Et forbillede for sandt broderskab

DET var en kold aften i foråret 33 e.v.t. En lille gruppe mænd var i Jerusalem samlet omkring et dækket bord. Deres fører var Jesus Kristus, en mand på 33 år som var venlig og målbevidst og som optrådte med værdighed. Han var i færd med at give sine disciple en vigtig belæring. De skulle nemlig danne den oprindelige kerne i menneskehedens sande broderskab.

Der var en varm og kærlig stemning. Skønt Jesus vidste at han snart skulle dø, var han ikke optaget af sig selv. I stedet for benyttede han lejligheden ved dette sidste aftensmåltid sammen med disciplene til på en rolig og kærlig måde at opmuntre og belære dem. — Joh., kap. 13-17.

Ydmyghed og tjeneste

Jesus underviste ofte ved det han gjorde såvel som ved det han sagde. Ved denne lejlighed forbløffede han sine disciple ved pludselig at tage et vaskefad med vand og et håndklæde og begynde at vaske disciplenes fødder.

Peter gjorde imidlertid indvendinger og sagde: „Du skal aldrig i evighed vaske mine fødder.“ Men Jesus korrigerede hans opfattelse og vaskede de trofaste apostles fødder, hvorefter han forklarede: ’Jeg har givet jer et forbillede.’ — Joh. 13:8, 15.

Ja, Jesus viste her hvad der skulle kendetegne et sandt broderskab: en ydmyg og kærlig indstilling, samt villighed til at tjene uden partiskhed, uanset hvor ringe eller ubehageligt arbejdet måtte være. — Joh. 13:1-17.

Kærlighed og enhed

Hvad var hovedtemaet for Jesu drøftelse med disciplene den aften? Det var kærlighed, ægte broderkærlighed, kendetegnet på menneskehedens sande broderskab. Som Jesus sagde: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Joh. 13:35) Dette er den afgørende prøve på om en religion er sand.

Kan kristenhedens kirker klare denne prøve? Kan andre religioner i denne verden? Nej. Hvordan skulle de kunne det når de tilskynder deres medlemmer til at dræbe hinanden i „kejserens“ nationalistiske krige?

Sand kærlighed skaber enhed, både i familien og i samfundet. Det er derfor naturligt at enhed var det andet tema Jesus benyttede denne mindeværdige aften. Han bad om at hans disciple måtte „være ét“. (Joh. 17:11, 20, 21) Senere skrev apostelen Paulus noget lignende: „[Ifør] jer kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd.“ (Kol. 3:14) Ja, et sandt broderskab må være forenet.

Hvad dette angår må vi sige at kristenheden befinder sig i en sørgelig tilstand! Der findes mindst 4000 kirker og sekter alene i Sydafrika, som regnes for at være et meget religiøst land. Alene den kendsgerning at kristenheden ikke er noget broderskab, men at den tværtimod er overordentlig splittet, er et bevis på at den ikke er kristen. Derfor bør alle der hævder at være kristne tænke alvorligt over Jesu advarsel: „Et hus som er i splid med sig selv falder.“ — Luk. 11:17.

Hvem er broderskabet underlagt?

Men du vil måske sige: ’Alt det der med ydmyghed, kærlighed og enhed lyder meget godt. Men hvem skal bestemme over dette broderskab?’ Det er et spørgsmål man med rette kan stille.

Eftersom et broderskab, som naturligvis også omfatter søstre, er en „familie“, må der være en „fader“ der er i stand til at lede det og vinde „børnenes“ kærlighed og respekt. Men hvem? En pave? En kejser? En Hitler? En Stalin? Resultatet af disse „fædres“ styre taler for sig selv. Som Bibelen så rigtigt siger: ’Det står ikke til en mand at vandre og styre sine fjed.’ — Jer. 10:23.

Det sande broderskabs „Fader“ må derfor være himmelsk — den almægtige Gud. Det er absolut nødvendigt at anerkende og underlægge sig ham som Fader for at kunne blive en sand broder eller søster.

Der er ikke noget ulogisk ved dette. Det er sandt at Gud er usynlig, men det er der også mange mægtige kræfter der er — for eksempel tyngdekraften eller elektriciteten — men virkningen af dem er synlig. Alle de smukke og utroligt komplicerede ting der omgiver os, lige fra galakser til atomer, for ikke at tale om de fine og indviklede organer vort legeme består af, som for eksempel øjnene som du nu bruger til at læse dette med, vidner om at der findes en Skaber der sidder inde med uendelig magt og visdom. — Sl. 19:2, 3; 139:14.

Skaberværkets vidnesbyrd forstærkes tusindfold af det vidnesbyrd Bibelen afgiver. Dens inspirerede profeti er gået i opfyldelse, eller er nu ved at blive opfyldt. Den har et enestående budskab der indeholder et virkeligt håb for mennesker i dag, idet den himmelske Faders hensigt og godhed åbenbares gennem den.

