Hvad stemmer med kendsgerningerne?

Læs og bedøm selv

Den voksende viden tvinger udviklingslæren på tilbagetog

OLDTIDENS ægyptere så skarabæer dukke op af jorden, og troede at de var opstået af sig selv. Men det var hunner der havde lagt æg i kugler af gødning som de havde begravet, og senere dukkede ungerne op. Spontan tilblivelse? I det femte århundrede f.v.t. troede de græske filosoffer Anaxagoras og Empedokles at liv kunne opstå spontant, og 100 år senere mente Aristoteles at orme og snegle opstod som følge af forrådnelse. Så sent som i det 17. århundrede e.v.t. fortalte videnskabsmænd som Francis Bacon og William Harvey at liv kunne opstå spontant.

Dette er imidlertid blevet ændret med den voksende viden. I samme århundrede påviste Redi at der kun kommer maddiker i kød når fluer har lagt æg i det. Man opdagede bakterierne, og udråbte dem som beviser på at livet kan opstå spontant — indtil Spallanzani et århundrede senere punkterede den ballon. I det følgende århundrede blev sagen afgjort af Pasteur. Han beviste at liv kun kan opstå af liv. Dette anerkendes nu af videnskaben. Selv Darwin anerkendte dette, for i den afsluttende sætningskæde i Arternes Oprindelse sagde han at livet var opstået ved at det „af Skaberen oprindelig [var] bleven nogle faa eller en enkelt Form indblæst“.

Skabelseslæren stemmer med den kendsgerning at liv kun kan opstå af liv. Der siges om Jehova Gud: „Hos dig er livets kilde.“ — Sl. 36:10.

Også fossilerne peger i retning af skabelse. I bogen The Meaning of Evolution skriver Simpson: „De nedre kambriske lag, der blev aflejret for omkring 500.000.000 år siden, er fyldt til trængsel med fossiler. Forskellige steder på jorden er der desuden righoldige fossilførende aflejringer fra næsten enhver periode siden den tidlige kambriske periode. Men i lag som er ældre end de kambriske, og som repræsenterer det umådelige tidsrum af 1.500.000.000 år, er fossiler almindeligvis sjældne og som regel tvivlsomme og omstridte.“ Denne pludselige tilsynekomst af fossiler fra alle hovedafdelingerne af plante- og dyreriget bortset fra hvirveldyrene, betegnes af Simpson som „dette store mysterium i livets historie“. — Siderne 16-19.

Professor Romer fra Harvard citerer Darwins kommentar til dette mysterium — „jeg kan ikke give noget tilfredsstillende svar“ — og tilføjer: „Det kan vi heller ikke.“ Og derpå siger han interessant nok: „Det generelle billede kan meget vel siges at være i overensstemmelse med tanken om direkte skabelse ved begyndelsen af kambriumtiden.“ Men hvad så med den overflod af fossiler der findes fra og med kambriumtiden? Forklarer de hvordan hvirveldyrene er opstået? Nej. Zoologiprofessor Goldschmidt skrev i bogen The Material Basis of Evolution: „Kendsgerningerne giver ingen oplysninger om egentlige arters opståen, for slet ikke at tale om de højere klasser.“ (Side 165) Det er der i dag almindelig enighed om blandt fossileksperter.

Skønt evolutionisterne kraftigt afviser tanken om en skabelse, er de udmærket klar over at fossilernes vidnesbyrd mere peger i retning af en skabelse end i retning af en udvikling. Adskillige har tidligere indrømmet dette: „Jo mere man studerer palæontologien, jo mere overbevises man om at udviklingen bygger på tro alene — nøjagtig den samme slags tro som det er nødvendigt at have når man står over for religionens store mysterier. . . . Det eneste alternativ er læren om direkte skabelse, som måske er sand, men som er irrationel.“ (L. T. More) „Udviklingen i sig selv anerkendes af zoologerne, ikke fordi den . . . kan bevises med logiske sammenhængende beviser, men fordi det eneste alternativ, direkte skabelse, ikke er til at tro på.“ (D. Watson) „Udviklingsteorien er ubevist og ubeviselig. Vi tror kun på den fordi den eneste anden mulighed er skabelse af hver enkelt slægt for sig, og den mulighed er utænkelig.“ — Sir Arthur Keith.

Også i dag er der nogle som siger at kendsgerningerne peger på en skabelse. Evolutionisten og botanikeren J. H. Corner fra Cambridgeuniversitetet siger: „Jeg mener stadig at plantefossilerne for den fordomsfri iagttager taler for direkte skabelse.“ (Contemporary Botanical Thought, 1961, s. 97) I tidsskriftet Physics Bulletin for maj 1980 skrev professor Lipson tøvende: „Vi må gå et skridt videre og indrømme at den eneste acceptable forklaring er skabelse.“

Fossilernes vidnesbyrd støtter ikke evolutionsteorien. Det er skabelseslæren der stemmer med de fund man har gjort.

Endog mutationerne svigter udviklingslæren. Mutationer er ændringer i generne som giver sig udslag i nye arvelige egenskaber i organismen. Langt de fleste af de små mutationer er skadelige; de store medfører alvorlige handicap eller endog døden. Det menes at de bidrager til organismens degeneration og er skyld i mange sygdomme og misdannelser. Alligevel knytter evolutionister deres forhåbninger til mutationer som en delvis forklaring på udviklingen. Men det har vist sig at mutationerne ikke er i stand til at frembringe nye arter. Evolutionisten Bengelsdorf har sagt: „Mutationer som indebærer baseforandringer i generne kan forklare forskellen mellem to mennesker . . . Men af forskellige grunde kan de ikke forklare udviklingen som helhed — hvorfor der er fisk, krybdyr, fugle og pattedyr.“

De der går ind for en skabelse har altid anerkendt at der er rum for en variation inden for de enkelte arter der omtales i Første Mosebogs første kapitel — variationer i det omfang som det nævnes i bladet Science for 21. november 1980: „Arterne er ganske rigtigt i stand til at gennemgå mindre forandringer i deres fysiske og andre særpræg, men det er begrænset, og det fører på længere sigt kun til udsving omkring en fast standard.“ Dette er blevet bekræftet ved forsøg. Arvelighedsforskere har fremkaldt et væld af mutationer hos dyr der formerer sig hurtigt, og „efter 40 års manipulation med bananfluers udvikling — hos hvem nye generationer kommer til i løbet af få dage — har man set mange bizarre forandringer, men bananfluerne bliver ved med at være bananfluer“.

