Vi betragter verden
„Twinkie-forsvar“
● En mand i San Francisco skød borgmesteren fire gange i hovedet, ladede igen og dræbte en kommunaldirektør med yderligere fem skud. For nylig blev han benådet efter blot fem års fængsel. Hvorfor denne hurtige løsladelse? Cleveland-avisen The Plain Dealer fra Ohio beretter at en psykiater ved retssagen mod manden havde erklæret at denne var „ude af stand til at handle i ond hensigt“ fordi det usædvanligt høje sukkerindhold i hans underlødige kost „afstedkom kemisk uligevægt i hans hjerne“. Juryen kendte ham derfor skyldig i en mindre forbrydelse. Artiklen kritiserede den logik der blev lagt til grund for dette såkaldte Twinkie-forsvar (opkaldt efter en populær, meget sukkerholdig konfekt i De forenede Stater), og bemærkede at en anklaget i Ohio ikke ville kunne skaffe sig en nedsat dom ved hjælp af dette forsvar, mens det måske ville kunne lade sig gøre hvis man havde begået en lovovertrædelse under alkoholpåvirkning.
Gejstliges moral
● En toårig undersøgelse foretaget af Foreningen af kirker i Washington kommer til den slutning at „kirkeorganisationer er med til at fortie det når præster og gejstlige rådgivere står i forhold til sognebørn eller klienter“, og at problemet er „mere udbredt end almindeligt antaget,“ fortæller avisen The Seattle Times. Mens størstedelen af de gejstligt ansatte ikke misbruger deres indflydelse på denne måde, „er der dog nogle af dem der virkelig tror at det er det bedste de kan gøre for deres klienter eller sognebørn,“ siger Marie Fortune, som er medlem af den komité der har afgivet betænkningen. Undersøgelsen giver den mangelfulde oplæring og normgivning skylden. „På seminariet talte vi aldrig om det,“ siger Fortune. „Vi blev ikke oplært til at tage os af det som sagkyndige, vi fik ikke fornemmelsen af at der gjaldt en adfærdsnorm for os som præster der udelukkede seksuel adfærd over for vore sognebørn.“ I nogle tilfælde hvor man har afsløret en sådan adfærd, er præsten ganske enkelt blevet forflyttet til en anden stilling, men sagen „er aldrig blevet taget under behandling eller vedgået, og folk har intet fået at vide det sted han er blevet forflyttet til“.
Den sure regns pris
● „En tomme Portland-sten, gnavet af St. Pauls-katedralen [i London], 4000 biologisk døde søer i Sverige, og skader på hollandske historiske arkiver for over 100 millioner engelske pund.“ Dette er blot nogle få af den sure regns ødelæggende følger som er omtalt i en rapport fra Europaparlamentets miljøudvalg og gengivet i avisen The Guardian. Tidligere havde udvalget sat prisen for skader forvoldt af sur regn i EF-landene til mellem 33 og 44 milliarder pund årligt. Den nye rapport slutter at disse vurderinger „har været for lavt sat“ fordi den sure regn er „ansvarlig for skader på naturen“ og „lige så svære omkostninger i socialøkonomisk henseende, alt sammen i et omfang som ikke kan anslås nøjagtigt“. Rapporten kalder sur regn „et af vor tids største miljøproblemer“ og udpeger kraftværker og biler som de store forurenere, samt „de mange forskellige love og normer“ som den største hindring for en vellykket kontrol.
Fosterets foretrukne musik
● Da man anbragte højttalerne fra et sæt høretelefoner på en vordende moders mave, kunne man iagttage hvordan fosteret med det samme reagerede på den muntre vals der blev spillet, „som om det havde lyst til at rejse sig og danse,“ siger Clifford Olds, en britisk forsker. Man iagttog ikke en lignende virkning når man anbragte høretelefonerne på moderens ører. Videre undersøgelser har afsløret at „forskellig slags musik fremkalder forskellige hjerterytmer,“ fortæller tidsskriftet Science Digest, „og den samme musik som får hjertet hos nogle fostre til at slå hurtigere, får det til at slå langsommere hos andre.“ Olds opdagede denne virkning hos et tvillingepar og forudsagde at den ene under opvæksten ville være udadvendt og den anden indadvendt. „To år senere sagde tvillingernes moder at han havde haft ret.“ Musik fik også fosterets hjerte til at slå mere regelmæssigt, og forskeren forudser at metoden vil finde anvendelse „som behandling for fosterlidelser“.
