Går læsning og skrivning i glemmebogen?
Kan du læse, skrive og regne? Så kan du noget som hver femte IKKE kan.
HVERT tredje menneske i verden kan ikke, på sit eget sprog, læse en ganske enkel tekst som den vi har på denne side. Det er slemt nok, men det værste er måske at analfabetismen blandt unge vokser i mange lande. I 1977 anslog vicedirektør J. Fobes fra UNESCO at der i u-landene i 1985, hvis den nuværende udvikling fortsætter, ville være omkring 134 millioner børn i alderen fra seks til tolv år der ikke gik i skole.
Men også i de lande hvor der er undervisningspligt, mener nogle at børnene lærer mindre end før. I Danmark har der været en løbende debat om dette i flere år, og i USA er nogle forældre gået så vidt at de har anlagt sag mod skolevæsenet fordi deres børn har fuldført hele deres skoletid uden at have lært at læse eller udfylde en jobansøgning.
Vekslende syn på undervisning
Mange forældre har en fornemmelse af at man i tresserne og halvfjerdserne gik for radikalt til værks med at indføre nye undervisningsmetoder i skolerne. Børnene skulle gøres mere selvstændige, bevidste og kreative, de skulle lære at ’kommunikere’. Læsning og retskrivning syntes at blive trængt i baggrunden, så børnene var længere om at lære dette. I 1974 fortalte Berlingske Tidende således om en undersøgelse der viste at „børn er længere om at lære at læse i dag“. — 12. september 1974.
Resultatet er blevet at der i firserne er et voksende ønske om at vende tilbage til de gamle færdigheder og lægge mere vægt på læsning, skrivning og regning. Der er udarbejdet nyt undervisningsmateriale, der på „gammeldags“ vis lærer børnene at læse og stave. Ovennævnte avis berettede den 12. juni 1976: „Børn lærer hurtigere at læse med den ’gamle’ stavemetode.“
I USA har disse vekslende synspunkter gjort sig gældende i endnu stærkere grad. Nyhedsugebladet U. S. News & World Report har bragt et tilbageblik over tyve års forsøg på undervisningsområdet, en periode hvor milliarder af dollars er brugt til forbedring af det amerikanske undervisningsvæsen, der er et af verdens største. De gamle måder at lære læsning, skrivning og regning på er blevet afløst af helt nye metoder.
I Westport, Connecticut, har eleverne i timerne læst tegneserier i Mad, hørt Beatles-plader og set fjernsyn. De har selv fundet på nye fag og programmer: „Vampyrer over alle grænser“, et studium af skrækhistorier; „Skær ned, til du kan være i din bikini“, et slankekursus; og utallige andre „fag“ som kun teenagere uden moden vejledning kan finde på.
Hvad har denne avancerede undervisning ført til? Blandt dem der i dag er mellem 26 og 35 år gamle, er mange så dårligt udrustede at de ikke kan sammenligne priser i en købmandsforretning, tyde en opskrift i en kogebog, eller udfylde kuponerne i deres checkhæfte.
Efter hård kritik er mange skoler og gymnasier begyndt at kassere det nye og gå tilbage til de gammelkendte mål og metoder. Da uenigheden er så stærk som nogen sinde, må pædagogerne føle sig fanget i et kaos af modstridende synspunkter på det hårdt prøvede undervisningsområde, hvor armeer af teoretikere kæmper med næb og kløer.
Den nye generation af lærere er selv et produkt af den tid hvor gamle normer blev forkastet. I USA har man anslået at hver femte skolelærer ikke selv er så dygtig til at læse, skrive og regne at han kan undervise andre i det. Reader’s Digest fortæller om en lærer der fik højeste og næsthøjeste karakterer ved Portland State University i Oregon, men var så dårlig til at læse og skrive at han end ikke kunne bruges til at undervise en børnehaveklasse.
Når skolevæsenet er plaget af nedskæringer, vold, hærværk, mobning, raceproblemer og desuden bliver mødt med ligegyldighed hos forældre, er det da så mærkeligt at mange elever kommer ud i stofmisbrug, drikkeri og kriminalitet?
Hvis du er skoleelev, begynder du da at blive bange for at skolen slet ikke kan give dig noget? Hvis det er tilfældet, så overvej hvad du selv kan gøre. Tænk over følgende: Betragter du skolen som et sted hvor man skal arbejde, eller som et sted hvor man skal have det sjovt? Forstår du at det ikke kan være leg alt sammen, hvis du skal lære noget? Forstår du at det du lærer i skolen har stor betydning for om du senere kan ernære dig selv og din familie? Forstår du at alt det du kan lære i skolen, bliver til gavn for dig — læsning og retskrivning, regning (uden total afhængighed af lommeregner), historie, geografi, samfundslære, stileskrivning, høflighed, dannelse og gode manerer? Forstår du også at den uddannelse der begynder i skolen, kan være en livslang proces som du selv viderefører når du har forladt skolen?
Hvis du har forstået alt dette, er der gode chancer for at din skolegang ikke vil være spildt og at du vil kunne få en god, grundlæggende uddannelse. Det der betyder mest er at du har en positiv indstilling og er beslutsom og målbevidst.