Fordele ved at tro på Skaberen

1. Hvilken fremtid kan udviklingslæren tilbyde den enkelte?

De der siger at de tror på udviklingslæren har i sandhed en trist fremtid for sig. De taler om at mennesket op gennem tiden har udviklet sig til en bedre art end det var i fortiden. Men hvad kan evolutionistens tro tilbyde ham selv personligt? Han ved udmærket godt at efterhånden som han bliver ældre, svigter hans helbred og kræfter, og til sidst vil døden indhente ham. Hans tro giver ham ikke noget andet håb.

2. Hvilken situation befinder de der siger at de både tror på Gud og udviklingslæren, sig i?

² De der hævder at de både tror på Gud og udviklingslæren har heller ikke noget grundfæstet håb. De siger at Gud brugte en udvikling til at frembringe alt hvad der lever på denne klode. Men derved fornægter de Bibelen og har således mistet det eneste der kan lede dem og give dem forståelse af hvad Guds vilje er. De har ingen forestilling om hvorfor de er til, hvilke moralnormer de bør følge, eller hvad fremtiden vil bringe. Når de skal begrunde hvad de forfægter som god moral, har de kun deres egen mening at holde sig til, og den er formet af det samfund de lever i. — Jer. 8:9.

3. Hvorfor befinder den der tror på Skaberen og hans ord Bibelen, sig i en langt bedre situation?

³ Den der tror på Skaberen og betragter Bibelen som hans inspirerede åbenbaring til menneskene, har imidlertid et helt andet syn på livet. Han vrager ikke Guds ords vejledning men får del i de rige velsignelser der følger med når man lever efter det der siges i Ordsprogene 3:5, 6: „Stol på [Jehova] af hele dit hjerte, men forlad dig ikke på din forstand; hav ham i tanke på alle dine veje, så jævner han dine stier.“

Fornuftige svar

4, 5. (a) Hvorfor er det en fornuftig forklaring Bibelen giver på universets oprindelse? (b) Men hvordan mente evolutionisten Charles Darwin at han måtte betragte dette spørgsmål?

⁴ Når man tror på Skaberen lades man ikke i uvished om universets oprindelse. Det er ikke et spørgsmål man er nødt til at springe over. Man kan med overbevisning citere den forklaring Bibelens første ord giver. (1 Mos. 1:1) Og man kan tillidsfuldt henvise til både himmelen og jorden og pege på overvældende beviser for at de i sandhed er dannet af en som er almægtig, en hvis kundskab og visdom langt overstiger noget menneskes. Man vil ikke komme til at befinde sig i samme vanskelige situation som den nogle evolutionister er kommet i, for eksempel Charles Darwin, der i sin selvbiografi siger: „Noget andet som virker overbevisende om Guds eksistens, og som taler til fornuften og ikke til følelserne, gør indtryk på mig. . . . Det er en følge af hvor yderst vanskeligt, eller snarere umuligt, det er at opfatte det umådelige og vidunderlige univers, omfattende mennesket og dets evne til at se langt tilbage og langt frem i tiden, som resultat af et blindt tilfælde eller en blind nødvendighed. Når jeg tænker på dette, føler jeg mig tvunget til at regne med en Førsteårsag.“

⁵ Men selv om alle kendsgerninger og alle fornuftens regler peger mod en Skaber, forkaster han en sådan slutning og accepterer et synspunkt som han selv indrømmer er „en umulighed“, idet han siger: „Men så opstår tvivlen — kan man tro på menneskehjernen som, efter min faste overbevisning, har udviklet sig fra en hjerne så lavtstående som de laveste dyrs, når den drager så storslåede konklusioner?“ Når nogen ræsonnerer på denne måde, bekræfter han sandfærdigheden i det skriftsted der siger: „Dårerne siger i hjertet: ’Der er ingen Gud!’“ — Sl. 14:1.

6. (a) Hvorfor har den der tror på en skabelse en afgjort fordel fremfor evolutionisten med hensyn til at forstå det univers vi lever i? (b) I hvilken forstand er det altså sandt at både sand kundskab og sand visdom begynder med ’Jehovas frygt’?

