Manden og de modne år

„EN DAG, da jeg stod og barberede mig,“ husker en mand, „opdagede jeg pludselig . . . hvor gråt mit hår var ved at blive . . . jeg fik øje på poserne under mine øjne, og jeg lagde mærke til hvor mange rynker jeg havde i panden — til sidst så jeg hele mit ansigt, og jeg fik et forfærdeligt chok.“

Man bliver ikke altid opmærksom på sin alder så pludseligt. Men før eller senere lægger en mand mærke til hvor forpustet han bliver af at gå op ad trapperne, eller hvor træt han er efter dagens arbejde. Nu begynder han at lytte opmærksomt når der bliver sagt noget i fjernsynet om hyppigheden af hjerteanfald hos midaldrende mænd. Måske griber han sig selv i at læse dødsannoncerne i avisen. Det kan også såre hans maskuline stolthed at forestille sig at han ikke længere virker tiltrækkende på det modsatte køn. Nogle mænd bemærker en svækkelse af den seksuelle formåen.

Læger siger imidlertid at mænd som regel ikke mister forplantningsevnen før de er temmelig højt oppe i årene. Hvis der er et medicinsk problem, kan man naturligvis søge en passende behandling.

Ikke desto mindre fortæller forskerne Masters og Johnson at efter de halvtreds „tager hyppigheden af seksuel utilstrækkelighed hos manden et skarpt opsving“. Det skyldes sandsynligvis mange forskellige fysiske såvel som følelsesmæssige faktorer. Angsten for ikke at slå til lader for eksempel til at være en meget fremherskende årsag. En skribent forklarer: „En enkelt mislykket bestræbelse på det seksuelle område kan være meget ødelæggende. . . . Det får måske manden til at undgå seksuelt samkvem med sin hustru, af frygt for at blive yderligere ydmyget.“

Krisetegn

Det er forståeligt at nogle mænd føler dét at blive midaldrende som en trussel. Nogle udkæmper en voldsom indre kamp for at bevare deres ungdom og identitet. Denne krise kan vise sig på mange forskellige måder. Visse mænd har fået et anfald af forfængelighed. En sælger af herretøj lagde engang mærke til at midaldrende mænd tit „kommer ind [i forretningen] konservativt klædt i mørkegråt og blåt, og . . . går ud af den med slidser, tern, guldknapper, [og] lyserøde, stramtsiddende skjorter“.

Også andre ting kan tyde på en krise: Store forandringer i livsstil, at manden bliver deprimeret, indelukket, ubeslutsom eller apatisk. Nogle mænd bliver endda syge.

Men hvad er den egentlige årsag til denne somme tider helt excentriske opførsel? Er grunden mon ikke den at man ikke har „sået“ nogle gode værdier og opdyrket et realistisk syn på livet? En mand hvis tænkemåde er ledet af bibelske principper, behøver ikke at fortvivle over at han er ved at blive midaldrende. Hvorfor ikke?

For det første véd og accepterer han at livet er kort, at det er uundgåeligt at blive gammel. (Se Salme 90:10.) Det er ikke bestemmende for hans selvrespekt om det modsatte køn finder ham tiltrækkende. Det han ’praler af’ er forholdet til Gud. (1 Korinter 1:31) Han har altså ingen grund til at være urimeligt foruroliget over gråt hår, end ikke over en lille ansats til „mave“. Han ved hvor tåbeligt det er ’at tænke højere om sig selv end man bør tænke’. (Romerne 12:3) Bibelens råd om at være ydmyg hjælper ham til at have et realistisk syn på sine begrænsninger. (Mika 6:8) Det tilskynder ham også til at være omhyggelig i valget af tøj og frisure. Ydmyghed udelukker ganske vist ikke at han klæder sig smagfuldt, eller endda elegant. Men han vil ikke føle sig tilskyndet til at følge de unges modeluner og smykke sit bryst med halskæder eller prøve at klemme sig ned i et par stramme cowboybukser. Hans klædedragt vil bære præg af den værdighed der følger med alderen.

„Jeg kommer ingen vegne“

Når en mand bliver midaldrende begynder han måske også at overveje sit liv på ny. Det kan for eksempel være at han tænker en del over sit verdslige arbejde — hvilket pres det indebærer, hvor ensformigt og usikkert det er. Måske har han det endda som den 52-årige sælger der sagde: „Jeg sidder fast i et arbejde jeg har haft i tyve år, og jeg kommer ingen vegne.“ Og den bitre skuffelse ved at blive sprunget over i avancement af mænd der næsten kun er halvt så gamle og ikke nær så erfarne som han, kan få en mand til at hade tanken om at skulle på arbejde.

Hvis ens liv udelukkende drejer sig om arbejdet, kan man naturligvis blive fortvivlet når forventningerne ikke bliver indfriet. Vanskelige arbejdsforhold er svære at klare for alle mennesker. Men en mand der lader sig lede af bibelske principper føler ikke at livet har mistet al mening blot fordi han ikke får en topstilling i firmaet. Han ved at rivaliseren for at få en høj stilling er „tomhed og jag efter vind“. (Prædikeren 4:4) Han har set andre ødelægge både helbred og familieliv ved at stræbe efter at komme frem i verden. Han er taknemmelig over at have et arbejde der giver ham det nødvendige udkomme, og finder tilfredsstillelse i at gøre det godt. Det verdslige arbejde er ikke det vigtigste i hans liv, men blot et middel han bruger til at sørge for familiens fornødenheder mens han søger åndelige interesser. Med dette synspunkt kan han ’nyde det gode under al den flid, han gør sig under solen, alle de levedage Gud giver ham; thi det er den del, han har’. — Prædikeren 5:17; 1 Timoteus 5:8.

[Illustrationer på side 7]

Nogle søger tilfredsstillelse ved at følge ungdommens modeluner . . .

. . . men sand tilfredsstillelse udspringer af veludført arbejde