Tror du på en udvikling eller en skabelse?

1. Hvad får et menneskes opfattelse vedrørende menneskelivets oprindelse indflydelse på?

NÅR vi spørger om du tror på en udvikling eller en skabelse, er det ikke af ren og skær nysgerrighed. Det svar du giver, siger en hel del om din indstilling til andre mennesker, din indstilling i moralsk henseende og dit syn på fremtiden.

2. Siden hvornår har troen på udviklingslæren fået stor udbredelse, og hvor lægges der især vægt på den?

² Troen på udviklingslæren er ikke ny; den stammer ikke fra Charles Darwin. Men efter at hans bog Arternes Oprindelse udkom i 1859 er antallet af teoriens tilhængere vokset stærkt. I lande hvor man lægger megen vægt på „naturvidenskab“ har udviklingstanken fået en fremtrædende plads i skolernes lærebøger. Den indføres i de underste klasser og gentages og udbygges år efter år.

3. Hvilken indflydelse har troen på udviklingslæren haft på udforskningen af månen og Mars?

³ Ønsket om at finde flere beviser for udviklingslæren har været en væsentlig drivkraft bag de forskellige landes ufattelig dyre rumforskning. Chefen for De forenede Staters rumfartsorganisation, Wernher von Braun, mener at Apollo 11’s månerejse var „intet mindre end et skridt i menneskets udvikling, et skridt der stod mål med hvad der skete i det øjeblik da livet på planeten Jorden opgav havet til fordel for landjorden“. Og i en særlig udgave af bladet Science, som udkom den 30. januar 1970, stod der: „At man søger efter kulstofholdigt materiale på månens overflade er ikke blot en del af studiet af månens oprindelse og historie, men et betydningsfuldt skridt hen imod en forståelse af de første stadier i den kemiske udvikling som førte til livets opståen.“ Man nærede derfor store forventninger til de stenprøver som blev bragt med tilbage til jorden og omhyggeligt undersøgt for ethvert spor af liv, nutidigt som fortidigt, men den ringe omtale som resultaterne af denne undersøgelse har fået, er et vidnesbyrd om den skuffelse udviklingslærens tilhængere følte. Man fortsætter stadig rumprojekterne, skønt udgifterne vokser. Hvorfor? I artiklen „En fremtid i rummet — fra Månen til Mars“ siger U.S. News & World Report: „Et af hovedformålene med en sådan ekspedition er at søge efter vidnesbyrd om liv på planeten.“

4. (a) Forklar udviklingslærens hovedtanke (b) Hvem tror ikke på denne teori?

⁴ Udviklingslærens hovedtanke er at alle livsformer på jorden, det være sig planter, dyr eller mennesker, stammer fra en encellet organisme der har udviklet sig i havet for hundreder af millioner år siden. Skønt nogle går ind for den opfattelse at en Skaber har sat processen i gang, har de fleste en anden mening. Udviklingslærens tilhængere hævder at der i menneskets udviklingsrække findes både fisk og abelignende dyr. Men det er ikke alle der tror på dette. Ikke alle skolelærere tror på udviklingslæren, og heller ikke alle videnskabsmænd. Der er mange mennesker som tror på at Gud har skabt jorden, og at han har frembragt vegetationen, dyrene og mennesket. (Jer. 27:4, 5) Det troede Jesus Kristus på. (Mark. 10:5, 6; Matt. 6:26-30) Hvad tror du på?

5. Hvad har elever på en katolsk skole sagt at de tror vedrørende menneskets oprindelse, og hvorfor havde de dette syn på sagen?

⁵ Dette spørgsmål blev for nogen tid siden stillet et hold elever på niende klassetrin og deres lærere i en katolsk skole i staten New York. Hele klassen havde den opfattelse at „mennesket blev til ved en udvikling“. Da man spurgte om nogen af dem troede at Gud havde skabt mennesket, var der ikke én som rakte hånden i vejret. Yderligere spørgsmål røbede at de kendte navne og enkeltheder i forbindelse med udviklingslæren, men at ingen af dem kendte blot navnet på den Gud som ifølge Bibelen har skabt mennesket. Troede de virkelig på udviklingslæren? Eller forholdt det sig simpelt hen således at de vidste noget om udviklingslæren, mens de ikke havde lært hvad Bibelen siger om skabelsen?