⁶ Hvis man tror på en Skaber har man imidlertid mulighed for at komme til tilfredsstillende slutresultater når man ræsonnerer, hvilket ellers ville være umuligt. Hvorfor? Jo, for hvis universet er opstået som følge af en fornuftløs evolution, er det ikke et resultat af en fornuftmæssig planlægning; man kan ikke lære noget som appellerer til fornuften ved at undersøge noget som ikke er fornuftmæssigt. Nu er universet frembragt af en fornuftbegavet Skaber, hvilket kendsgerningerne viser, men selv da vil de der søger at forstå det uden at tage Skaberen og hans hensigter i betragtning, kun møde nederlag på nederlag fordi de går ud fra forkerte forudsætninger og forsøger at anbringe alt hvad de lærer, i en teori som er uholdbar. Resultatet er at de konstant misfortolker deres iagttagelser og misbruger de oplysninger de indsamler. Ses dette ikke tydeligt i den måde hvorpå menneskets omgivelser nu er ved at blive ødelagt? De bibelske ordsprog taler sandt når de siger: „[Jehovas] frygt er kundskabs begyndelse,“ og: „[Jehovas] frygt er visdoms grundlag.“ (Ordsp. 1:7; 9:10) Kundskab om Jehova og ærefrygt for ham må være udgangspunktet hvis man skal forstå Hans gerninger og handle viist i harmoni med dem.

7. (a) Hvilket livssyn har udviklingslæren bidraget til blandt unge mennesker? (b) Hvorfor er vi til, og hvordan kan vi finde et virkeligt indhold i livet?

⁷ Ejer man denne gudsfrygt møder man ikke de skuffelser og nederlag der er så almindelige blandt vore dages unge, som føler at ’livet ingen mening har’. Har man lært Skaberen at kende er man i fuld overensstemmelse med følgende erklæring som er nedskrevet i Bibelen: „Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få æren og prisen og magten; thi du har skabt alle ting, og de blev til og blev skabt, fordi det var din vilje.“ (Åb. 4:11) Når en som har dette syn på tingene betages dybt af et smukt landskab eller en farvestrålende solnedgang, eller når fuglenes sang opløfter hans sind, så betragter han ikke det alt sammen som meningsløst. Han takker Jehova for hans hænders værk. De vidnesbyrd som han hver eneste dag ser om Skaberens kærlighed, får ham til at hjælpe andre til også at kende og elske Ham der så gavmildt har sørget for alle sine skabninger. (Matt. 5:45; Ap. G. 17:26-28) Det at kende og at gøre Guds vilje er det der giver ham virkeligt indhold i livet. Han bygger ikke selvisk sit liv op om sine egne behov og ønsker, som om han kunne takke sig selv for alt hvad han er og har. Nej, hans tanker er rettet mod Gud. Den bibelske salmist skrev: „Tjener [Jehova] med glæde, kom for hans åsyn med jubel! Kend, at [Jehova] er Gud! Han skabte os, vi er hans, hans folk og den hjord, han vogter. . . . tak ham og lov hans navn! Thi god er [Jehova], hans miskundhed varer evindelig, fra slægt til slægt hans trofasthed!“ — Sl. 100:2-5.

8. Forklar hvordan Bibelen og ikke evolutionsteorien er i harmoni med det der i virkeligheden sker med mennesket biologisk og moralsk.

⁸ De der tror på Gud og hans ord lukker ikke øjnene for de vanskeligheder der omgiver dem i verden. De bliver også syge, og ligesom andre mennesker føler de virkningerne af den stigende kriminalitet. Men derfor bliver de ikke bitre på Gud. De tror ikke at mennesket er under udvikling, at det bevæger sig opad biologisk og moralsk, når alle vidnesbyrd peger på det modsatte. Fra Bibelen ved de derimod — og det samme viser begivenhederne i vor tid — at menneskeheden er på vej nedad.

9. (a) Hvilken forklaring giver Bibelen på at det hele tiden går ned ad bakke for mennesket? (b) Giver den noget håb for fremtiden?

