Vi betragter verden
Er to hoveder bedre?
● En tohovedet vandsnog er blevet hovedattraktionen ved slangehuset i Miami. Slangen, der er omkring en meter lang, har fået navnet Hatfield og McCoy efter to berygtede stridende parter i West Virginia. Begge hoveder er virksomme, og hvis det ene er tildækket, kan det andet se. Det lader imidlertid til at slangen er forvirret med hensyn til om to hoveder er bedre end ét. „De har nogle gange et problem,“ siger slangehusets leder, Bill Haast, „nemlig når de vil hver sin vej. Man kan se at der opstår en slags dirren, som om der foregår en styrkeprøve.“
Nyt konkordat med Vatikanet
● Efter 16 års forhandlinger har det italienske parlament tilsluttet sig et nyt konkordat med Vatikanet til erstatning af det der blev indgået mellem den fascistiske diktator Benito Mussolini og pave Pius XI i 1929. Det nye konkordat ophæver Vatikanets særstilling som „hellig by“ — mens Vatikanet dog fortsat vil være en uafhængig stat under pavelig overhøjhed — og sætter punktum for den katolske kirkes herredømme som statsreligion. I tilgift skal kirkelige ophævelser af ægteskaber nu erklæres gyldige af staten, kristendomskundskab er ikke længere obligatorisk i skolerne, og gejstlige der anholdes har ikke længere ret til „særbehandling“ — alt sammen noget der ellers indgik i det gamle konkordat.
„Det nye konkordat er endnu et eksempel på den katolske kirkes svindende greb om dagliglivet i Italien,“ bemærker The New York Times.
„Økonomisk krise“
● En undersøgelse der for nylig blev offentliggjort af Worldwatch Institute hævder at overudnyttelsen og den ulige fordeling af naturressourcerne bærer hovedansvaret for det der benævnes „den værste økonomiske krise i et halvt århundrede“. Undersøgelsen konkluderede at den stigende militarisering af verden — noget som beslaglægger en voksende procentdel af råmaterialerne, arbejdskraften og kapitalen, og som i 1983 kostede verden 663 milliarder dollars — må påtage sig størstedelen af skylden. Af andre faktorer nævnes jorderosion, skovrydning, befolkningstilvækst, indskrumpende olieforsyninger og den omstændighed at man har forsømt at gøre atomkraft til hovedenergikilde.
Hjælp til nazister
● Med den nylige offentliggørelse af et hidtil hemmeligtstemplet dokument fra det amerikanske udenrigsministerium, i tilgift til vidnesbyrdet fra en fransk nazijæger, er der endnu en gang rejst anklage imod Vatikanet for at have hjulpet nazister på flugt fra Europa efter den anden verdenskrig, beretter The New York Times. Dokumentet blev affattet i 1947 af en medarbejder på den amerikanske ambassade i Rom, og deri hedder det at Vatikanet gav direktiver til sine udenlandske missioner i visse latinamerikanske lande om at indtage en holdning „hvor man næsten begunstiger tidligere nazisters og fascisters indrejse i deres lande“. En tidligere SS-oberst, der ifølge artiklen „er eftersøgt for under krigen at have dræbt 250.000 jøder i mobile gaskamre indrettet i lastvogne“, fandt i 18 måneder ly i „Den hellige Stols klostre“ i Rom efter at være undsluppet de amerikanske tropper. (Han er i mellemtiden død i Chile.) „Den grund hvormed Vatikanet retfærdiggør sin deltagelse i denne illegale trafik [der foruden nazister indbefattede andre illegale udvandrere], er ganske enkelt den at man derved udbreder troen,“ fastslår dokumentet.
Lærenemme børn
● „En særdeles spændende udvikling blandt flere andre på hele psykologiområdet er den nye forståelse vi har fået af småbørns store indlæringsevne,“ udtaler en betaget professor ved Yale-universitetet, dr. Edward Zigler. Men hvor tidligt skal man undervise børn? Dr. Bernice E. Cullinan fra foreningen International Reading Association gør sig til fortaler for at „forældre bør begynde at undervise børn i at læse i samme øjeblik som de kommer hjem fra hospitalet med dem“. Hvordan? Ved at læse højt for dem og vise dem billeder i bøgerne. Imidlertid mener hun at egentlig læseundervisning ikke bør begynde „før barnet er 6, og måske ikke engang da for alle børns vedkommende“. Nogle sagkyndige ser ingen skade i at lære børn at læse endda i en yngre alder, men der er almindelig enighed om at forældre ikke bør lægge pres på deres børn. Dr. John H. Flavell, der er psykologiprofessor ved Stanford-universitetet, har udtalt: „Hvis man prøver at tvinge børn til at læse for tidligt,“ vil de „simpelt hen lukke af“.
