TV — en velsignelse eller en forbandelse?
MEGET godt og meget dårligt kan siges om TV og den måde dette magtfulde medium bliver brugt på i forskellige lande. Er det muligt at drage en konklusion? Er TV gavnligt eller farligt? Er det noget vi skal være taknemmelige for, eller noget vi skal frygte? Er det en velsignelse eller en forbandelse?
Det er sikkert ingen dårlig idé at overveje spørgsmålet. Den 26. juli 1982 meddelte Politiken: „En syndflod af TV truer os“ (i Danmark). Toogtyve projekter med lokal-TV er blevet godkendt her i landet, og om højst fire år vil man måske kunne modtage ti nye kanaler via satellit, hvoraf de fleste også vil indeholde reklamer.
På plussiden
Mange regner virkelig fjernsynet for at være en velsignelse. Ældre, syge og handicappede har gode muligheder for at følge med i hvad der sker, når de har TV. For mange er det blevet den mest trofaste „ven“.
Fjernsynet har faktisk ydet et væsentligt bidrag til interessen for omverdenen, på lokalt plan såvel som på verdensplan. Det har givet mange et større udsyn og åbnet nye horisonter. Hvis man tænker over det man ser, er der mulighed for at man ikke får en „provinsiel“ holdning.
TV er også meget værdifuldt i oplysningsøjemed på andre måder. Det kan give undervisning på mange forskellige felter til folk som aldrig har haft lejlighed til at studere eller rejse. Desuden har det gjort underholdning, skuespil, operaer, koncerter og balletter tilgængelige for dem der ellers ikke ville have råd.
På minussiden
Det der således kunne være en velsignelse, kan desværre også blive til en forbandelse, noget skadeligt, endda farligt. TV er måske de ensommes „ven“, men hvilken ven? Måske har det udfyldt et tomrum i nogles liv, men hvad har det fyldt det med? Det kan give os øjeblikkelig nyhedsdækning, men det kan også indføre en snigende propaganda og udnyttes af selviske mennesker til indoktrinering af andre. Det kan more os med pudsige reklamer (måske også snart her i Danmark), men medvirker derved også til at gøre samfundet endnu mere materialistisk. Det kan give billig adgang til underholdning, men kan man være sikker på at det ikke ændrer ens holdning til kønsliv, ærlighed eller vold — måske allerede har gjort det? Man tænder måske for TV for at de små skal holde sig i ro og ikke løbe rundt og komme til skade, men måske ’kommer de til skade’ i deres sind, og i deres hjerte — hvad der er endnu farligere.
Opfinderen Vladimir K. Zworykin, der kaldes „fjernsynets fader“, udtalte for nylig at han aldrig havde troet fjernsynet ’skulle få så gennemtrængende en magt i hele verden’. Han var ikke glad for den måde TV var blevet udnyttet på, og han tilføjede at han aldrig ville lade sine egne børn komme i nærheden af et TV. Den meget benyttede TV-skribent Paddy Chayefsky har sagt: „Fjernsynet forsimpler alle de komplicerede forhold i menneskers indbyrdes relationer, det gør dem brutale og ufølsomme. Vi har mistet evnen til at blive chokeret og nære menneskelige følelser. Det er den grundlæggende fejl ved fjernsynet.“
Udtalelser som disse, fra mænd der må vide hvad de taler om, giver stof til eftertanke for alle der ønsker det bedste for sig selv og deres familie. Ja, TV kan blive enten en velsignelse eller en forbandelse. Hvad bliver det for dig? Hvad TV vil gøre for dig og ved dig — det afhænger i sidste instans af dig selv!