Vi betragter verden
Manglende tro i Finland
● Visse rapporter tyder på at præsteskabet i Finlands lutherske kirke lider af mangel på tro. Juhani Simojoki, der er leder af de lutherske menigheder i Helsinki, har for nylig sagt at kirken har antaget det syn at Bibelen er mere menneskelig end hellig. Han sagde også at menneskene udgør „en del af dyreverdenen, et resultat af en udvikling, men ikke nødvendigvis slutresultatet. ’Guds billede’ er fætter til en abe . . . Vi betragter det heller ikke som en kendsgerning at Vandfloden engang udslettede praktisk talt alt liv“. Med hensyn til afslutningen på denne tingenes ordning, sagde han at „der ikke er grund til at vente på den længere“. Han gav desuden udtryk for at nogle teologer sandsynligvis er rede til „at fornægte visse læresætninger“, men „finfølelse får dem som regel til at lade være med at tale om deres synspunkter og spotte andres tro“. Om lignende religiøse ledere sagde Jesus Kristus: „De er blinde vejledere. Hvis en blind leder en blind, vil begge falde i et hul.“ — Mattæus 15:14.
Det bedste lægemiddel
● For nylig har videnskabsmænd undersøgt den gavnlige virkning af latter og fundet ud af at den svarer til virkningen af mådeholden motion. „Musklerne i underlivet, brystkassen, skuldrene og andre steder trækker sig sammen; og hjerterytmen og blodtrykket stiger,“ fortæller bladet Newsweek. „I et heftigt anfald af latter kan pulsen gå op fra 60 til 120, og blodtrykket ved hjertets sammentrækning kan gå op fra de normale 120 til 200, et meget højt tal.“ En læge ved Stanford-universitetet kalder det for en slags „jogging på stedet“. Efter en latter er musklerne mere afslappede, og hjerterytmen og blodtrykket falder til under det normale, hvilket tyder på mindre stress. En psykolog ved et universitet mener at „latter på flere måder kan være forbundet med lang levetid“.
Katolikkernes hellige år
● Pave Johannes Paul II har erklæret 1983 for et helligt år. Kilder i Vatikanet udtrykker forbløffelse over hans bekendtgørelse. Siden 1470 har den katolske kirke højtideligholdt hvert femogtyvende år som helligt. Det ser nu ud til at katolikkerne vil fejre seks hellige år hvert århundrede. Pave Pius XI erklærede i sin tid 1933 for et helligt år for at markere 1900-året for Jesu Kristi død. (Det kom faktisk til at markere Hitlers magtovertagelse.) En af grundene til at valget faldt på 1983 er at man vil mindes 1950-året for Jesu død („kristendommens genløsning“). Man kan således ane omridset af et nyt skema hvor man vil holde årstal delelige med femogtyve hellige — foruden årstal der ender på 33 og 83, hvor man så vil fejre genløsningen. De andre grunde paven angav var: Den forestående bispesynode; den „værdige beredelse“ til det hellige år 2000; og endelig den hensigt at fremkalde „et udbrud af åndelig fornyelse på ethvert plan“. Ved slutningen af det sidste hellige år, 1975 fastslog det katolske blad Commonweal: „Guds ord bliver ikke prædiket mere klart eller virkningsfuldt end for et år siden.“ Vil 1983 bringe bedre resultater?
22.000 lovhåndhævere overtræder loven
● Næsten 22.000 politibetjente foranstaltede for nylig uroligheder i Bombay i Indien fordi deres krav angående løn og arbejdsforhold ikke var blevet imødekommet. Mindst fire blev dræbt og mange såret i løbet af en dag, og ødelæggelserne var enorme. De utilfredse lovhåndhævere førte an i optøjer hvor i hundredvis af køretøjer blev brændt, vinduer knust og butikker plyndret. Nærtrafiktog blev overdænget med sten, så toggangen måtte indstilles. Der måtte 1000 regeringssoldater og 8000 overordnede politifolk som ikke strejkede, til at genoprette ro og orden.
Professor anbefaler at respektere Jehovas vidner
● I februar 1983 bragte Ugeskrift for Læger en interessant behandling af spørgsmålet om Jehovas vidners vægring ved blodtransfusion. Professor, dr. med. Povl Riis, som er medlem af lægeforeningens etiske udvalg, besvarede et spørgsmål fra nogle medicinstuderende om hvordan de skulle forholde sig hvis en patient modsatte sig en transfusion. Professoren svarede: Når det drejer sig om voksne Jehovas vidner bør sygeplejersker og læger respektere patienternes særlige indstilling og gøre dem trygge ved, i overensstemmelse med sandheden at erklære at der ikke vil blive anvendt transfusion imod deres ønske.
Ved mange kirurgiske indgreb er der tale om en meget ringe ekstra risiko, og af denne grund bør sygeplejersker og læger „ikke overspille argumentet og presse patienten ud i en unødigt stor samvittighedskonflikt“. Professor Riis fortæller om en maveoperation man for nylig har udført på et af Jehovas vidner. Der opstod „truende komplikationer“ fordi der ikke blev anvendt blodtransfusion, men det gik godt til sidst.