⁹ Samme del af Bibelen som fortæller om skabelsen, forklarer også grunden til denne tilstand blandt menneskene. Det begyndte med at en af Guds åndesønner lod sig fordærve; han lod sine tanker dvæle ved urette ønsker, idet han begærede den ære der kun tilkommer Gud. For at tilfredsstille dette begær forførte han den første kvinde, Eva, og gennem hende Adam, til at overtræde Guds tydeligt erklærede lov. Skønt Gud havde skabt mennesket som det bør være, havde han ikke gjort det til en robot. Ikke på grund af nogen fysisk brist eller en manglende evne til at forstå situationens alvor, men på grund af sin egen manglende værdsættelse af alt det Gud havde givet ham, var Adam ulydig mod Gud. (1 Mos. kap. 2, 3; 5 Mos. 32:4, 5) Gennem vor fælles forfader kom synden således ind i verden, og som et resultat heraf den sygdom og svækkelse som fører til døden. Efter at menneskene havde fjernet sig fra Gud, som alt liv afhænger af, kunne det kun gå ned ad bakke for dem. Og den fortsatte indflydelse fra den der havde gjort sig selv til Satan Djævelen ved at forlede det første menneske til at synde, gjorde situationen værre endnu. (Rom. 5:12; Åb. 12:9) Denne bibelske forklaring af tingene er fornuftig; den stemmer med de forhold som ses klart og tydeligt overalt i vor tid. Desuden fortæller Bibelen indgående om det middel hvormed Gud vil bringe ondskaben til ophør og åbne mulighed for evigt liv under retfærdige forhold for dem der finder glæde i at gøre hans vilje.

Bibelen eller udviklingslæren som en rettesnor for menneskenes indbyrdes forhold?

10. Hvor kan man finde sund vejledning som kan beskytte en mod faldgruberne i livet?

¹⁰ For øjeblikket finder man imidlertid uretfærdighed overalt hvor man vender sig hen. Hvor kan man finde sund vejledning som kan beskytte en mod de faldgruber der så let fører i ulykke? Bibelen yder hjælp fra selve Skaberen af mennesket. „Hvorledes holder en ung sin vej ren?“ spørger salmisten. Idet han derpå henvender sig til Gud svarer han under inspiration: „Ved at holde sig efter dit ord. Jeg gemmer dit ord i mit hjerte for ikke at synde imod dig. Dit ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.“ (Sl. 119:9, 11, 105) Fordelene ved nøje at følge dette ord ses tydeligt når man sammenligner hvad det siger, med frugten af de ideer der er knyttet til udviklingslæren.

11, 12. Hvorfor må udviklingslæren bære en del af skylden for de to verdenskrige?

¹¹ Vor generation har oplevet to verdenskrige, og udviklingslæren må bære en del af skylden for dem begge. Lyder det mærkeligt? Om virkningen af Darwins afhandling til støtte for udviklingsteorien siger H. G. Wells i sin verdenshistorie, The Outline of History: „Darwinismen overrumplede den formelle kristendom, . . . Den nye biologiske videnskab kunne endnu ikke bidrage med noget opbyggende til erstatning for de gamle moralske støtter. En virkelig demoralisering fulgte efter.“ Derefter viser han hvilken forbindelse dette havde med folks indstilling til krig: „De herskende folk ved udgangen af det nittende århundrede troede at de havde vundet deres fremtrædende plads i kraft af ’kampen for tilværelsen’, i hvilken den stærke og udspekulerede besejrer den svage og godtroende. . . . De var kommet til det resultat at mennesket var et flokdyr ligesom den indianske jagthund. . . . derfor forekom det dem rigtigt at de store hunde blandt menneskene hundsede med og undertrykte de andre.“ I fuld overensstemmelse med den evolutionistiske opfattelse at de bedst egnede overlever i kampen for tilværelsen, styrtede de sig ud i en krig der var uden sidestykke i historien.

