransk fødselslæge at kvinder skulle ligge ned under fødselen, og siden da har denne metode være brugt i den vestlige verden. Nu er fødestolen imidlertid ved at vende tilbage. Den er blevet taget i brug på 150 hospitaler i De forenede Stater. Flere læger erkender nu at en fødsel i denne stilling, hvor tyngdekraften udnyttes, hjælper både moder og barn.

Dr. Warner Nash ved Lenox Hill-hospitalet i New York siger: „Det er naturligt for kvinder at vælge den opretsiddende stilling, for det er den måde naturens uddrivende kræfter virker på. Den siddende stilling er bekvemmere, lettere og hurtigere. Det er vores erfaring at den afkorter det andet stadium af fødselen — hvor barnet forløses efter at livmoderhalsen er fuldt udvidet — med 50 procent. To tredjedele af de kvinder der har benyttet denne metode, har presset i mindre end 25 minutter, og flertallet af de andre i mindre end 45 minutter, sammenlignet med den time eller de halvanden time det sædvanligvis tager med en førstegangsfødsel.“