Vi betragter verden
Fortjent forskelsbehandling
● Rentefrie lån til mindre forretningsdrivende vil nu ikke længere blive ydet rygere i Malaysia. Men hvad har rygning at gøre med lån? ’Hvis de har råd til at købe cigaretter og lade deres penge gå op i røg, har de ikke behov for statslån,’ ifølge Sanusi Junid, der er minister for lands- og egnsudvikling. Og staten tager ikke blot en låneansøgers ord for gode varer, men vil lade en lægeundersøgelse fastslå om vedkommende bruger tobak.
Sukker og kræft
● „En påfaldende indbyrdes sammenhæng mellem mængden af sukker i kosten og antallet af dødsfald som følge af brystkræft, fundet i 20 lande,“ var resultatet af en undersøgelse der for nylig blev omtalt i det engelske tidsskrift New Scientist. Artiklen bemærker at skønt „brystkræft fortrinsvis er en hormonbetinget sygdom, . . . ser den også ud til at have nær tilknytning til kosten“. En statistisk undersøgelse foretaget af engelske og canadiske forskere gav som resultat at det højeste antal dødsfald som følge af brystkræft blandt ældre kvinder (som har den største sandsynlighed for at få sygdommen på grund af deres kost), „i rækkefølge, nævnt fra oven, finder sted i England, Holland, Irland, Danmark og Canada, og de laveste i Italien, Spanien, Portugal, Jugoslavien og Japan“. New Scientist fortæller at forskerne meget påfaldende fandt at „dette geografiske mønster bedst svarede til mønsteret for sukkerforbruget“ — næsten i nøjagtig rækkefølge! Naturligvis skal statistikker tages med forbehold, men de fleste læger er dog enige om at folk har bedre af at bruge mindre sukker i kosten.
Fornyet henvendelse fra en evangelist
● I sit seneste indsamlingsbrev fortæller den amerikanske TV-evangelist Oral Roberts at Jesus i løbet af en syv timer lang samtale har sagt til ham: „Jeg har tænkt mig at give dig en plan til at angribe kræft på både en fysisk og en åndelig måde.“ Dette „gennembrud“ skulle efter hensigten virkeliggøres i et endnu ufuldført tyveetages forskningshøjhus, der er en del af Roberts’ „City of Faith Medical Center“ til 150 millioner dollars (godt og vel 1,3 milliarder kroner) i Tulsa i Oklahoma. Centeret bygges for midler som Roberts begyndte at indsamle efter at han for to år siden hævdede at have haft et syn af Jesus med en skikkelse på 900 fod (275 meter). Roberts siger nu at Jesus gav følgende anvisning på fuldførelsen af forskningscenteret: „Bed hver enkelt ven og partner om at give 240 dollars nu eller sende 20 dollars om måneden i de næste 12 måneder. Gør dette indtil alle 240 dollars er indskudt. Gør som jeg befaler dig. Adlyd mig.“
En kræftpatient der modtog et eksemplar af brevet, sagde at hun følte sig „dybt foruroliget over Roberts’ forsøg på at slå mønt af den frygt, som vi, der har en dødelig sygdom inde på livet, lever med. Efter min mening er det både umoralsk og ukristent“.
Ikke et hvilehjem
● Almindelig sund fornuft siger at en hospitalspatient mest af alt har brug for hvile og søvn. Men en undersøgelse der for nylig blev foretaget under ledelse af en adjunkt der er tilknyttet sygeplejeskolen ved University of British Columbia, viste at patienter på en intensivafdeling med åndedrætshjælp i løbet af en 24 timers periode i gennemsnit kun fik fem og en halv times søvn, og blev forstyrret 40 gange. Undersøgelsen viste at patientpleje tegner sig for en stor del af afbrydelserne, mens størstedelen (54 procent) af vækningerne skyldtes støj på hospitalet, deriblandt personalets samtaler (den største enkeltkategori) alarmer på apparater, samtaleanlæg, telefoner, døre og så videre. Skulle det virkelig være nødvendigt? „Med lidt mere omtanke,“ siger adjunkten, „kunne mange af generne mindskes.“
Barnesprog
● „Grundskolebørns brug af ukvemsord er ’eksploderet’,“ beretter avisen Auckland Star i New Zealand. En kontaktmand for Aucklands sammenslutning af skoleforeninger fortæller at de 7-8-åriges kraftudtryk er blevet „meget mere præcise i deres sjofelhed“, og tilføjer: „Disse ord bruges i vid udstrækning og med stor færdighed. Man vil næsten regne med at børnene véd hvad ordene betyder.“ Forældre skyder skylden på skolerne, idet de siger at deres børn lærer det dårlige sprog i klasseværelset, mens skoletalsmænd skubber ansvaret tilbage på forældrene, der „er for efterladende med at rette på deres børns sprogbrug“. Og alle skyder skylden på fjernsynet: „Mange af vores børn ser programmer der simpelt hen ikke er beregnet for dem.“
Selvmord i „paradiset“
● Skønt Mikronesiens idylliske øer måske svarer til manges forestilling om paradiset, har de dog også deres mere dystre side. Unge mænd dér „tager deres eget liv i et antal der er et af verdens højeste,“ fortæller The New York Times. Unge mænd mellem 15 og 25 på øen Truk har et selvmordstal på 250 ud af 100.000, 20 gange tallet for unge i De forenede Stater. Selvmordene udløses ofte af „små fjollede ting“. En 16-års dreng hængte sig fordi hans fader ikke ville give ham en dollar, og en 13-års dreng gjorde det samme efter at være blevet skældt ud af sin moder. Selv om forskerne har svært ved at finde en forklaring på denne handlemåde har de dog bemærket „et mønster af dårlige familieforhold“ og „en langvarig, uudholdelig situation“.