¹² Det er ikke kun ateistiske evolutionister der påvirkes i denne retning, men også dem der forsøger at bevare et skin af fromhed ved at sige at de er kristne evolutionister. Philip G. Fothergill bemærker i sin bog Evolution and Christians: „Af den videnskabelige evolutionslære kan der opstå en evolutionsfilosofi, og, som en falsk udbygning, en evolutionsetik, som kan få afgørende indflydelse på den ikke-kristnes moralsyn, og som, hvis den får lov at vinde indpas i kristen tankegang, underfundigt kan undergrave den kristne tro. . . . Wood Jones hævdede at den mentalitet der førte til tragedien i 1914, og senere nazismen og dens frygtelige udskejelser, for en stor del kunne spores tilbage til virkningen af en bestemt form for darwinisme.“

13. Påvis forskellen mellem denne frugt af udviklingslæren og resultatet af at tro på Skaberens ord.

¹³ Denne voldsprægede frugt af udviklingslæren står i skarp kontrast til den opbyggende vejledning menneskehedens Skaber har givet gennem sit ord. Med støtte i den bog i Bibelen som også fortæller om skabelsen skriver apostelen Johannes: „Dette er det budskab I har hørt fra begyndelsen, at vi skal elske hverandre og ikke være som Kain [en søn af Adam], der var af den Onde og myrdede sin broder.“ (1 Joh. 3:11, 12) Og til sine disciple sagde Jesus Kristus: „Derpå skal alle kende, at I er mine disciple, om I har indbyrdes kærlighed.“ (Joh. 13:34, 35) En tilværelse sammen med mennesker der hylder sådanne principper, er en af de fordele troen på Skaberen giver.

14. (a) Hvilken virkning har evolutionstanken haft på det der sker på vore gader? (b) Hvilke alvorlige problemer kan forældre komme ud for hvis de accepterer udviklingslæren?

¹⁴ Voldshandlingerne i dette århundrede har ikke været begrænset til de to verdenskrige, og heller ikke til de mindre krige. Den indstilling at „de bedst egnede overlever“ kommer også til udtryk i de dyriske overfald der kendetegner kriminaliteten på gaden. Den trænger helt ind i folks hjem, hvor den ødelægger familiebåndene. Når forældre går ind for udviklingslæren, og dermed i realiteten siger at livet ikke har nogen mening, på hvilket grundlag kan de da fortælle deres børn at de ikke må ødelægge deres tilværelse med euforiserende stoffer og ved at leve et løsagtigt liv? Hvordan kan de overbevise dem om at de ikke bør gøre ende på det hele ved at begå selvmord, hvis de vil det? Selv forældre som måske siger at de tror på Gud, står over for dette problem hvis de accepterer udviklingslæren. Hvorfor? Fordi det er Bibelen der indeholder principperne for en ret livsførelse, og ved at gå ind for udviklingslæren fornægter de Bibelen.

15. Hvordan er troen på Skaberen en beskyttelse for familien?

¹⁵ De der tror på Skaberen kommer ikke i denne situation. De ved at Gud har skabt vore første forældre, at det er ham der opstiller reglerne for den rette adfærd inden for familien, og at alle må gøre regnskab over for ham. (Ordsp. 15:3; Jer. 16:17) Gud har pålagt forældrene det ansvar at lære deres børn hans veje og indgive dem værdsættelse af „underne, som han har gjort.“ (Sl. 78:4) Af børnene kræver han at de skal adlyde deres forældre, ikke kun fordi deres forældre er større eller stærkere end de, men fordi „det er ret“ i Guds øjne. (Ef. 6:1; Ordsp. 23:22) Resultatet bliver et hjem hvor kærlighed og respekt knytter familiemedlemmerne nærmere til hinanden og hvor de problemer som eventuelt opstår, kan blive behandlet på grundlag af en autoritativ vejledning som alle respekterer.

16. Hvilken situation med hensyn til kønsmoralen er evolutionisterne ikke beskyttet imod, men hvilken god vejledning giver Bibelen her?

