Fra vore læsere

Sukker — hvor sødt er det?

Jeg vil gerne fortælle jer hvor glad jeg har været for artiklerne „Sukker — hvor sødt er det?“ (22. februar 1983) De bekræftede noget jeg selv har erfaret, nemlig at sukker får mit blodtryk til at stige. Jeg er altså nødt til at holde måde med sukkeret. Måske vil min læge nu også tro på det; jeg har i sinde at vise ham artiklen. Jeg har prøvet at overbevise ham om det i årevis. Mange tak.

B. P., Californien

Hvordan man klarer en jobsamtale

Aftenen før jeg skulle til en jobsamtale læste jeg Deres artikel „Hvordan klarer jeg en jobsamtale?“ (22. juni 1983) Jeg lagde mærke til de forslag der blev givet om hvad man skal gøre før man skal til samtalen, mens man er der og efter at man har taget afsked. Én ting artiklen fastslog og som virkelig gav mig tillid, var at det godt kan være én selv der får arbejdet skønt der er andre der prøver at få det samme arbejde. Jeg fulgte Deres forslag, og jeg fik arbejdet. Fortsæt endelig med disse artikler. Vi unge har brug for den slags artikler for at kunne klare de problemer vi står overfor.

M. F., Pennsylvanien

Deres artikel om hvordan man klarer en jobsamtale dækker virkelig et stort behov i disse arbejdsløshedstider. Jeg tænkte imidlertid at en artikel i avisen Seattle Post Intelligencer om en ung kvinde i Seattle der for nylig blev myrdet, måske ville interessere Dem. Tilsyneladende skal man til at se anderledes på det at være ledsaget af en anden til jobsamtale, på grund af de farlige tider vi lever i.

J. R., Washington

Vor artikel citerede en erhvervskonsulent der afholder kurser for jobsøgere for at sige: „Du skal komme alene.“ Avisartiklen beretter om en ung kvinde der blev myrdet da hun reflekterede på en annonce for et opdigtet firma, med overskriften „Receptionsdame søges“. Hun havde kontaktet Seattle-afdelingen af firmaet „Bureauet for Bedre Beskæftigelse“ for at finde ud af om annoncen var indrykket af et respektabelt firma, men man havde ingen oplysninger om det. En talsmand for „Bureauet for Bedre Beskæftigelse“ udtalte: „Hun gjorde det rigtige — forsøgte at efterprøve annoncen før hun reflekterede på den — men hun skulle også have taget en med da hun gik til samtalen. Vort råd til enhver kvinde der prøver at opspore et job er: Gå aldrig alene til en samtale hvis det ikke er i dagtimerne og hvis det ikke er på et velanskrevet firmas kontor.“ Vi er glade for at kunne viderebringe disse oplysninger til vore læsere. — RED.

Efter halvandet år uden fuldtidsbeskæftigelse hjalp de praktiske råd i Vågn op! (22. juni 1983, „Hvordan klarer jeg en jobsamtale?“) mig til at få arbejde på et gartneri med tilhørende planteskole, selv om jeg kun har begrænset erfaring på området. Jeg har især en fornemmelse af at forslaget om at sende et takkebrev efter jobsamtalen var med til at skaffe mig stillingen. Jeg er glad over at være i arbejde igen.

C. C., Washington