Vi betragter verden
En ny „teologi“?
● Hvad den tiltagende udbredelse af science fiction-film end bevirker, så forandrer den måske det billede som unge i dag har af Gud. „Den forestilling min bedstefader eller fader har om Gud, siger ikke mig noget,“ forklarer en 17-årig, citeret i avisen USA Today. „Gud er mere ligesom en ånd, som Kraften i Stjernekrigen og Jedi-ridderen vender tilbage.“
Nogle præster udnytter øjensynlig ideen. „Disse nye film er gode fordi de er et symbol på et højere væsen og på Guds kraft som vi ser den i livet i dag,“ siger en talsmand fra baptistkirken. „Vi bruger emnerne fra disse film i vor undervisning.“ Og en rabbiner ser udviklingen som „en fornyelse af teologien i et andet navn, hvad enten det er E.T., Stjernekrigen, War Games eller Superman“, og han hævder at „teologi er så vigtig en ting at den helst ikke bør overlades til kirker eller synagoger alene“. Betyder det så at den bør overlades til producenter af science fiction-film?
Problemer blandt læger
● Af de 16.000 læger der findes i Ontario, skønner man at „12 til 14 procent har haft, eller vil få, problemer med alkohol eller narkotika,“ meddeler Toronto-bladet Sunday Star. Stofmisbruget blandt læger er „forsigtigt anslået til 1 ud af 100 i sammenligning med 1 ud af 3000 i den almindelige befolkning“. Arbejdspresset og den lette adgang til narkotika og alkohol er ofte anført som årsag. Men der er andre faktorer. „Lægernes arbejdsforhold og uddannelse gør dem ikke egnede til familielivet,“ siger Frederick Glaser, overlæge i psykiatri ved Instituttet for Afhængighedsforskning. Og ifølge William Henderson ved Ontarios Lægeuniversitet gør lægernes ’guddommelige image’ det svært for dem at bede om hjælp. I en undersøgelse omfattende 36 læger der havde alkohol- og narkotikaproblemer, gav 86 procent udtryk for at deres problemer var direkte forbundet med den omstændighed at de var læger.
Anglikaneres kvaler
● En anglikansk sognepræst i Alsager’s Bank, Stoke-on-Trent, England, har sammen med 40 af de 42 aktive medlemmer forladt deres kirke for at blive katolikker, noget der er uden fortilfælde, forlyder det i Londonbladet The Daily Telegraph. Sognepræsten sagde at det var af samvittighedsgrunde han tog dette skridt, og at „ændringer af lærepunkter, ordination af kvindelige præster, foreslåede ændringer i forhold om ægteskabet . . . og det stigende antal fraskilte præster der giftede sig igen“ var grunden til at han skiftede over. Et af de frafaldne medlemmer udtrykte imidlertid den almindelige holdning ved at sige: „Vi tilslutter os ganske vist den katolske kirke, men vi ønsker stadig at bevare vor anglikanske identitet.“ En katolsk talsmand beskriver det som „en meget ømtålelig“ sag der måske „må forelægges for Rom“.
Afsløring af datasvindel
● I en offentlig undersøgelse er der blevet afsløret 172 tilfælde af datasvindel i 12 amerikanske regeringskontorer, fortæller The New York Times. En af forskerne, Richard Kusserow, gav over for et underudvalg i Senatet udtryk for at undersøgelsen „groft undervurderede“ problemets omfang såvel som omkostningerne for det offentlige. Han sagde at omkring halvdelen af forholdene blev opdaget ved et tilfælde, og ofte var det beløb der var blevet bedraget for, langt større end anført. „En altovervejende iagttagelse ved denne undersøgelse er at vi stadig ikke kender omfanget,“ tilføjede Kusserow, „og det betyder at Statens dataanlæg enten har et utilstrækkeligt kontrolapparat eller måske slet intet.“
„Upåvirkelige af tanken om døden“
● „Efter ni år med død er vi blevet upåvirkelige af tanken om døden,“ siger Manaf Mansour, der er generaldirektør for Libanons informationsministerium. Som forklaring på den ringe reaktion i offentligheden på tabene blandt civile under den seneste tids kamphandlinger og bilbombeeksplosioner i Libanon fortsætter han: „I løbet af disse mange år har det alt sammen virket som et dagligt skud morfin der har sløvet vore sanser over for døden. Det er meget sørgeligt, men sådan har vi det.“
Siden udbruddet af den libanesiske borgerkrig i 1975 er skønsvis 60.000 blevet dræbt, 40.000 såret og 300.000 gjort hjemløse. Efter sigende udgør civile over 80 procent af de døde og sårede. „Der har været så megen død at mange er gået bort fra den traditionelle 40-dages sørgeperiode som kristne og muslimer ellers holder,“ hedder det i en artikel i The New York Times. Man er også gået bort fra den skik at aflægge besøg flere gange hos efterladte familiemedlemmer for at bede sammen med dem. Med så mange dødsfald ville der kun være sparsomt med tid til at passe sit arbejde. Det frygtes at børnene, der er blevet så vant til vold og drab, ikke vil betragte vold som noget forkasteligt når de vokser op.
