Håb om en bedre fremtid

DA JACK LOUSMA, der var kaptajn på rumfærgen Columbia under dens tredje flyvning, betragtede jorden i en afstand af cirka 250 kilometer, sagde han: „Hvad vi så, var tydeligvis en jord der var netop som Gud havde skabt den, uden de grænser vi ser på de globusser og kort vi har derhjemme og i skolerne.“ Derefter tilføjede han, idet han sammenlignede jorden med et rumfartøj: „Vi bliver nødt til at komme bedre ud af det med hinanden som mandskab betragtet, ellers bliver det ikke en vellykket tur for nogen af os.“

Nu er det tydeligt for de fleste iagttagere at de problemer vi står over for i dag, langt overstiger hvad nogen enkelt nation, eller nogen gruppe af nationer, kan klare. Mange autoriteter og forskellige organer har erkendt at den eneste måde hvorpå menneskenes stadigt voksende problemer kan løses, er at nationerne afgiver deres egen suverænitet til, eller i det mindste indordner den under, en central regering eller en verdensregering.

Arnold Toynbee, den kendte britiske historiker, påpeger i sit 12-binds værk A Study of History og i andre bøger, flere gange at menneskenes fremtid ligger i skabelsen af „en verden forenet under lederskab af én politisk myndighed“ og et „forbund af folk med en central regering der har krav på og modtager hver enkelt borgers troskab“. Han mener også at denne ordning er den eneste hvorved man kan afskaffe krig. „Krig kan kun udkæmpes af stater, og der skal mindst to stater til at udkæmpe en krig.“ „Ingen stat, ingen krig,“ som han siger.

Skønt Toynbees synspunkter, som han fremsatte for et kvart århundrede siden, er blevet kritiseret som værende alt for idealistiske, har man hørt mange lignende røster siden. For eksempel hævder Aurelio Peccei, grundlæggeren af Romklubben, at vor tids politiske system af særskilte, indbyrdes konkurrerende suverænstater ikke blot er „usikkert, irrationelt og forældet“, men at det heller ikke svarer til „moderne realiteter“. Selv om han ikke går ind for en absolut verdensregering, mener han dog at en ny form for verdenssamfund er nødvendigt hvis menneskene skal reddes ud af deres nuværende vanskelige situation. „Hvis man er om bord på en synkende oceanliner,“ tilføjer han, „må besætningen og passagererne være solidariske; ellers bliver der optøjer, og alle vil omkomme.“

Logikken i disse iagttagelser er tydelig. Men de rejser også spørgsmålet: Hvordan skal vi få et sådant verdenssystem, eller en sådan verdensregering? Ja, hvem er kvalificeret til at være den hersker der frelser menneskene fra at ødelægge sig selv?

Kilden til håb

For cirka 3000 år siden sagde en klog og dygtig konge følgende ved afslutningen af 40 års styre med fremgang:

„Din, [Jehova], er storheden, magten, æren, glansen og herligheden, thi alt i Himmelen og på jorden er dit; dit, o [Jehova], er riget, og selv løfter du dig som hoved over alle. Rigdom og ære kommer fra dig, og du hersker over alt; i din hånd er kraft og vælde, og i din hånd står det at gøre, hvem det skal være, stor og stærk.“ — 1 Krønikebog 29:11, 12.

Da David, der var konge i det gamle Israel, udtalte ovennævnte ord, anerkendte han nødvendigheden af det som politiske tænkere søger — et stærkt, forenende, centralt styre der besidder storhed, glans og herlighed, men som samtidig evner at gøre alle sine undersåtter ’store og stærke’. Men det store spørgsmål for os er om den almægtige Gud, Jehova, er så interesseret i menneskenes anliggender at han ønsker at regere over os. Gennem profeten Daniel giver han dette svar:

„Men i hine kongers dage [i denne endens tid, hvor der findes særskilte, indbyrdes konkurrerende suverænstater på jorden] vil Himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“ — Daniel 2:44.

Ja, Guds rige og hans suverænitet vil være menneskenes redning. En bedre fremtid for menneskene ligger lige forude.