Lægerne lærer
● ’Traumespecialister er,’ siger en artikel i det canadiske blad The Medical Post, ’ved at lære at blodværdien ikke behøver at være normal for at patienten kan komme sig uden at få mén efter en læsion eller en operation.’ Artiklen bærer titlen „Lægerne lærer af Jehovas Vidner“ og citerer dr. Robert Darrow, der er leder af en læreanstalt for kirurger i Amerika, for at sige: „Jehovas Vidner der ikke vil modtage blodtransfusioner, klarer sig ofte forbløffende godt selv med et meget lavt hæmatokrittal.“
Dr. Darrow forklarer: „Så længe væskemængden er stor nok og hjertet sender væskemængden i cirkulation, behøver vi åbenbart ikke det vi betragter som et normalt blodtal. Vi kan klare os med forbløffende lidt blod når der blot er væske nok.“ I et interview med Vågn op! bemærker dr. Darrow også at „de har haft gode resultater på børnehospitalet i Seattle hvor de arbejder med meget lave hæmatokrittal. De får bedre resultater på den måde, for jo tyndere blodet er jo hurtigere cirkulerer det, og børnene klarer sig fint.“
Pavens rejse — „en rent politisk handling“?
● Forhenværende udenrigsminister K. B. Andersen knyttede den 24. juni i år følgende kommentar til pavens rejse til Polen: „Hvad har Paven været ude på i forbindelse med sit besøg i Polen? Det er et berettiget spørgsmål, al den stund det er krystalklart, at besøget ikke først og fremmest er et kirkeligt besøg af den katolske kirkes overhoved, men en højpolitisk sag af storpolitisk karakter. Der er to måder at betragte besøgets politiske side på. Den ene er den nemme, den populære og ukomplicerede, båret frem af medierne dag efter dag efter dag. Paven, der taler trøstens ord til det hårdt ramte polske folk og i håbefulde vendinger taler om demokratiske friheder og om samtale mellem folket og dets ledere. Og så den anden opfattelse, der bestemt ikke er populær, men derfor godt kan være den rigtige. Paven, der ved sin direkte og pågående indblanding i interne polske forhold i en skæbnestund for det polske folk, foretager en rent politisk handling af såre tvivlsom karakter — og derefter forsvinder ud af billedet, tilbage til Rom, mens Polens — af Paven betydeligt vanskeliggjorte — situation langsomt går op for den polske befolkning.“ — Berlingske Tidende.
Kongres for astrologer
● I begyndelsen af august i år afholdtes i Odense den første danske astrologikongres, hvor 170 astrologer var samlet, blandt andet for at lære at give vejledning i „hvordan stjernernes stilling skal udnyttes“. Formanden for Sammenslutningen af Fag-Astrologer siger: „Når man laver et horoskop, opfatter vi det i dag som en slags vejrkort, der viser, hvordan det enkelte menneskes muligheder er. . . . Man kan ikke ændre på planeternes bane, men man kan gardere sig og sætte de rette kræfter ind.“ Jyllands-Posten oplyser: „Danmark er det land i verden, der har flest organiserede astrologer, og ud over de rent fagligt uddannede er der så bred tilslutning, at omkring 7000 mennesker holder organisationens populær-faglige blad ’Stjernerne’. Så organiseret tilslutning har man ikke andre steder, hverken i Europa eller i USA.“ — 7. august 1983.
„Familien — en generation prisgives“
● Dette var overskriften på en lederartikel i Politiken for 26. juli 1983. Der stod blandt andet: „Flere og flere børn bliver placeret uden for hjemmet. Alene i løbet af de sidste fire år er antallet vokset fra godt 12.000 til over 17.000. . . . Socialpædagoger taler ligefrem om ’generationen man er ved at sige farvel til’. Udviklingen er i sig selv dyster, og dertil kommer, at den er et af desværre adskillige symptomer på, at det ikke står slet så godt til med vort velfærdssamfunds menneskelige velfærd, som man kunne ønske. Et andet af symptomerne er de dalende fødselstal. Mange forældre opgiver at få børn eller får højst et par stykker. Den kendsgerning burde betyde, at antallet af børn anbragt uden for hjemmet faldt. Men tallet stiger og fortæller, at selv en betydelig del af de forældre, som har valgt at få børn, må give op over for problemerne.“
Dyre husdyr
● Det er ikke helt billigt at holde hund. Foruden de faste udgifter, som ejerne betaler, er der hvert år store udgifter i form af erstatning for skader. I 1982 forvoldte danske hunde 31.845 skader, som forsikringsselskaberne (og dermed deres kunder) måtte betale næsten 31 millioner kroner for. Det svarer til 87 skader hver dag, og en udgift på knap 1000 kroner for hver af skaderne. — Politiken, 20. maj 1983.