Kernekraft i krise
● Dagens største bekymring på området kernekraft er tilsyneladende ikke truslen om miljøforurening eller stråling fra udslip, men om hvorvidt denne energiform overhovedet har nogen fremtid. Tekniske og økonomiske problemer har betydet lukning af en del større kernekraftværker i De forenede Stater og har sat byggeriet af flere andre i stå. Forskellige lande rundt om i verden har ligeledes beskåret deres planer for den fremtidige udvikling. Som følge heraf „har der verden over siden 1978 været en nedgang på 31.000 megawatt i forhold til de oprindelige bygningsplaner for kernekraftværker,“ beretter The New York Times, og „de fleste af de 20 til 30 planlagte kraftværker der endnu ikke er under bygning eller som er ’lagt i mølpose’, er på nippet til at blive opgivet.“ Fremtiden for kernekraften som alternativ energikilde ser således dyster ud.
Selvmordscyklus
● ’Blå mandag’ ser ud til at være mere end blot en talemåde. En undersøgelse ved Harvard-universitetets afdeling for folkesundhed har givet til resultat at selvmordsforsøg er mest sandsynlige om mandagen og i maj måned. Modsat er lørdage og december måned de mindst sandsynlige tidspunkter for selvmord. Undersøgelsen, hvori man analyserede 185.887 selvmord, gav også til resultat at det månedlige selvmordstal når et højdepunkt den 5., undtagen i april, hvor højdepunktet indtræffer i ugen op til den 15. — hvor selvangivelsen (i USA) skal afleveres. Forskerne siger at disse data „afslører en bemærkelsesværdig cyklusvariation som man ikke tidligere har regnet med“.
Nepals naturressource
● Mount Everest og Himalayas andre bjergtinder virker ikke alene tiltrækkende på klatrere fra hele verden, men udgør også en vigtig indtægtskilde for Nepal. Sidste år kom omtrent 700 bjergbestigere til Nepal og anvendte over 17 millioner rupees (godt 11 millioner kroner), meddeler en talsmand for turistministeriet. Staten indkasserede også bestigningsafgifter, der reguleres efter højden af den bjergtinde man forsøger at bestige; det beløb sig til endnu en million rupees. Ekspeditionerne skaffede desuden beskæftigelse til 6000 lastdragere og 700 bjergførere i landet, sagde talsmanden. Bjergene er med til at slå landets navn fast i udlændinges bevidsthed.
Sympatiaktion for smådyr
● En naturbeskyttelsesforening ved navn The International Union for The Conservation of Nature and Natural Resources har i sin publikation The IUCN Invertebrate Red Data Book (en bog om hvirvelløse dyr), ’øremærket’ 247 truede arter af biller, snegle, edderkopper, orme og deslige som bevaringsværdige, beretter The Wall Street Journal. Men hvorfor lige dem? De fleste tænker blot på dem som skadedyr, siger bogen, men „de mange måder hvorpå de er til nytte for mennesket bliver sjældent taget i betragtning“. For eksempel bestøver de planter, fornyer jordens frugtbarhed, renser vand, sætter næringsstoffer i kredsløb og udgør vigtige led i fødekæden. Den „genetiske forskellighed“ i de millioner af arter af hvirvelløse dyr der findes, er en kilde til oplysning som mennesket end ikke er begyndt at øse af, siger videnskabsfolk fra IUCN. „Hvor mange midler mod kræft eller andre sygdomme vil gå tabt endnu før de opdages?“ spørger de. Og den masseudryddelse de er udsat for, som måske vil løbe op i en million arter ved dette århundredes slutning, kan afstedkomme „potentielle bivirkninger på naturens balance, som mennesket selv er afhængigt af“.
Den forbløffende hjerne
● På ti sekunder er den menneskelige hjerne med sine hundrede milliarder nerveceller, eller neuroner, i stand til at behandle ti millioner databits. Sådan udtaler professor Marco Trabucchi, der er direktør for Instituttet for farmakologi ved Brescias Universitet, ved en konference i Milano. (Til sammenligning foretager de fem datamater om bord på rumfærgen Columbia tilsammen kun omtrent 325.000 operationer i sekundet.) Lige så forbløffende er den kendsgerning at alle ti millioner informationsbits i løbet af disse ti sekunder skal indsamles og transmitteres til hjernen gennem kroppens forskellige organer. Professorens beregninger viser at over fire millioner bits kommer fra øjnene, fem millioner fra huden, 300.000 fra ørerne, og de resterende fra smags- og lugtesansen.