Vi betragter verden

Færre trafikdræbte i Danmark

◆ Fra juni 1980 til maj 1981 blev 651 mennesker dræbt i trafikken i Danmark. Det er et fald på 15 procent i forhold til året før. Samtidig blev 14.770 kvæstet i trafikken, hvilket er et fald på 8 procent. Sammenlignet med perioden fra august 1970 til juli 1971, hvor 1305 blev dræbt i trafikken, er drabstallet for 1980/1981 en halvering. Som medvirkende årsager til nedgangen i ulykkestallene nævnes den tvungne brug af sikkerhedsseler, de faste hastighedsgrænser og den faldende trafik. — Jyllands-Posten, 5. juni 1981.

Overbelagte fængsler

◆ I København har både Dommervagten og fængslerne haft travlt i 1981. Ifølge Berlingske Tidende for den 16. september har Byretten aldrig haft så travl en sommer som i 1981. Billedet var især præget af narko-kriminalitet og vold. Kriminalkommissær Per Larsen siger: „Den typiske klient i Dommervagten er stiknarkomanen, der er på heroin og skal bruge 500-1000 kroner om dagen, og som, når han fremstilles i retten, præges af abstinenser. Og som har begået en eller anden form for berigelseskriminalitet — indbrud i lejlighed, tyveri fra parkeret bil eller gaderøveri.“ Per Larsen fortæller at „Vestre Fængsel aldrig har oplevet en sommer med så mange arrestanter, og at man i vid udstrækning må sætte dem sammen i cellerne to og to“. I begyndelsen af september var fængslerne så overbelagte at 12.000 personer ventede på at skulle afsone enten en hæftestraf eller en kortere fængselsstraf.

Hans Küng på besøg i Århus

◆ Århus universitet har haft besøg af en af de mest omstridte teologer i Tyskland, Hans Küng, der i 1979 af paven fik frataget sin officielle betegnelse „katolsk teolog“. (Se Vågn op! for 22. august 1980, side 18-20.) I sin gæsteforelæsning i Århus sagde Hans Küng: „Alle steder i den katolske kirke — selv i Polen — mister man præster på grund af kravet om cølibat. Og situationen bliver mere og mere dramatisk. I løbet af kort tid vil tusindvis af menigheder være uden præst.“ Om kirkens øvrige problemer siger Küng, der stadig er katolsk præst: „Den officielle kirke er ude af trit med, hvad der rører sig i menighederne. Det er blandt andet derfor de tyske biskopper ikke ønsker nogen offentlig undersøgelse af holdninger i kirkefolket. De vil hellere præsentere sig selv og deres holdninger end gå ind i en åben debat om de problemer, som kirken skal have løst. . . . Vi står i dag i en orienteringskrise. Hvorfra skal vi hente vore normer og værdigrundlag? Hvilken autoritet gælder i kirken, staten, skolen og familien? Og med alle de kritiske spørgsmål, der stilles, bliver også baggrunden for etikken og moralen usikker.“ Hans Küng udtrykte også et ønske om at den nuværende pave ville ændre sin personlige stil til en mere beskeden form. — Kristeligt Dagblad, 18. september 1981.

„Skattemoralen“ i Danmark

◆ Hvordan ser danskerne på spørgsmålet om skattefri indtægter og „sort“ arbejde? Det har Observa-instituttet undersøgt, og resultatet kunne læses i Jyllands-Posten den 11. oktober 1981. Avisen skriver: „En anløben moral præger i vid udstrækning den danske befolkning, når talen falder på overholdelsen af den gældende skattelovgivning: Fem ud af ti voksne danskere (47 procent) finder det helt i orden, at folk tager et arbejde uden at betale skat af lønnen. Fire ud af ti voksne danskere (43 procent) kan ikke se noget umoralsk i, at biindtægter ikke opgives til skattevæsenet. Fem ud af ti voksne danskere (48 procent) ville omgående sige ja tak, hvis de fik muligheden for at tjene ’sorte penge’.“

Spørgsmålet om betaling af skat til statskassen blev nævnt i en vejledning apostelen Paulus gav til de kristne i byen Rom i det første århundrede. Han skrev: „Lad enhver sjæl underordne sig under de højere myndigheder, . . . Giv alle hvad der tilkommer dem, ham der kræver skat, skat, ham der kræver afgift, afgift.“ — Rom. 13:1, 7.

Præges børn af TV?

◆ For nylig har en svensk forsker i en doktordisputats gjort opmærksom på at børns samfundsbillede præges lige så meget af fjernsynet som af forældrene, deres sociale klasse eller deres kammerater. En dansk medieforsker, mag. art. Morten Giersing, siger at han er forbavset over konklusionen men at det nok skal være rigtigt. „Vi kan sagtens undvære nogle af de billige amerikanske TV-serier, som sendes klokken seks og syv om aftenen. De giver børn en romantiseret opfattelse af samfundet, da børn har svært ved at skelne fantasi og virkelighed,“ siger Morten Giersing. Dette bekræfter mag. art. Birgitte Tufte, der også har undersøgt børns TV-vaner. Det er ikke bare „Kikkassen“ der interesserer børnene, men snarere serier som Dallas og Quincy. Sådanne serier er efterhånden blevet et vigtigt led i opdragelsen af børnene, siger Birgitte Tufte. „I en tid hvor familien i stadig større omfang bliver tømt for funktioner, er fjernsynskiggeri en af de eneste muligheder for børn til at være sammen med voksne. . . . De nyeste undersøgelser tyder på, at understimulerede børn imiterer den vold, de ser i fjernsynet. Hvis børnene i forvejen er omgivet af aggressioner og usikkerhed, kan fjernsynet forstærke tendensen til at løse problemerne ved hjælp af vold. Små børn tror blindt på, hvad de ser på skærmen. Først omkring 12-års alderen ophører de med at opfatte billedet som ’natur’. Og i fjernsynet ser børnene, at folk bliver skudt og genoplivet den ene gang efter den anden.“ — Politiken, 18. september og 13. oktober 1981.