Hvad tror dine børn?

6. (a) Hvorfor præges nogle børn mere af udviklingslæren end af deres forældres tro på Bibelen? (b) Hvad bør forældre gøre ved skoleårets begyndelse for at beskytte deres børns tro?

⁶ Det har været noget af et chok for en del forældre at erfare hvor meget udviklingstanken egentlig præger det deres børn lærer i skolen. De har måske taget for givet at når de selv troede på Bibelen, ville deres børn også godtage hvad Bibelen siger om Gud og skabelsen af jorden og alt levende på den. Men når skolerne gør mere ud af at undervise i udviklingslæren end forældrene anstrenger sig for at begrunde troen på en skabelse over for deres børn, er det ikke svært at se hvilken opfattelse der vil komme til at præge børnene mest. (Ordsp. 22:6; 5 Mos. 6:4-9) Hvis du har børn, har du så taget dig tid til ved begyndelsen af skoleåret at gennemlæse børnenes skolebøger sådan at du ved hvad de vil blive undervist i? Hvis du gør det, vil det vise at du har dine børns vel på sinde. Hvis du så opdager at lærebøgerne støtter udviklingstanken, hvad kan du da gøre? Du kan naturligvis fortælle børnene hvad du selv tror, ja det bør du gøre. Men for virkelig at overbevise dem er det måske nødvendigt at I i fællesskab læser og drøfter visse afsnit af skolebogen. På den måde sikrer du dig at dine børn forstår hvorfor de forskellige teorier som skulle støtte udviklingslæren er fejlagtige, og at de får kendskab til de vidnesbyrd der støtter troen på en skabelse.

7. (a) Hvad fremholder mange skolebøger med hensyn til udviklingslæren? (b) Hvad må kristne forældre hjælpe deres børn til at kunne gøre, eftersom børnene er udsat for denne lære?

⁷ I de bøger som bruges i de første klasser vil du sikkert ikke finde ordet „udvikling“ eller „evolution“ anvendt direkte, men de omtaler måske tidlige livsformer som de siger har udviklet sig i havet „for milliarder af år siden“, og „forhistoriske“ dinosaurer som har levet „millioner af år tilbage i tiden“. I de bøger som bruges i de højere klasser gives der flere enkeltheder. Til støtte for udviklingslæren henviser de hovedsagelig til skeletter som man har udgravet, og til fossiler af levende væsener som er fundet i klippelagene. Man gør endvidere gældende at mutationer, altså ændringer i arveanlæggene, sammen med naturlig udvælgelse skulle kunne forklare hvordan nye arter er opstået. Dit barn får måske det indtryk at disse ting er videnskabeligt bevist, og at selv om det gerne må tro på en skabelse hvis det vil, støtter alle kendsgerninger udviklingslæren. For at kunne ræsonnere klart behøver barnet din hjælp. Det befinder sig i verden, udsat for dens synspunkter, og derfor må det lære at undersøge kendsgerningerne, ræsonnere fornuftigt og drage sunde konklusioner. — Ordsp. 5:1, 2.

8. Hvilke fossiler indeholder klippelagene, og hvad indeholder de ikke? Hvilket syn på livets oprindelse støtter fossilerne altså i virkeligheden?

