Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g82 8/5 s. 21
  • Fra vore læsere

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Fra vore læsere
  • Vågn op! – 1982
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • „Vågn op!“ og den katolske kirke
  • „På den klippe vil jeg bygge min kirke“
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1952
  • På hvilken grundvold er den sande kirke bygget?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1963
  • Var Peter den første pave?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2015
  • Apostolsk succession
    Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne
Se mere
Vågn op! – 1982
g82 8/5 s. 21

Fra vore læsere

„Vågn op!“ og den katolske kirke

Hvad De skriver om den katolske kirke er efter min mening groft uforskammet. Kirken underviste folk længe før man overhovedet havde hørt om Jehovas Vidner. Jeg får Deres blad regelmæssigt, og jeg er ofte irriteret over artiklerne. Det meste af det De skriver er fra Amerika. Tro mig, det er ikke alt hvad der kommer fra Amerika der er godt.

S. B., Tyskland

Den katolske kirke har i århundreder øvet indflydelse på en betragtelig del af jordens befolkning. Den har mange kirkebygninger, skoler og andre institutioner og et stort antal præster, nonner og andre som kan undervise. I betragtning af alt dette mener vi man burde kunne forvente at den katolske befolkning som helhed havde et langt dybere kendskab til Guds ord, Bibelen, og at dette ord øvede langt større indflydelse på kirkemedlemmernes liv, end tilfældet er. — RED.

Jeg er overrasket og dybt forarget over at De sætter paven i bås med en Hitler og en Stalin. Paven er kendt som Kristi stedfortræder på jorden. Peter fik af Jesus Kristus et guddommeligt hverv ifølge hvilket han blev bemyndiget til at være konge, præst og lærer for alle sin herres disciple. Den myndighed Jesus Kristus gav Peter regnes for i fuldt omfang at blive overdraget til hans behørigt udnævnte efterfølgere i det romerske episkopat. Vor elskede Fader paven er en af disse efterfølgere.

D. P., Californien

„Vågn op!“ ligestillede ikke den nuværende pave med Hitler eller Stalin, men henviste blot til forskellige personer som nogle måske ville se op til som en „fader“ i deres opfattelse af et sandt broderskab. Peter gjorde aldrig krav på nogen overhøjhed i forhold til de øvrige apostle, og han udøvede heller ikke en sådan myndighed. Hvis Jesus havde givet ham en sådan myndighed, ville apostlene aldrig have diskuteret hvem af dem der syntes at være den største. (Luk. 22:24-26; Mar. 9:33-35) De der hævder at Peter havde overhøjhed i kirken, søger støtte herfor i Jesu ord i Mattæus 16:18: „Og jeg siger til dig: Du er Peter, og på denne klippe vil jeg bygge min menighed, og Hades’ porte skal ikke få magt over den.“ Den velkendte katolske autoritet Augustin skrev imidlertid at Kristus, og ikke Peter, var klippen: „For grunden til at Herren siger: ’På denne klippe vil jeg bygge min kirke,’ er at Peter havde sagt: ’Du er Kristus, den levende Guds søn.’ På denne klippe, som du har bekendt, siger han, vil jeg bygge min kirke. For Kristus var klippen (petra enim erat Christus), på hvilken også Peter selv blev opbygget.“ (Citeret fra „Commentary on the Holy Scriptures“ [Mattæus, s. 296, fodn.] af J. P. Lange, oversat til engelsk af P. Schaff.) — RED.

Jeg må rose Dem for Deres besindige svar til den opbragte læser der kritiserede Deres artikel om katolicismen. Jeg er selv opvokset som katolik. Det er synd at mange ikke er fordomsfrie nok til bare at undersøge det de har lært, for at se om det er korrekt eller ej. Især efter at de har læst en af Deres oplysende artikler der ærligt afslører deres „menneskebud“ som det de er, burde de da føle sig foranlediget til at underkaste visse emner en nærmere undersøgelse!

C. R., Delaware

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del