Unge spørger:

Hvordan kan jeg få virkelige venner?

JEFF syntes det var let at få venner. Mens han gik i skole havde han så mange han kunne ønske sig. Men da han var kommet ud af skolen flyttede han til en anden by. Så skete der noget usædvanligt — han opdagede hvor vanskeligt det var for ham at få nye venner.

„Jeg var fuldstændig alene,“ siger Jeff. „Jeg havde simpelt hen ikke de nødvendige forudsætninger for at være afslappet og føle mig godt tilpas når jeg mødte nye mennesker. Jeg blev der i et halvt år — og det var den værste tid i mit liv.“

Denne unge mands erfaring er ikke ualmindelig. Mange unge har opdaget at de ikke engang behøver at flytte til en anden by for at føle sig venneløse. Det kan være svært at få venner, især gode, personlige venner. Hvorfor er det sådan?

Det tager tid

Vi lever i en tid hvor vi er blevet vant til at alt skal foregå lynhurtigt og lige på stedet, og nogle har derfor fået den opfattelse at et virkeligt venskaba kan opstå og udvikle sig fra den ene dag til den anden. Men et nært venskab opstår kun ved at man gennem længere tid deler oplevelser og følelser med hinanden.

Der er imidlertid visse egenskaber som kan gøre det lettere for dig at indlede og udbygge et venskab. Disse egenskaber kom især til udtryk hos Jesus Kristus, der knyttede så nære venskaber at hans venner var villige til at dø for ham. Han udholdt også selv lidelser og led døden på grund af sin inderlige kærlighed til sine venner. Hvad gjorde han da for at knytte sådanne nære venskaber? Hvordan kan vi efterligne ham og knytte et nært venskab med andre?

’En levende interesse for andre’

Jesus havde omsorg for mennesker. Han gjorde noget for at hjælpe andre. Hans interesse for dem var ikke overfladisk. Han lod sig engagere fordi han ønskede det. (Mattæus 8:3) Dette var grundlaget for de nære venskaber han sluttede med andre, og ved at følge hans eksempel vil vi kunne gøre det samme i dag.

En ung mand her i nutiden som er særlig god til at knytte venskaber med andre, blev for nogen tid siden spurgt om hvordan han bar sig ad. Jo, han efterlignede Jesu interesse for andre. „Det der betyder noget er at man har virkelig kærlighed til andre og viser en levende interesse for dem,“ siger han. „Noget af det vigtigste er at kende deres navn. Det gør ofte et stort indtryk på andre at man interesserer sig så meget for dem at man kan huske hvad de hedder. Det får dem måske til at fortælle om noget de har oplevet eller om et eller andet problem de har, og på den måde begynder venskabet at udvikle sig.“

’Vil det sige at jeg skal være så udadvendt at jeg altid går rundt og trykker folk i hånden? Det er simpelt hen ikke mig,’ vil nogle måske indvende. Nej, interesse for andre kommer ikke altid til udtryk på den måde. Jesus var „ydmyg af hjertet“, så han gjorde ikke noget for at tage sig ud i andres øjne. (Mattæus 11:28, 29) Det er den ægte interesse vi viser for andre der gør indtryk på dem. Der var for eksempel en lille uanselig gartner der af et af sine bysbørn blev omtalt som „den mest undselige mand jeg nogen sinde har mødt“. Men da han døde blev hans begravelse den største i den lille bys historie. Hvorfor?

„Hubert forstod at få venner,“ skriver Alan Loy McGinnis i sin bog The Friendship Factor. „Han mestrede den kunst at interessere sig for andre, og i mere end 60 år havde han sat mennesket i centrum.“ Gør du også det? Ved at interessere dig mere for mennesker og ved at gøre noget sammen med andre, fremfor at gå op i det materielle, vil du knytte mange varige venskaber. Ofte er det ganske enkle ting, som for eksempel det at nyde et måltid sammen eller at give en ven en hjælpende hånd, der kan opbygge et godt venskab.

„Vejen til hjertet“

„Vær derfor opmærksomme på hvordan I hører efter,“ anbefalede Jesus. Han vidste hvor meget hans ord kunne betyde for dem der ville høre efter og give agt på hans budskab. (Lukas 8:18) Skal man knytte et nært venskab, er det også vigtigt at høre godt efter. „Somme tider har man brug for nogle der bare vil lytte,“ siger den 22-årige Guy. „Det er denne villighed til at lytte der skaber et nært forhold til andre.“ Ja, det er som Voltaire skrev: „Øret er vejen til hjertet.“

Hvis vi virkelig er interesseret i hvad andre siger, vil de sædvanligvis føle sig draget mod os. Men det kræver at vi ’ikke hver især retter blikket mod blot vore egne interesser [det vi selv vil sige], men også hver især retter det mod de andres’. — Filipperne 2:4.