⁸ Man kan for eksempel begynde med at stille følgende spørgsmål: Hvor mange kendsgerninger har udviklingslærens tilhængere at bygge på? Hvad viser fossilerne i virkeligheden? I bøger og artikler indrømmer evolutionisterne selv at man i de nederste klippelag hvori der forekommer fossiler, ikke finder primitive livsformer, men komplicerede organismer som repræsenterer de fleste af plante- og dyrelivets hovedgrupper.a De siger en masse om de primitive former hvorfra disse skal have udviklet sig, og disse primitive former er af afgørende betydning for deres teori, men man har aldrig fundet nogen af dem. Desuden kan man i skolebøger og på museer se skeletter afbildet eller udstillet i en rækkefølge som hævdes at skildre en udvikling af hesten, mennesket eller andre skabninger. Men læg mærke til at hvert enkelt skelet er fuldt færdigt. Evolutionisterne taler meget om overgangsformer, som jo hele deres argumentation bygger på, men man ser ingen ellers fuldt udvoksede eksemplarer udstillet med primitive former for arme og ben. Man må også tænke på at de illustrationer evolutionisterne tegner ikke er stort andet end fri fantasi; de har ingen fotografier at holde sig til.

9. Beviser de tidsperioder som evolutionisterne regner med, at Bibelen er forkert?

⁹ De tidsperioder evolutionisterne regner med, lyder imponerende. Men sjældent finder man i skolebøgerne udtalelser som den følgende fra bladet Science for 11. december 1959 [om kulstof-14 dateringsmetoden]: „Da man første gang hørte om metoden blev den hyldet som svaret på forhistorikernes bøn, men siden fulgte en voksende skuffelse på grund af de kronologiske uklarheder (i nogle tilfælde absurditeter) der ville blive følgen hvis man strengt holdt sig til de publicerede C-14 dateringer.“ Eleverne bliver heller ikke gjort opmærksomme på at kalium-argon-metoden til datering af klippelag ikke bygger på noget man beviseligt véd, men på en ubeviselig antagelse vedrørende klippelagenes tilstand, og at de målte tidsaldre kan være millioner af år for store, blot der er blevet en lille smule argon tilbage i den vulkanske klippe da den smeltede. Det er noget dit barn bør vide.

10. (a) Hvilke teorier opstiller evolutionisterne med hensyn til mutationer, men hvad viser de faktiske forhold? (b) Hvilket sundt syn på videnskaben kan kristne forældre hjælpe deres børn til at anlægge?

¹⁰ Hvordan forholder det sig så med mutationerne, de virkelige ændringer i arveanlæggene, sammen med naturlig udvælgelse af de ændringer som viser sig at være gavnlige? Bøgerne fremhæver eksempler herpå, ikke sandt? Der fremlægges rapporter og billeder som gør opmærksom på ændringer der har fundet sted hos sommerfugle, bananfluer, i druer og så videre. På dette grundlag slutter man at der kunne ske større ændringer, at resultatet kunne blive livsformer som er væsentligt anderledes end forældrene, og at naturlig udvælgelse ville bevirke at de ændringer som var virkelig gavnlige, blev bevaret. Men hvad viser de faktiske forhold? Sommerfuglene har ikke udviklet sig til ørne; bananfluerne har ikke frembragt musvåger, og druerne er ikke blevet til vandmeloner. Der har været rum for variationer i farve, størrelse og smag, men der er ikke sket andre ændringer i planter og insekter. Derfor er det overhovedet ikke noget bevis for en udvikling. Tal med dine børn om disse ting og få dem til at tænke; hjælp dem til at se forskellen mellem kendsgerninger og tankespind. Vis dem at der ikke er noget i vejen med sand videnskab; sand videnskab udforsker Guds skaberværk. Men der er meget som med urette kaldes „videnskab“ eller „erkendelse“, og ved at godtage den mister nogle det der virkelig har betydning i livet. — 1 Tim. 6:20, 21.

Vidnesbyrd om en skabelse

11. (a) Hvad er vigtigere end at se udviklingslærens svagheder når man skal opbygge troen? (b) Hvilket spørgsmål som evolutionisterne ikke kan klare, besvares i Bibelen, og hvilke kendsgerninger som kan iagttages stemmer med dette svar?