¹⁶ Et menneskes syn på kønsmoralen påvirkes også af dets opfattelse vedrørende menneskets oprindelse. Den der tror på Bibelen ved at Guds lov forbyder ægteskabsbrud, utugt og svangerskabsafbrydelse, og respekten for denne lov er på mange måder en beskyttelse. (Hebr. 13:4; Rom. 13:9, 10; se også Anden Mosebog 21:22, 23.) Den katolske præst Raymond Nogar, som selv går ind for den verdslige evolutionsfilosofi, indrømmer at den evolutionistiske tankegang „direkte berører menneskets livsfilosofi, dets moralbegreber og dets religion“, og at der som følge heraf er ved at ske visse forandringer.a Hvorfor? Fordi Bibelen bliver betragtet som „uvidenskabelig“, selv af præster. Når folk får den opfattelse at den første bog i Bibelen ikke skal tages alvorligt, tager de heller ikke resten alvorligt. Selv regeringerne afskaffer de love som går imod ægteskabsbrud, svangerskabsafbrydelse og homoseksualitet. Og eftersom de der forkaster troen på en skabelse ikke anerkender nogen højere myndighed end sig selv og deres regering, er de udsat for de sygdomme, de skuffelser og den utryghed som en sådan livsholdning medfører. Da de fra ungdommen har lært at de blot stammer fra dyrene, opfører de sig ofte som dyr. — Rom. 1:22-27.

17. Hvilken anden snare fører udviklingslæren i, men hvordan yder Bibelen den fornødne beskyttelse?

¹⁷ Eftersom evolutionsteorien bevirker at folk forkaster Gud og de retfærdige normer der findes i hans ord, kommer det ikke som nogen overraskelse at den også udsætter sine tilhængere for at blive fanget i en anden snare som de bibeltroende er beskyttet imod. Hvilken snare? En af Darwins disciple, Alfred R. Wallace, der ifølge evolutionisten Ernst Benz var spiritist, siger: „Det er værd at bemærke at parapsykologiens grundlægger . . . skriver: ’Det er darwinismen der fører os til mysticismen.“ Og: „Julian Huxley . . . vender sig bevidst til buddhistiske ideer og meditationsformer og regner med at menneskets parapsykiske evner øges.“b Ud fra ønsket om at nå højere end det stade hvorpå mennesket nu befinder sig, udsætter de sig således for at blive behersket af overmenneskelige ånder. Bibelen lader os ikke i uvidenhed om kilden til sådanne kræfter. Den advarer kraftigt imod mysticisme, idet den forklarer at denne stammer fra Djævelen og dæmonerne. (Ap. G. 16:16-18; Ef. 6:10-13) Guds inspirerede ord indeholder således den vejledning som alle mennesker behøver som en beskyttelse mod de fordærvende og nedbrydende ting der foregår omkring dem, en vejledning der kan sætte dem i stand til at bruge deres liv i fuldstændig harmoni med Skaberens vilje.

Hvad fremtiden vil bringe

18. Hvilken fremtid forestillede en evolutionist fra forrige århundrede sig for menneskeslægten, men hvordan har hans forventninger vist sig at slå fejl?

¹⁸ Skønt evolutionsteorien ikke fremholder noget håb om at nulevende mennesker vil få gavn af de forandringer som det siges at fremtidige generationer vil erfare, ser nogle af dens tilhængere en strålende fremtid for menneskeslægten. Alfred Wallace citeres for følgende udtalelse om det menneske som han forestillede sig evolutionen ville frembringe: „Mens det i sit ydre sandsynligvis altid vil forblive uforandret — bortset fra at det vil udvikle den fuldkomne skønhed der følger med et sundt og velbygget legeme, forfinet og forædlet af de højeste åndsevner og gode sindsstemninger — vil dets mentale beskaffenhed sandsynligvis fortsat udvikle sig og blive bedre indtil verden igen er beboet af en enkelt homogen race, hvoraf intet individ vil være ringere stillet end det ædleste eksemplar af den eksisterende menneskehed. Hver enkelt vil da søge sin lykke under hensyntagen til sine medmenneskers; der vil være fuldkommen handlefrihed, eftersom de velafbalancerede moralske evner aldrig vil tillade nogen at forse sig mod andres tilsvarende frihed.“ Husk at alt dette ses som et resultat af en evolution og ikke som et resultat af at Gud griber ind i menneskenes forhold. Men giver udviklingen i de sidste halvtreds år nogen grund til at mene at det er den retning mennesket af sig selv bevæger sig i? Forfatteren til ovennævnte ord døde i 1913 og så derfor ikke de begivenheder verden styrtede sig ud i det følgende år. De faktiske forhold i vor tid viser at hans forhåbninger er slået fejl.

