En syndflod af epidemier er over os!

I 1975, samme år som flere videnskabsfolk gav udtryk for at enden på al sygdom snart var i sigte, døde flere end nogen sinde i De forenede Stater af kræft. Og om kønssygdomme udtalte kommentatoren Louis Cassels: „Kønssygdomme, en gammel svøbe som nutidens lægevidenskab mente at have besejret, er ved at antage epidemisk omfang over hele Amerika.“ Lignende rapporter om de mange ofre som malaria, hjertesygdomme, sklerose, sneglefeber — ja, selv influenza — fortsat kræver, viser samstemmende at menneskeheden stadig er under angreb af epidemier.

Og dog er der andre epidemier som forvolder endnu mere skade end nogen bogstavelig lidelse kan gøre. Det drejer sig om vold, lovløshed, seksuel „frihed“, alkoholisme, skilsmisser og splittede familier — åndelige lidelser der har bredt sig og som efterhånden har gjort mennesker ufølsomme, så de har „mistet al moralsk sans“. (Efeserne 4:19) Mange af de ting der plager nutidens mennesker legemligt er ganske enkelt noget der er fulgt i kølvandet på en sygelig åndelig tilstand.

En epidemi af umoralitet

For nogle få år siden foretog tidsskriftet Redbook et rundspørge blandt 100.000 kvinder i USA, hvoraf hovedparten var unge, hvide middelklassehusmødre. Tredive procent havde begået ægteskabsbrud, og 81 procent havde haft førægteskabelige forhold.

Disse resultater ville måske være blevet affærdiget som sensationsprægede hvis ikke tidsskriftet Cosmopolitan fem år senere havde foretaget en lignende undersøgelse blandt 106.000 kvinder der bekræftede resultaterne. Halvdelen af de gifte kvinder der besvarede spørgsmålene havde haft kønslige forbindelser uden for deres ægteskab.

Af andre symptomer på denne epidemi kan nævnes: I De forenede Stater blev der i 1980 foretaget 1.297.606 aborter. Det anslås at der i hele verden blev fremkaldt 40 millioner aborter — det svarer til næsten to gange Canadas befolkning. I det katolske Polen fandt der i 1982 godt 700.000 fødsler sted, men mindst 800.000 aborter.

En epidemi af teenage-svangerskaber

Kønslige forbindelser før ægteskabet blev i 1969 betragtet som noget forkert af 77 procent af amerikanerne; ti år senere var der kun 41 procent som mente det samme. I 1950erne og 1960erne var hver tredje svensk brud gravid når hun stod ved alteret. I 1978 blev hvert tredje barn født uden for ægteskab, og hvert niende par boede sammen uden at være gift.

I 1976 skønnede det amerikanske sundhedsdepartement at 41 procent af de ugifte amerikanske piger på 17 og derunder havde haft kønslige forhold. Det svarede til en 54 procents stigning på fem år. Ikke overraskende steg antallet af 15-19-årige piger der blev ugifte mødre, med hele 800 procent fra 1940 til 1980.

Det er tydeligt at seksuel tilbageholdenhed ikke længere sættes højt af flertallet af de unge. Umoralitet betragtes som det almindelige. „Jeg vil nødig have at min ven finder ud af at jeg er jomfru,“ skrev en forlegen 17-årig gymnasieelev til brevkasseredaktøren Ann Landers. Og i sin besvarelse af et andet brev skrev spalteredaktøren: „Det er håbløst at sige til en 18-årig pige der har fået foretaget to aborter at ordet ’nej’ er den sikreste form for prævention.“

Hvor de lærer det henne

Men hvor lærer de unge (og deres forældre) den slags henne? Det lærer de naturligvis hos hinanden. De er også modtagelige for forslag fra anden side. I 1980 blev kun 4,6 procent af de film der kom op i De forenede Stater betegnet med bogstavet G, det vil sige egnet for børn og unge uden ledsagelse af en voksen. Flere end 55 procent af filmene blev betegnet enten med et R (tilladt for unge under 17 i følge med en voksen) eller et X (forbudt for unge under 18) på grund af deres utilslørede umoralske eller voldelige karakter.

Ville det da være bedre at lade børnene blive hjemme og se fjernsyn? I USA har en ung gennemsnitsseer i 15-årsalderen overværet 13.400 voldelige dødsfald på skærmen. Og nu, efterhånden som kabel-TV er blevet mere udbredt, kan de unge sidde hjemme og se pornografi.

I flere storbyer i verden indbefatter underholdningen på barer og natklubber ikke blot topløse servitricer og afklædte dansere, men også nøgne optrædende der som højdepunkt på underholdningen gennemfører seksuelle forhold på scenen. Somme tider indbydes betalende gæster til at være med.

For dem der ønsker flere af den slags indtryk er der et kæmpeudbud af underlødig kiosklitteratur der inspirerer til seksuelle eksperimenter af enhver afskygning. Flere bøger giver fejlagtige oplysninger som disse: „Du er så heldig at have et sexliv på et tidspunkt da lægevidenskaben er i stand til at slå kønssygdomme ned lige så hurtigt som de dukker op. . . . Smut hen til din gynækolog og bliv kureret.“

Er det virkelig rigtigt at denne epidemi af umoralitet nærmest ikke har nogen ofre eller omkostninger? Lad os ganske kort se på et enkelt område.