¹¹ Endnu vigtigere end at analysere de svagheder som kendetegner udviklingslærens „beviser“, er det imidlertid at undersøge hvad Bibelen selv siger og se at den stemmer med sand videnskab, videnskab som bygger på iagttagelse. I al sin enkelhed siger det indledende vers til Første Mosebog: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ (1 Mos. 1:1) Her berøres et spørgsmål som evolutionisterne ikke kan klare. I stedet for at lade os i uvished om dette grundlæggende punkt angående alle tings oprindelse, giver Bibelen os svaret, enkelt og forståeligt. Den bekræfter hvad vi selv har kunnet iagttage: at intet bliver til af sig selv. Græshytter, træhuse og murstensbygninger er alle sammen udtænkt og bygget af en eller anden. Selv om vi ikke personligt var til stede da en bestemt bygning blev rejst, ved vi at den har en bygmester. I harmoni med dette ræsonnerer Bibelen: „Hvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt, er Gud.“ — Hebr. 3:4.

12. Hvad tyder på at det virkelig krævede „vælde“ at danne jorden, sådan som Bibelen siger?

¹² Jeremias 10:10-12 kommer nærmere ind på dette: „[Jehova] er Gud i sandhed, han er en levende Gud . . . Han skabte jorden i sin vælde, grundfæstede jorderig [den frugtbare jord, NW] i sin visdom, og i sin indsigt udspændte han himmelen.“ Passer denne beskrivelse med det vi kan iagttage? Har det krævet „vælde“ eller kraft at skabe jorden? Du har uden tvivl set billeder af hvad der sker når mennesker spalter atomerne i blot en lille smule af det stof som jorden består af. Derved frigøres der en kolossal kraft, som kan bruges enten til et opbyggende eller et ødelæggende formål. Det har man set gentagne gange ved sprængning af atomsprængladninger. Hvis alle atomer i et halvt kilogram stof blev omdannet til energi, siges det at de ville frigøre en kraft som svarer til den kraft der slippes løs når ti millioner tons trotyl eksploderer. Hvor stor må den kraft da ikke have været som medgik til at skabe dette stof — ikke blot et halvt kilo, men de seks tusind trillioner tons der udgør jorden!

13. Hvordan vidner „den frugtbare jord“ om „visdom“, i harmoni med Bibelens ord?

¹³ Og hvad med „den frugtbare jord“? Er den et udtryk for guddommelig visdom? Ja, i sandhed! Undersøgelser har vist at jorden består af de samme kemiske grundstoffer som der kræves for at opretholde menneskelivet. Men vegetationen må først omdanne disse grundstoffer til forbindelser som legemet kan optage. Nogle af disse grundstoffer udgør ikke mere end en hundrededel procent af det menneskelige legeme, men er dog livsnødvendige. Milliarder af forskelligartede levende organismer i muldjorden samarbejder om at gøre disse stoffer brugbare. Nogle af dem omdanner visne blade, græsstrå og andre affaldsstoffer så disse igen kan optages, og andre løsner jorden, så der kan komme luft og vand ned i den. Hvem kan med rette benægte at denne livsopretholdende ordning vidner om stor visdom? — Sl. 24:1; 89:12.

14. Hvordan vidner den atmosfæriske himmels indretning om „indsigt“?

¹⁴ Og „himmelen“ — genspejler den ikke indsigt, vidner den ikke om en fornuftbegavet Skaber? Det er bemærkelsesværdigt at mens månen praktisk taget ingen atmosfære har, har jorden, hvor mennesket lever, en atmosfære med netop den blanding af luftarter der skal til for at vi kan ånde i den. Vi behøver ingen „rumdragter“ for at leve her. Samtidig har atmosfæren egenskaber som bevirker at de fleste af de meteorer som tiltrækkes af jordens tyngdekraft, brænder op før de når ned til os, og således beskytter den os mod at blive bombarderet af de 200 millioner klippestykker som daglig slår ned i atmosfæren. Den samme atmosfære bevirker at der kan falde regn som væder jorden, den beskytter os mod alt for voldsom hede fra solen om dagen, og den holder på en væsentlig del af varmen om natten. Hvor indlysende at den atmosfæriske ’himmel’ er nøje udtænkt, skabt af en hvis indsigt langt overgår vores!