19. Hvilken fremtid ser udviklingslærens tilhængere i vor tid frem til, og hvordan berøres folk af et sådant perspektiv?

¹⁹ Som en kontrast til ovennævnte synspunkt havde det naturhistoriske museum i New York i 1969 og 1970 en udstilling der hed „Kan mennesket overleve?“ Dette museum, der gør mest ud af udstillinger som støtter udviklingslæren, indrømmer i sit program for marts 1970: „En hastigt stigende befolkning parret med virkningen af en udisciplineret teknologi har bragt mennesket — og dets omgivelser — til randen af en katastrofe og har skabt tvivl om hvorvidt arten kan overleve.“ Den fremtid de nu ser er tåget og mørk, og når folk ikke har et velfunderet fremtidshåb mister de let deres sindsligevægt. Det er frugten af at tro på udviklingslæren.

20. Hvorfor er deres forudsigelser om hvordan fremtiden vil forme sig, forkerte?

²⁰ Alt dette lader naturligvis Gud ude af betragtning, og uden ham findes der ingen sand kundskab. Vi kan være taknemmelige for at fremtiden ikke afhænger af en fornuftløs evolution eller af den slags mennesker som Salme 10:3, 4 (NW) omtaler med ordene: „Han har ringeagtet Jehova. I sit hovmod søger den onde ikke; alle hans tanker er: ’Der er ingen Gud.’“

21, 22. (a) Hvilken fremtid har menneskeslægten ifølge menneskets Skaber? (b) Hvordan vil han indføre disse tilstande, og hvem kan få del i dem?

²¹ Menneskeslægtens fremtid afhænger ikke af gudløse mennesker, men af Jehova, som elsker retfærdighed. Som den der „dannede jorden, frembragte, grundfæsted den“ skabte han den ikke øde men til at bebos. (Es. 45:18) Med retmæssig tillid til sig selv som den alt liv afhænger af, erklærer han: „En liden stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans sted, så er han der ikke. Men de sagtmodige skal arve landet, de fryder sig ved megen fred.“ — Sl. 37:10, 11.

²² Han har sørget for en helt ny forvaltning som skal føre tilsyn med menneskenes anliggender. (Ef. 1:8-10, NW) Jordens nye regent vil være Herren Jesus Kristus, der sammen med sin Fader var med til at skabe jorden og de første mennesker, Adam og Eva. Jesus har selv været her på jorden og levet som et menneske, og han forstår derfor menneskenes problemer. Hans forvaltning vil vise kærlig omsorg for menneskene og bringe dem velsignelse, ikke blot dem der er i live når hans tusindårige regering begynder, men også dem der er gået i døden. Under hans styre vil menneskene efterhånden nå op på et højere mentalt og moralsk stade, men hverken som følge af deres egne store bedrifter eller som følge af en fornuftløs evolution. Det vil ske ved at Kristi genløsningsoffer kommer dem til gode og ved at de lader sig undervise i Guds vilje. „Landet er fuldt af [Jehovas] kundskab, som vandene dækker havets bund.“ (Es. 11:9) De der tror på Skaberen og lever i harmoni med hans inspirerede ord, Bibelen, venter tillidsfuldt denne storslåede fremtid.

Ønsker De yderligere oplysninger om dette emne, kan vi anbefale Dem bogen „Blev mennesket til ved en udvikling eller en skabelse?“ som kan bestilles hos Vagttårnet, Kongevejen 207, 2830 Virum. Pris kr. 2,00, der kan vedlægges i frimærker.

[Fodnoter]