Fødselstallet daler

◆ Fødselstallet for 1981 bliver 8 procent lavere end tallet for 1980, viser en undersøgelse som Sygesikringen i Danmark har foretaget. Ifølge et skøn vil fødselstallet for 1981 være på omkring 52.800. I 1965 var tallet helt oppe på 80.000. Nedgangen i befolkningstallet menes at blive mærkbar i mange samfundsforhold. — Kristeligt Dagblad, 20. oktober 1981.

Kan de lige så godt melde sig ud?

◆ Sognepræst Vagn Hasselgaard fra Ellidshøj-Svenstrup syd for Ålborg har indført en uortodoks praksis i sit sogn. Han er begyndt at give folk en blanket til udmeldelse af folkekirken hvis de kommer for at fortælle at deres barn skal navngives i stedet for at døbes i kirken. Med dette skridt synes præsten at fortælle forældrene at barnedåben er så vigtig at de der undlader den, lige så godt kan melde sig ud af kirken. Vagn Hasselgaard fortæller at han tog problemet op da han inden for fjorten dage havde modtaget to eller tre henvendelser om navngivning i stedet for kirkedåb. „Det fik bægeret til at flyde over.“ Hans biskop, Henrik Christiansen i Ålborg, mener ikke det er rigtigt af sognepræsten at give forældrene en udmeldelsesblanket. Han mener, ligesom i øvrigt sognepræsten, at udmeldelse er et spørgsmål der kræver dybtgående samtaler. Biskoppen siger diplomatisk: „Pastor Hasselgaard peger på et meget væsentligt problem for kirken,“ og opfordrer præsten til at vise stor tålmodighed. — Jyllands-Posten, 5. september 1981.

Værdien af fluosol bekræftet

◆ Bloderstatningsmidlet fluosol er en kemisk, mælkeagtig væske, der er blevet betegnet som „kunstigt blod“. Vellykkede forsøg med fluosol i stedet for blodtransfusioner har ofte været omtalt i Vågn op! For nylig er det også blevet nævnt i den danske dagspresse, idet Jyllands-Posten den 20. oktober bragte en artikel med overskriften „Menneskeliv reddet med kunstigt blod“. Bladet refererer nogle oplysninger der kom frem på et møde for amerikanske narkoselæger. Dr. Kevin Tremper fortalte dér at man på hans institut i Los Angeles havde brugt fluosol med godt resultat på fem patienter der alle var Jehovas vidner. Stoffet kan ikke erstatte blod, men det kan ligesom de røde blodlegemer transportere ilt rundt i kroppen. Dr. Tremper siger: „Fluosol kan ikke erstatte blod, men i en nødsituation kan det midlertidigt erstatte de røde blodlegemer.“ Ifølge hans erfaringer er det lettere og hurtigere at arbejde med fluosol end med menneskeblod ved transfusioner.

Rygeres børn forsinkes i udviklingen

◆ Ugeskrift for Læger fortæller om en engelsk undersøgelse, hvori man har fulgt flere tusind børn hvis mødre røg tobak under graviditeten. Ifølge de engelske forskere var rygernes børn mærkbart retarderet i skolen, i forhold til børn af ikke-rygere. De havde sværere ved at forstå en læst tekst, og de var ringere til regning og til almindelige kundskaber i øvrigt. Man har længe vidst at børns fødselsvægt bliver reduceret som følge af rygning hos moderen, men ovennævnte er en af de få undersøgelser angående langtidseffekten på børnene. — Kristeligt Dagblad, 2. september 1981.

Kan man høre græsset gro?

◆ I den gamle nordiske mytologi var der et sagn om en gud (Heimdal) der kunne høre græsset gro. Nu påstår en australsk professor, John Milburn, at han kan høre på en plante når den er „tørstig“. Berlingske Tidende fortæller: „Dr. Milburn har sat uhyre fintmærkende mikrofoner ind i stænglerne på bønneplanter og registrerede klikkende lyde i tørkeperioderne. Det skyldes vibrationer i de tynde, vandførende årer, siger han. Med denne teknik kan avlere nu måle nye plantesorters tørkefølsomhed, tilføjer professoren. Det er en god hjælp, når man skal vælge sæd til tørre områder i Australien. Professor Milburn vil hen ad vejen lægge øret til de fleste australske afgrøder.“ — 6. september 1981.

Ulykker er den største risiko

◆ For danskere under 45 år er ikke sygdom men ulykker den største sundhedsrisiko. Forebyggelsesrådet mener derfor at det hurtigt vil kunne betale sig for samfundet at lægge stor vægt på forebyggelse af ulykker. Hvert år sker der i Danmark mere end 2000 dødsfald som følge af ulykker. Af de ramte er 60 procent mænd og 40 procent kvinder. Mænd i alderen 20 til 30 år er mest udsatte; hos dem er ulykker den største dødsårsag overhovedet. En stor del af disse dødsfald skyldes trafikulykker. Blandt ældre mennesker er det især fald eller snublen der udgør en risiko. — Kristeligt Dagblad, 1. september 1981.