Når trykket snyder
● Uafhængige undersøgelser foretaget i Italien og USA har påvist at den bekymring man nærer mens man er til læge, ligesom den blotte viden om at hospitalslægen ved ens seng skal til at tage ens blodtryk, er tilstrækkeligt til at få ens blodtryk og hjerterytme til at stige. Derfor får mange stillet diagnosen „for højt blodtryk“ og får unødvendig medicin eller behandling. Ifølge gengivelsen i tidsskriftet New Scientist målte man at det systoliske blodtryk (under hjertets sammentrækning) hos en patient „steg med 75 millimeter Hg [kviksølv], skønt patienten i forvejen vidste hvad der skulle foregå“. Forskerne er nået til den slutning at den sidste af tre eller fire målinger der foretages over et tidsrum af 10 minutter sandsynligvis er nøjagtig, trods den umiddelbart forstyrrende virkning af lægens tilstedeværelse.
Gymnastik bedst om aftenen?
● „Aftenen er . . . det bedste tidspunkt at gøre gymnastik på hvis man prøver at tabe sig,“ hedder det i tidsskriftet Industry Week. „Energisk gymnastik før aftensmaden kan holde appetitten nede i et par timer. Det øger også stofskiftet, som ellers normalt nedsættes sent på dagen, og dette hjælper legemet til at forbrænde flere kalorier.“ Noget taler også for at det er bedst at løbe om aftenen, hedder det i artiklen, der henviser til en undersøgelse som har påvist at de der jogger om morgenen pådrager sig flere skader end de der løber om eftermiddagen. Hvad er grunden? Muskelvævet er strakt igennem sent på dagen, og der er mere legemsvæske til at dæmpe de stød der belaster fødderne.
’Stillesiddende børn’
● „Børn der ikke bliver opmuntret til at løbe og springe og gynge, mister snart tilliden til sig selv og til deres evne til at bruge kroppen,“ udtaler dr. John Saunders, der er medforfatter til rapporten over en undersøgelse der er blevet foretaget ved University of Queensland i Australien. „I dag plejer børn at blive kørt i skole, lærerne siger til dem at de skal sætte sig ned, være stille og høre efter, og når de kommer hjem, får de så at vide af deres forældre at de skal sætte sig ned og forholde sig rolige foran fjernsynet.“ Følgen er at mange børn bliver til „stillesiddende småfolk“ der mister evnen til at lege normalt.
De trykte mediers magt
● Trods alt hvad der siges om TV og video, viser vidnesbyrdene at de fleste stadig foretrækker at få nyheder og oplysninger på tryk. Ifølge tidsskriftet Wilson Quarterly ser færre end en tredjedel af den voksne befolkning i USA TV-avis på en given dag, men 68 procent læser i det mindste dele af en avis, og 12 procent læser to eller flere aviser daglig. Omkring 30 procent af de voksne læser et nyhedsugeblad. En kommunikationsforsker ved navn Lawrence Lichty kalder TV-avisen for „en udsendelse som alle andre“ og siger at amerikanerne vil „fortsætte med at holde sig til de trykte medier i de kommende årtier“.
Lyksalighed i trafikprop
● Trafikpropper — er det bilistens mareridt? Nogle trafikeksperter i München i Tyskland har tilsyneladende fundet ud af noget andet. Da de prøvede at finde frem til hvorfor så mange bilister fuldstændig ignorerede radioens advarsler om hvor der var trafikprop, fandt de frem til at bilister faktisk „elsker at prale med hvor lange trafikkøer de har været fanget i,“ meddeler Londonbladet Sunday Express. Det hedder videre: „Af en eller anden grund ser det ud til at trafikknuder giver den bayerske gennemsnitsbilist følelsen af at ’være noget’ . . . Det ligner en form for vigtighed, . . . som om man med glæde tager imod en lejlighed til at vise sig.“ Eksperterne siger at de står ganske uforstående over for tydningen af deres resultater.