Spørg derfor dig selv: Hører jeg virkelig efter når andre taler, eller tænker jeg på det jeg selv vil sige? Stiller jeg spørgsmål for at få andre til at udtale sig? Viser jeg ved mine gestus og mit ansigtsudtryk at jeg er optaget af samtalen?

Vær loyal

Jesus var loyal mod sine venner. Han elskede dem „lige til det sidste“. (Johannes 13:1) Den 22-årige Gordon, som havde sluttet et nært venskab med en arbejdskammerat, udtaler: „Den vigtigste egenskab hos en ven er hans loyalitet. Vil han virkelig være trofast mod en når der opstår problemer? Min ven og jeg forsvarede hinanden når andre kom med nedsættende bemærkninger. Vi tog virkelig hinanden i forsvar — når vi havde ret, selvfølgelig.“

En sådan loyalitet er bestemt noget man må sætte højt i dag hvor der findes så meget hykleri og hvor så mange bagtaler hinanden. „Der er fæller der gerne vil sønderslå hinanden [eller „sønderslå“ hinandens gode omdømme ved hjælp af sladder], men der kan være en ven som er mere solidarisk end en broder.“ — Ordsprogene 18:24, NW.

Giv udtryk for dine følelser

Jesu villighed til at vise sine inderste følelser fik hans venner til at elske ham. Han lagde ikke skjul på at han havde „inderligt ondt“ af folkeskarerne, at han „fattede kærlighed“ til en af sine tilhørere, og at han var „dybt bedrøvet, ja til døden“. Ved mindst én lejlighed ’gav han tårerne frit løb’. Jesus var ikke forlegen ved at vise sine inderste følelser for dem han havde tillid til. — Mattæus 9:36; Markus 10:21; Mattæus 26:38; Johannes 11:35.

Du kan naturligvis ikke bære dine følelser til skue for alle og enhver, eller vælte alle dine bekymringer over på en tilfældig bekendt. Men „man må være sig selv,“ siger den 14-årige Felicia. Vær ærlig over for andre. Når folk skjuler deres følelser under en maske, lægger de afstand mellem sig selv og andre. Hvis man skal knytte et meningsfyldt venskab, må man lære at have medfølelse med andre og at ’lide’ med dem. — 1 Peter 3:8.

Her er et advarende ord imidlertid på sin plads. Når man vælger en af det modsatte køn som sin ven, er der altid en fare for at erotiske følelser spiller ind. Det er let at blive følelsesmæssigt afhængig af vedkommende. Hvis ingen af parterne har mulighed for at gifte sig, kan det derfor føre til store hjertesorger. Det er langt bedre at finde en nær ven blandt sit eget køn, indtil man er parat til at vælge sig en ægtefælle.

Forvent ikke fuldkommenhed

Mens man opbygger venskaber kan det ikke undgås at der somme tider opstår pinlige situationer. „Vi kommer allesammen hele tiden galt af sted; den, som aldrig kommer galt af sted, når han taler, han er i sandhed en fuldkommen mand.“ (Jakob 3:2, Seidelin) Men mange kan bekræfte at de ved at gøre en virkelig indsats for at få venner, har kunnet glæde sig over mange varige venskaber.

Selv når et venskab er blevet knyttet må man ikke forvente fuldkommenhed. En ung mand der var enebarn og opvokset på landet, havde knyttet et nært venskab med en ung mand der havde fire søskende og som kun havde kendt til livet i storbyen. Hvordan kunne de gå i spand sammen når deres baggrund var så vidt forskellig? „Man må være villig til at give efter,“ siger de. „Det er for en stor del hemmeligheden ved et venskab. Man har sine egne opfattelser af tingene, men man må være villig til at bøje af og give plads for sin vens følelser og meninger.“

Ja, alt dette koster tid og forudsætter kærlighed til den anden part. Men prisen for ikke at vise kærlighed er endnu højere — et liv i trøstesløs ensomhed. Vær imidlertid forvisset om at du, ved at efterligne den ægte interesse for mennesker som Jesus viste, også vil kunne sige som han: „I er mine venner.“ — Johannes 15:14.

[Fodnote]

[Illustration på side 13]

Har du svært ved at få venner?

[Illustration på side 14]

Hører du virkelig efter når andre taler?