Hvordan skal lægen da vurdere overlevelsesrisikoen i forhold til respekten for en religiøs livsholdning og i forhold til kirurgernes professionelle normer? „I dette tilfælde mener vi fortsat, at det rigtige må være et primært hensyn til patientens selvbestemmelse,“ siger Povl Riis. — Jyllands-Posten, 5. februar 1983.
Video
● I 1982 var der gennemsnitlig 150.000 videobåndmaskiner i de danske hjem. Halvdelen var købte og halvdelen lejede. Nogle anslår at antallet vil forøges så meget at 20-30 procent af alle danske husstande vil have video i 1983/84. Der var i februar 1983 omkring 1500 filmtitler at vælge imellem. En undersøgelse blandt 1400 skolebørn har givet følgende resultat: Kun 25 procent ser video sammen med voksne. Blandt dem der ser meget video, er 51 procent også skoleskulkere. Der er 45 procent der angiver at have set volds-, skræk- eller pornofilm. Af disse havde 41 procent fået dem fra kammerater eller søskende og 54 procent fra forældre eller andre voksne. — Kristeligt Dagblad, 17. februar 1983
Karneval i Rio
● Det årlige karneval i Rio de Janeiro, der rummer et stærkt islæt af hedensk afgudsdyrkelse og katolsk helgendyrkelse, er kendt for deltagernes sanseløse hærgen under festlighederne. Hvert år må mange mennesker lade livet på grund af egne eller andres udsvævelser under karnevallet. „Et af de flotteste karnevaller i de senere år,“ skrev en avis i Rio de Janeiro om festligheden i februar i år. Imidlertid var der 215 der mistede livet. Allerede kort efter åbningen af karnevallet havde der været over 6700 mennesker til behandling på hospitalerne, som følge af trafikulykker, voldshandlinger eller for meget alkohol. I 1982 krævede karnevallet 250 dødsofre som følge af voldshandlinger, udmattelse eller umådeholdent drikkeri.
Narkomaners børn
● Ugeskrift for Læger fremkom i marts med dystre tal angående børn af stofmisbrugere. To undersøgelser har beskæftiget sig med 89 børn, der i perioden 1970-79 kom til verden på Rigshospitalet. Deres mødre havde alle været stofmisbrugere i gennemsnitlig ti år. Det viste sig at stofmisbruget i svangerskabsperioden havde præget mange af børnene. Kun en fjerdedel af dem var helt raske både fysisk og psykisk og viste en normal social adfærd. — Aarhuus Stiftstidende, 6. marts 1983.
Skilsmisser i Danmark
● Antallet af skilsmisser i Danmark nåede i 1981 et nyt højdepunkt, idet 14.425 ægteskaber blev opløst. Dette er mere end dobbelt så mange som i midten af tresserne. Ifølge Politiken er det „tydeligt, at storbyens ægteskaber er mest udsat for at blive opløst. I Københavns og Frederiksberg kommuner var der i 1981 20-23 skilsmisser for hver 1000 bestående ægteskaber.“ — 30. november 1982.
Hellere til psykolog end til præst
● Ifølge Kristeligt Dagblad giver officielle talsmænd for Vatikanet udtryk for at „der har været et stærkt fald i de personlige skriftemål, hvilket har ført til, at nogle katolikker bekender deres skyld til psykologer og astrologer i stedet for til præster“. Dette nævnes i et arbejdsdokument som Vatikanet har udsendt forud for de katolske biskoppers verdenssynode i september 1983. I et brev fra paven hedder det blandt andet „at behovet for verbal udtryksform vises af den kendsgerning, at nogle, som ikke længere udøver bod og personligt skriftemål, er begyndt på at manifestere deres sjæls angst, og undertiden leder denne skyldfølelse disse til psykologer og — når det er allerværst — til astrologer og andre“. Biskopperne anmodes om at udforske de teologiske og kulturelle årsager til faldet i antallet af individuelle skriftemål. — 21. februar 1983.
Videnskabsmænd og krig
● Halvdelen af fysikerne i verden er beskæftiget med at fremstille krigsvåben, siger Australiens førende videnskabsmand, sir Mark Oliphant. I en tale han holdt ved den femte toårige fysiker-kongres i Canberra i Australien sagde han: „Det er en tankevækkende kendsgerning at de frygtelige nye, præcise våben til masseødelæggelse, der nu opstilles rundt omkring i verden, ikke er udviklet som følge af militær efterspørgsel, men efter forslag fra videnskabsmænd.“ Sir Mark bad også de australske videnskabsmænd besvare følgende spørgsmål: Burde de modarbejde krig, eller gøre sig til medansvarlige for den „teknologiske ødelæggelse af menneskelige værdier og menneskelig værdighed“?
Tygning sparer penge
● Ifølge visse forskere bærer de møre, forædlede fødemidler der indtages i de fleste industrilande, ansvaret for at tandlægerne tjener godt. Forskerne fodrede 43 dødningehovedaber med enten blødt og kunststofholdigt foder eller naturligt foder der skulle tygges. Ifølge artiklen i bladet Science fandt man sunde kæber og tænder hos 19 ud af 22 aber der fik hård kost, mens de 14 af de 18 aber der levede på mør kost havde forandringer der svarer til de mest almindelige tandfejl som mange amerikanere lider af: Udstående tænder, trykkede og skæve tænder og forvredne fortænder. Forskerne siger at man ved at tygge mere kunne spare millioner i tandlægeregninger.