Når mennesker kan styre et fartøj der befinder sig 1.600.000.000a kilometer ude i rummet, er det ikke nogen vanskelig opgave for den almægtige Gud at lede sine tjenere på jorden. Og han råder over mægtige usynlige kræfter — for eksempel sin virksomme kraft eller hellige ånd — i sammenligning med hvilken menneskets ringe styrke er for intet at regne.

Mange mennesker anerkender ikke denne Fader, hvis navn er Jehova, og de underordner sig ham heller ikke ydmygt, og det er hovedårsagen til at de mange forsøg på at danne et sandt broderskab er mislykkedes. Inden for store dele af kristenheden såvel som inden for andre religioner er den ære man bør vise Gud som sin Fader, blevet rettet mod mennesker.

At lære både Faderen og Sønnen at kende, og virkelig elske dem og blive elsket af dem, er vejen til at blive en „broder“ eller en „søster“, og det er også vejen der fører til evigt liv. Som Jesus sagde til sine brødre denne historiske aften: „Dette er ensbetydende med evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ — Joh. 17:3.

Jordens nye hersker

Nogle vil måske spørge: ’Omtalte Jesus virkelig sine ydmyge disciple som „brødre“?’ Ja. En dag da Jesus talte til en skare mennesker, fik han at vide at hans moder og hans kødelige brødre gerne ville tale med ham. Han svarede: „Hvem er min moder, og hvem er mine brødre?“ Og idet han rakte hånden ud mod sine disciple sagde han: „Se! Min moder og mine brødre! For enhver der gør min himmelske Faders vilje, det er min broder og søster og moder.“ — Matt. 12:46-50.

Kristus er derfor, så at sige, den „øverste“ broder i det universelle broderskab. Han er den gennem hvem Gud løskøber menneskeheden fra trældom under synd og død. — Matt. 20:28.

Jesus indtager imidlertid en meget større stilling nu end dengang han var på jorden. Han er nu jordens nye hersker! Nej, ikke denne gamle døende verdens hersker, for denne verden styres i virkeligheden af Satan Djævelen, og Jesus erklærede: „Mit rige er ikke en del af denne verden. Hvis mit rige var en del af denne verden, ville mine tjenere have kæmpet for at jeg ikke skulle overgives til jøderne. Men nu er mit rige ikke herfra.“ — Joh. 18:36; Luk. 4:5-8.

Guds regering

Dette rige er Guds regering. Det er det rige Jesus lærte sine disciple at bede om da han sagde: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Matt. 6:10) Det er Bibelens hovedtema, og det var det centrale i Kristi lære.

Alligevel er det sjældent at de forskellige kirkeledere omtaler dette rige. Historikeren H. G. Wells har gjort opmærksom på dette: „Bemærkelsesværdig er den meget fremtrædende plads Jesus gav læren om det han kaldte Himmeriget, og den i sammenligning hermed ubetydelige plads det har i de fleste kristne kirkers lære.“

Guds himmelske regering, med Kristus som hersker, vil om kort tid rense jorden for al korruption og ondskab, idet den vil gøre en ende på alle nuværende menneskeskabte regeringer. Profeten Daniel forudsagde dette med ordene: „Himmelens Gud [vil] oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, . . . det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger [i denne verden], men selv stå i al evighed.“ — Dan. 2:44.

Dette vil finde sted ved „verdens ende“ når „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ — Harmagedon — bliver udkæmpet. (Es. 34:2; Åb. 16:14-16) Vil det sige at hele menneskeheden bliver udslettet? Nej, for den inspirerede salmist siger: „Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på [Jehova], skal arve landet. . . . De sagtmodige skal arve landet, de fryder sig ved megen fred.“ — Sl. 37:9-11.

Hvem er de „sagtmodige“ der „bier på [Jehova]“? De udgør menneskehedens sande broderskab, som vil overleve Harmagedon og nyde godt af Paradiset når det er blevet genoprettet på jorden under Guds regering — ja, når Guds vilje sker på jorden som den sker i himmelen. — Åb. 7:9-17.

Er det ikke en strålende fremtid at kunne se i møde? Hvilket privilegium vil det ikke være at leve under en verdenshersker som Kristus — så venlig og ydmyg, så retfærdig og barmhjertig, så medfølende over for menneskeheden, som han kender så godt. Han vil være helt anderledes end de Machiavelli-påvirkede politikere der hersker i dag. Hvor vil det blive dejligt at leve og tjene sammen med en verdensomfattende familie af brødre og søstre og ’fryde sig ved megen fred’!

Men måske tænker du: ’Findes der virkelig et sådant sandt broderskab i dag? Fungerer det virkelig? Hvem består det i så fald af? Hvor kan jeg finde dem?’

[Fodnote]

[Illustration på side 9]

Den oprindelige kerne i det sande broderskab