I fossilerne ser man vidnesbyrd om at arter har formeret sig og bestået i millioner af år, siger evolutionisterne. Såvel eksperimenter som iagttagelse viser at arterne holder sig konstante. Når der i Første Mosebog 1:12, 21, 24 siges at livsformerne skulle formere sig „efter deres arter“, stemmer det med de videnskabelige kendsgerninger.

Og til sidst det største af alle huller i teorien: Der er en umådelig kløft mellem mennesket og de dyr som evolutionisterne anser for nærmest beslægtet med det. „Selv denne forholdsvis sene historie,“ siger Dobzhansky, „er gennemvævet med usikkerhedsmomenter; de lærde er ofte uenige, både om det grundlæggende og om detaljerne.“ (Mankind Evolving, s. 168) Antropologerne fremsætter begejstrede påstande om de tænder og knoglestumper de finder, kun for derefter at kassere dem som manglende led når de finder andre rester og fremholder dem som det manglende led mellem abe og menneske — og kævles med andre evolutionister som påstår at netop deres fund er det led der mangler i udviklingskæden.

Menneskets evne til at tale, tænke og ræsonnere; dets sans for musik og andre kunstarter; dets fornemmelse af fortid, nutid og fremtid; dets behov for at udrette noget og for en mening i tilværelsen; dets evne til at udvise egenskaber som retfærdighed, venlighed, medfølelse og kærlighed — alt dette hæver mennesket langt op over noget dyr. Denne forskel kan ikke forklares på grundlag af udviklingslæren, men kan ene og alene tillægges det faktum at mennesket er skabt ’i Guds billede og lighed’. (1 Mos. 1:26, 27) Også her er det direkte skabelse der stemmer med kendsgerningerne.

Der er mange religiøse mennesker i dag som antager udviklingslæren ved at sige at det var Gud der skabte mennesket, men at han gjorde det ved hjælp af en udvikling. Men denne opfattelse finder ingen støtte i Første Mosebog. Skaberen lod ikke mennesket udvikle sig fra et dyr, men „dannede . . . mennesket af agerjordens muld“. — 1 Mos. 2:7.

Livets opståen peger på en skabelse! Fossilerne peger på en skabelse! Mutationerne peger på en skabelse! Kløften mellem mennesket og de dyr der kommer det nærmest, peger på en skabelse! Det er skabelsen, og ikke udviklingen, der stemmer med de videnskabelige kendsgerninger!

[Ramme på side 21]

Skabelsesdagenes længde

Mens tilhængerne af udviklingslæren opererer med mystiske årmillioner, har de ofte gjort nar af Bibelens beretning om at livet blev skabt på seks dage. Det er imidlertid interessant at Bibelen selv viser at disse dage ikke var almindelige dage på 24 timer. Det hebraiske ord jōm, der oversættes med „dage“ i Første Mosebog, kapitel 1 og 2, kan have forskellige betydninger, nemlig:

1. En periode med lys, dagslys. — Ordsp. 4:18.

2. En periode på 24 timer, dag og nat. — 1 Mos. 7:17.

3. En længere tidsperiode som kendetegnes af visse begivenheder. Som der siges i William Wilsons bog Old Testament Word Studies: „En dag; det benyttes hyppigt om tid i almindelighed, eller om lang tid; en hel periode som der er tale om . . . Ordet dag benyttes også om en bestemt årstid eller tid hvor der indtræffer en særlig begivenhed.“ — Side 109.

Bibelske eksempler på betydning 3:

En „dag“ kan omfatte sommer og vinter, skiftende årstider. — Zak. 14:8.

En bestemt „dag“ omtales senere som mange dage. — Ez. 38:14, 16.

Tusind år sammenlignes med en dag, og med en nattevagt på fire timer: „Tusind år er i dine øjne som dagen i går, der svandt, som en nattevagt.“ — Sl. 90:4; se også Andet Petersbrev 3:8, 10.

„Frelsens dag“ omspænder tusinder af år. — Es. 49:8.

„Dommens dag“ strækker sig over mange år. — Matt. 10:15; 11:22-24.

Skabelsesdagene:

Hvordan ved vi at skabelsesdagene i Første Mosebog ikke er på hver 24 timer? Det gør vi fordi alle seks skabelsesdage tilsammen betegnes som én dag i Første Mosebog 2:4: „Dette er en historisk beretning om himmelen og jorden på den tid [de seks dage] de blev skabt, på den dag Jehova Gud frembragte jord og himmel.“ (NW; se også oversættelsen af 1871.) Desuden var den syvende dag i skabelsesugen Jehovas hviledag, hvor han hvilede fra sin jordiske skabervirksomhed — en dag som ifølge Bibelen varer ved endnu. — Hebr. 4:3-11.

De seks skabelsesdage var lange perioder hvori visse ting blev udrettet. Dette er en af betydningerne af det hebraiske ord jōm, der oversættes med „dag“. — Se bogen Aid to Bible Understanding, side 1427, udgivet af Watchtower Bible and Tract Society of New York, Inc.