Dette er ikke en utopisk drøm eller blot noget mennesker forestiller sig fordi de befinder sig i en fortvivlet situation. Nej, i sit ord, Bibelen, har Gud tydeligt beskrevet hvordan han vil løse menneskenes problemer.

Fred og sikkerhed vil blive til virkelighed, ikke ved hjælp af rustningskapløbet, men i form af fuldstændig afrustning. „Han gør ende på krig til jordens grænser,“ siger Bibelen. Hvordan? „Han splintrer buen, sønderbryder spydene, skjoldene tænder han i brand.“ (Salme 46:10) Hvad De forenede Nationers organisation hævder at opfylde — nemlig profetien fra Esajas 2:4 om at ’de skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til vingårdsknive, at folk ikke skal løfte sværd mod folk eller øve sig i våbenfærd mere, — vil kun blive opfyldt under det retfærdige og fredelige styre som Guds rige udøver.

Et rent og trygt miljø, uden forureningen og dens skadevirkninger, vil være en følge af Guds riges forvaltning på jorden. Menneskene vil ikke blive nødt til at forlade jorden og tage ud i rummet for at søge et sted hvor de kan leve. Gud vil standse ødelæggelsen og forureningen af vort miljø ved at „ødelægge dem der ødelægger jorden“. (Åbenbaringen 11:18) Derefter vil Rigets undersåtter få mulighed for at adlyde Guds oprindelige påbud til menneskene om at underlægge sig jorden og tage sig af plante- og dyrelivet på den. (1 Mosebog 1:28) Jorden vil blive menneskenes evige hjem — et paradis.

Hver eneste indbygger på den rensede paradisiske jord vil opnå lykke og frihed. Det vil ikke ske ved at man forkaster alle normer eller følger „gør som du selv vil“-filosofien. Den gyldne regel — „alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem“ — vil være den norm for adfærd der gælder i alle forhold. Alle vil komme til at forstå at der virkelig er „mere lykke ved at give end ved at modtage“. — Mattæus 7:12; Apostelgerninger 20:35.

I denne kortfattede undersøgelse af emnet fremtiden, har vi set at miljøforskere, videnskabsmænd, historikere og andre i mange år har sagt at der snart må gøres noget for at afvende den katastrofe der vil gøre ende på vor civilisation. Vi har også set at deres advarsler i det store og hele er blevet ignoreret, hvilket udgør en alvorlig hindring for at menneskeheden kan få en bedre fremtid — måske en trussel mod menneskenes fremtid i det hele taget.

Gør noget nu for at sikre dig en bedre fremtid

På den anden side er mange klar over at en ny form for verdenssamfund er det eneste alternativ til udslettelse. Mens eksperterne har svært ved at komme med en plan der duer, har Jehova Gud, længe før menneskene overhovedet erkendte problemerne, tydeligt og i detaljer skitseret hvordan jorden skridt for skridt vil blive omdannet til et paradis under én retfærdig regering, hans rige.

I over 100 år har Jehovas Vidner peget på Guds rige som menneskenes eneste håb om en bedre fremtid. Dette håb kan også blive dit. Det er vort oprigtige ønske at hjælpe dig med at finde ud af hvad du må gøre nu for at sikre både dig selv og dine kære en tryg fremtid.

[Ramme på side 11]

Gud kender fremtiden, og fortæller os om den:

„Der er en Gud i Himmelen, som åbenbarer hemmeligheder, og han har kundgjort . . . hvad der skal ske i de sidste dage.“ — Daniel 2:28.

Han lover de retsindige en fremtid:

„Vogt på uskyld, læg vind på oprigtighed, thi fredens mand har en fremtid.“ — Salme 37:37.

„Dit hjerte være . . . stadig ivrigt i [Jehovas] frygt; en fremtid har du visselig da, dit håb bliver ikke til intet.“ — Ordsprogene 23:17, 18.

[Illustrationer på side 10, 11]

Vil fremtiden blive SÅDAN eller . . .

. . . vil den blive SÅDAN?