Storindustri og moral

HVORDAN kan storindustrien skade folk hvis den holder sig inden for lovens rammer? Det kan den fordi den naturlige hensigt med forretninger er at tjene penge. Mange forretningsfolk ser det tilsyneladende ikke som deres opgave at træffe moralske afgørelser om hvor profitten stammer fra.

Den ene undersøgelse efter den anden har for eksempel vist at mange dør af sygdomme der skyldes tobaksrygning. Alligevel tjener de store tobaksselskaber stadig store penge på at fremstille og markedsføre deres livsfarlige produkt. Og de reklamerer til stadighed for at opmuntre flere til at begynde at ryge. For dem er profitten åbenbart et uigendriveligt argument. Og når de store virksomheder gør udenlandske forretninger, kan de have endnu mindre tanke for konsekvenserne af deres handlinger.

Storindustrien kan også skade folk på en anden måde. Med det formål at sælge et produkt som ingen i virkeligheden har brug for, bruger nogle firmaer enorme summer på reklame for at skabe et behov og få folk til at føle at de må eje denne unødvendige vare. Inden for de senere år har man set et eksempel på dette, nemlig ved markedsføringen af modermælkserstatninger i de fattige lande.

Alle eksperter er enige om at modermælk er det bedste man kan give et spædbarn. Ikke desto mindre er store virksomheder blevet anklaget for at markedsføre modermælkserstatninger i de fattige lande på en så aggressiv måde at mødre overbevises om at deres spædbørn vil blive sundere hvis de får kunstig ernæring. Hvad er resultatet? Mødrene bruger deres sparsomme midler på dette, i de fleste tilfælde helt unødvendige, produkt. Ofte forstår de ikke brugsanvisningen og er ikke klar over at sutteflasken skal steriliseres. Det kan derfor ende med at barnet bliver fejlernæret eller får diarré.

Det forlyder at man blandt andet søgte at fremme salget af modermælkserstatning ved at give en gratis prøve til mødrene kort efter deres børns fødsel. Når den gratis prøve var brugt, kunne mødrene ikke længere amme deres børn og måtte blive ved med at bruge erstatningen. (Nu måtte de naturligvis købe den til butikspris.) Hvorfor kunne mødrene ikke længere amme? Fordi mælkedannelsen ophører efter en uges tid hvis amningen afbrydes.

Det er lovligt, men . . .

Mange store virksomheder er blevet kritiseret stærkt for deres handel med de fattige lande. Hvad blev der for eksempel af de 2.400.000 børnepyjamas der blev forbudt i USA fordi de var blevet behandlet med et brandhæmmende middel som man opdagede var kræftfremkaldende? De blev eksporteret til lande med en mindre streng lovgivning.

Den engelske avis The Guardian kunne for nylig bekendtgøre: „Den internationale medicinalvareindustri, deriblandt førende engelske firmaer, blev i sidste uge anklaget af Oxfam [velgørenhedsorganisation] for systematisk at udnytte den tredje verdens fattige for at opnå kommerciel profit.“ Avisen fortsatte: „Den mest fordømmende anklage drejer sig om de større medicinalvarefirmaers villighed til at sælge farlige og muligvis giftige præparater til den tredje verden — ofte ledsaget af de samme påstande om ufarlighed og virkeevne som de er blevet tvunget til at trække tilbage i den vestlige verden.“

Rapporter beretter om medicinalvarer der af vestlige firmaer eksporteres til den tredje verdens lande, skønt de er forbudt i den vestlige verden på grund af farlige bivirkninger. Et antibiotikum der i vid udstrækning sælges i Asien, kan fremkalde en dødbringende form for anæmi. Et steroidhormon der sælges i Afrika kan forårsage skægvækst og skaldethed hos kvinder og forstørrelse af klitoris hos unge piger. Et præparat mod diarré der sælges i Indonesien blev trukket tilbage i De forenede Stater og Japan fordi det kan fremkalde hjerneskader og blindhed.

Nogle repræsentanter for medicinalvarefirmaer er desuden gået meget vidt for at få deres varer ind på forhandlernes hylder. Læger og hospitalsledere er blevet tilbudt bestikkelse der omfattede „biler, eller gratis universitetsuddannelse til deres børn“.

De moralske problemer der er forbundet med storindustrien kommer imidlertid tydeligst til udtryk i den største industri af dem alle — våbenindustrien.