Mere skarpsindig med alderen
● Hvis man gerne vil bevare eller endda forbedre sin mentale formåen i en høj alder, er det vigtigt at man engagerer sig i andre, holder forstanden beskæftiget og lærer at vise smidighed, viser nyligt afsluttede undersøgelser angående alderdomsprocessen, ifølge The New York Times. I undersøgelserne hævdes det at nogle af de vigtigste former for forstandsmæssig vækst kan fortsætte langt oppe i firserne. For ’den udkrystalliserede intelligens’, det vil sige evnen til at anvende oplysninger og til at foretage bedømmelser og løse problemer, gælder det at den „fortsætter med at stige livet igennem hos raske, virksomme mennesker“, altså mennesker der ikke har været ramt af lidelser der påvirker hjernen, som for eksempel slagtilfælde. „Den udbredte antagelse at der finder et ødelæggende celletab sted i den ældre hjerne“ siges ifølge artiklen at forekomme „ubegrundet“.
Strid over horoskoper
● En artikel der stod at læse i L’Osservatore Romano udløste en kirkestrid ved at kritisere katolikker der rådfører sig med horoskoper. „I lighed med astrologi, læsning i hånden eller i kort, eller andre ting af samme slags, er horoskoper imod Bibelens trosprincipper,“ sagde forfatteren, teologen Gino Concetti. Men andre kirkefolk var af en anden mening. Jesuitteologen Virginio Rotondi sagde at det at rådføre sig med sådanne ting ikke var en synd, og at „mange har et fristed i horoskoperne. [Horoskoper] hjælper dem med at værne om deres værdinormer“. Horoskoptilhængere har ført det argument i marken at mindst tre paver regelmæssigt rådspurgte astrologer. Horoskoper har deres faste plads i aviserne i dette land, hvor over 90 procent af befolkningen er katolikker. Bibelens mening om sagen kan man finde i Femte Mosebog 18:10-12.
En dramatisk nedgang
● „Nedgangen i de sidste 30 år har været dramatisk,“ siger præsten Richard Hamper, der er generalsekretær for Frikirkernes Fællesråd, angående det faldende medlemstal i de britiske frikirker. London-avisen The Guardian beretter at „antallet af børn og unge der hører til kirkerne, er faldet fra 1,58 millioner til 573.000, mens medlemstallet for voksne er gået ned med mere end 600.000 til 1,05 millioner“. Hvorfor denne nedgang? Artiklen bemærker at frikirkemedlemmerne står splittet i spørgsmål om politik, samfund og teologi. Og ifølge Hamper „mærker man en mangel på fornuftigt formål og fælles vilje inden for selve rådet“.
„Løbenarkomaner“
● „LSD (long slow distance) [langdistanceløb] viser sig efterhånden som firsernes narkotiske stof,“ fortæller bladet United, der udgives af luftfartsselskabet af samme navn. Af de 25 millioner amerikanere der henregner sig til de regelmæssige løbere, er flere tusind „blevet afhængige af den daglige dosis endorfiner der stimuleres af deres løbetur. Mange bliver rastløse og irritable hvis de ikke får løbet deres faste distance“. Denne „afhængighed“ medfører også skader som skinneben der går splinter af, knæmembraner der slides tynde, smerter i foden, „løbernyre“, forstørrelse af anden tå, belastningsbrud og senebetændelse, samt, hos kvinder, uregelmæssig menstruation. Lægelige autoriteter anbefaler at man viser større mådehold når det gælder løb.
„Bønnespiregenerationen“
● Sådan beskriver visse pædagoger nutidens japanske ungdom. Børn er større nu end for tyve år siden, men her hører enhver lighed også op. Avisen Asahi Evening News bemærker at der bliver lagt så megen vægt på skolegang og på at blive optaget på bedre skoler at „mange af dem ikke længere magter selv de enkleste manuelle færdigheder“. Op mod 60 procent af de børn og unge der var med i en undersøgelse, har aldrig skrællet et æble, slået hul på et æg eller blot dækket bord én gang i deres liv. En embedsmand i undervisningsministeriet har gjort følgende iagttagelse: „Forældre nu til dags er tilbøjelige til at mene at det eneste der betyder noget, er at klare eksaminerne i skolen.“