15. Hvad er grunden til at himmellegemerne bevæger sig så præcist?

¹⁵ „Himmelen“ strækker sig naturligvis meget længere ud end jordens atmosfære. Atmosfæren udgør kun en lille bitte del af den. „Løft eders blik til himlen og se,“ lyder Jehovas opfordring. „Hvo skabte disse? Han mønstrer deres hær efter tal, kalder hver enkelt ved navn; så stor er hans kraft og vælde, at ikke en eneste mangler.“ (Es. 40:26) Alle himmellegemer samarbejder med en præcision så storslået at menneskene længe har brugt dem som grundlag for en beregning af tiden og et middel til at navigere efter. Hvem har givet disse himmellegemer deres pladser og fastsat de love der styrer dem? (Job 38:33; Amos 5:8) Udviklingslæren giver ikke noget svar, men det gør Bibelen: „Himlen forkynder Guds ære, hvælvingen kundgør hans hænders værk.“ (Sl. 19:2) Den er Jehovas værk, han som er ’den levende Gud’. — Jer. 10:10.

Livets oprindelse

16. Hvad er i harmoni med de kendsgerninger som kan iagttages vedrørende livets oprindelse — udviklingslæren eller Bibelen? Forklar.

¹⁶ Hvad har du iagttaget vedrørende det der lever? Skyder planterne ikke frem fra frø hvori der er liv? Kommer insekter, fisk, landdyr og mennesker ikke fra levende forældre? Der kommer intet levende fra en klippe, medmindre der da har samlet sig frø i en klippespalte, eller et dyr har lagt æg dér. For at frembringe noget som har liv kræves der en levende forældreorganisme. Biologerne er enige om dette, men de der går ind for udviklingslæren vil have at vi skal tro at der gentagne gange opstod liv af dødt stof for mange millioner år siden, selv om de ikke kan pege på noget eksempel herpå i dag og der ikke findes nogen parallel hertil. Eftersom de ikke kan finde beviser på dette her på jorden, har de ladet bemandede ekspeditioner søge efter beviser på månen, og de håber at kunne efterprøve deres teori på Mars. Bibelen stemmer imidlertid med de kendsgerninger man selv kan iagttage, at der kun kommer liv af noget som er levende. Salme 36:10 siger til Jehova, ’den levende Gud’: „Hos dig er livets kilde.“

17. Hvorfor giver Bibelen ikke rum for den tanke at Gud har frembragt de forskellige plante- og dyrearter som findes i dag, ved hjælp af en udvikling?

¹⁷ Bibelen forklarer også hvordan de forskellige plante- og dyrearter er opstået. I sit indledende kapitel fortæller den at Gud har frembragt vegetationen, havdyrene, fuglene og landdyrene. (1 Mos. 1:10, 11, 21, 24) Bibelen siger ikke at encellede organismer har udviklet sig til græs, træer, fisk, fugle og landdyr. Den giver heller ikke rum for den tanke at Gud skabte sådanne primitive organismer og derpå lod dem udvikle sig til de forskellige plante- og dyrearter der findes i dag. Den siger at han skabte alle planter og dyr „efter deres arter“, ikke af andre arter. Da tiden kom til at mennesket skulle frembringes, blev det ikke udviklet fra et eller andet abelignende væsen, men, som Bibelen siger: „Da dannede Gud [Jehova] mennesket af agerjordens muld og blæste livsånde i hans næsebor, så at mennesket blev et levende væsen.“ Og da dette første menneske, Adam, blev fader til en søn, var denne søn „ham lig og i hans billede“ i harmoni med den regel at alle formerer sig „efter deres arter“. — 1 Mos. 2:7; 5:3.

18. (a) Fremfør beviser for den bibelske regel at alt levende formerer sig „efter deres arter“. (b) Hvorfor appellerer Bibelens skabelsesberetning og ikke udviklingslæren til fornuften?

¹⁸ Det Bibelen siger stemmer altså fuldstændigt med det du personligt har set. Når du lægger frø i jorden, bærer de frugt „efter deres arter“. Du anlægger din have i tillid til denne lovs pålidelighed. Når katte føder unger, er det kattekillinger de får. Når mennesker bliver forældre, er det menneskebørn de får. Der er variation i farve, størrelse og form, men altid inden for de grænser der er sat for den pågældende familie eller art. Har du nogen sinde personligt set et eksempel på det modsatte? Nej — og det er der heller ikke andre der har. Der findes i dag over tre milliarder mennesker på jorden, og utallige milliarder planter og dyr, og alle er de et levende bevis på sandfærdigheden i det Bibelen siger.

Hvorfor du tror

19. Hvad er grunden til at du tror på en skabelse?

¹⁹ Det er interessant at lægge mærke til hvad Science Education for oktober 1967 siger: „Den egentlige grund til at evolutionsteorien forkastes af så mange — mange som er kendt med den moderne biologi — er at den strider mod Bibelens skabelsesberetning.“ Hvis et menneske oprigtigt tror at Bibelen er Guds inspirerede ord, bør dette være den første og den væsentligste grund til at det tror på en skabelse. Det vælger ikke at tro på en skabelse blot fordi det har opdaget svage punkter i udviklingslæren. Nej, det tror på en skabelse fordi det tror på Gud og på hans ord. Gælder dette også dig?

20. Hvorfor bør nyhedsmeddelelser som støtter udviklingslæren ikke bekymre os?

²⁰ Hvis det gør, vil du ikke blive unødigt bekymret når du læser nyhedsmeddelelser om evolutionisters „opdagelser“ der udråbes som „beviser“ for udviklingslæren. Når evolutionister indrømmer svagheder ved deres teori, vil dette heller ikke komme som en overraskelse for dig. Af gode grunde er du overbevist om at Gud kender langt mere til universets og livets oprindelse end et lille menneske der først for kort tid siden har gjort sin entré i tilværelsen. — Rom. 11:33, 34.

21. Hvorfor er troen på en skabelse, som kræver tro på en usynlig Skaber, fornuftigere end troen på udviklingslæren?

²¹ Ingen som tror på hvad Bibelen siger om skabelsen behøver på nogen måde at undskylde sit standpunkt. Sandt nok vil nogle måske kritisere ham for det, idet de hævder at de kun tror på det de kan se og at det er derfor de ikke tror på Gud. Men hvis de tror på udviklingslæren, så er der, som vi har set, i virkeligheden meget som de accepterer uden at hverken de selv eller noget andet menneske har set det. Vidner det om sund omtanke når et menneske tror på usete begivenheder der strider mod alle forhåndenværende vidnesbyrd og modsiger al menneskelig erfaring, sådan som evolutionisterne gør? Er det ikke mere fornuftigt, i betragtning af at hele universet og alt levende vidner om en fornuftig planlægning og en dynamisk energi som ligger langt over hvad mennesker kan præstere, at tro at der findes en almægtig Skaber? — Hebr. 11:6; Rom. 1:20.

22. Hvad har Gud givet os i Bibelen foruden oplysninger om fortiden, og hvad er det derfor klogt og fornuftigt at gøre?

²² Svaret er indlysende: Troen på en skabelse stemmer med kendsgerningerne. Bibelen er i fuld harmoni med disse kendsgerninger. Men den giver ikke kun oplysninger om fortiden. På dens sider har Jehova Gud givet os den vejledning vi behøver for at kunne klare nutidens problemer. Og den viser hvad vi må gøre for at kunne nyde godt af hans kærlige foranstaltninger for fremtiden. Det er derfor klogt og fornuftigt at lære hele dens indhold godt at kende.

[Fodnote]