Vi betragter verden

Dårlig medicin

● „Vi udsætter os for svimlende mængder medicin i vort land,“ siger Hershel Jick fra Boston-universitetet. Omtrent 75 millioner voksne ambulante patienter indtager hver uge et eller flere medikamenter, beretter Science News, og „gennemsnitspatienten får 9 eller 10 medikamenter under et hospitalsophold“. Følgen? Én ud af 30 hospitalsindlæggelser skyldes reaktion på medicin, og omtrent 30 procent af alle hospitalspatienter kommer til at lide af mindst én af disse reaktioner, fortæller artiklen.

Skilsmisser i Japan

● Mens antallet af indgåede ægteskaber i Japan sidste år faldt til det laveste nogen sinde, 65 pr. 10.000 indbyggere, steg skilsmissetallet voldsomt, nemlig til 15 pr. 10.000 indbyggere, det næsthøjeste man har registreret. Det tidligere højdepunkt på 15,3 måltes i 1899, under den samfundsorden der rådede i Meiji-perioden. Den førende skilsmissegrund er „gemytternes uoverensstemmelse“, beretter avisen Mainichi Daily News. Andre grunde, angivet af mænd, omfatter: „Hustruen nægtede at bo sammen med svigerforældrene; hustruen havde forhold uden for ægteskabet; hustruen kom ikke godt ud af det med svigerfamilie og slægtninge,“ mens det for hustruernes vedkommende gik på følgende: „Brutalitet; manden havde forhold uden for ægteskabet; manden nægtede at betale husholdningspenge.“ I Japan foretages omtrent halvdelen af alle skilsmisser uden juridisk mellemkomst og indbefatter ingen aftale om betaling af bidrag.

Forsvar på brasiliansk

● „En juvel af et forsvarsvåben“ — med disse ord markedsførte en førende juvelérbutik i Brasilien sidste år en kollektion af diamantbesatte håndskydevåben for kvinder. Andre reklamer falbød pistoler i prislag fra 65 til 135 dollars, ledsaget af løftet: „Føl Dem mere sikker.“ I São Paulo blev der i løbet af de ni første måneder af 1983 lovligt solgt 40.000 håndskydevåben, og 7000 ulovlige skydevåben blev beslaglagt, beretter The New York Times. Den rivende omsætning af skydevåben og stigningen i salget af låse, alarmer og vagthunde, samt i udlejningen af livvagter, er alt sammen en følge af en bølge af kriminalitet og vold som har opskræmt brasilianerne. En gallupundersøgelse i São Paulo gav til resultat at fire ud af ti havde været offer for kriminalitet mindst én gang. Kriminalitetens vækst skyldes ifølge officielle talsmænd „folks økonomiske situation, mangelen på arbejde og vanskeligheden ved at slå sig igennem i det hele taget“.

Bekostelige patroner

● De fleste bliver bekymrede når de hører om de kæmpesummer som forskellige regeringer anvender på kernevåben og andre moderne våben. Men hvad mener man da om udgiften til at forsyne de amerikanske soldater med ganske almindelige patroner til deres M-16-automatrifler? Andy Rooney, der er spalteskribent ved newyorkeravisen Daily News, fortæller at forsvarsministeriet i 1983 indkøbte 613.700.000 skud M-16-ammunition og bestilte andre 705.000.000 skud til 1984. „Og husk at det er uden at vi har været i krig,“ skriver Rooney. „Med en pris på en halv dollar pr. skud bliver det til 650.000.000 dollars som vi har givet ud til kugler, uden at skulle dræbe nogen.“

Stigning i „betydelige“ jordskælv

● Ifølge en officiel geologisk oversigt fra USA var der i 1983 70 „betydelige“ jordskælv i hele verden. „Det var 14 flere end i 1982 og 20 flere end i 1981, og kun ét færre end i 1980,“ har geofysikeren Waverly Person i den forbindelse udtalt. Et jordskælv regnes for betydeligt hvis det når en styrke på 6,5 på Richter-skalaen, hvis der er tilskadekomne, eller hvis der anrettes betydelig skade. I rapporten hedder det: „I løbet af det forgangne tiår er næsten trekvart million mennesker blevet dræbt af jordskælv, heri medregnet de mere end 600.000 der i 1976 døde ved et stort jordskælv i Kina.“

Nervøs spisevægring i fremmarch

● Anorexia nervosa, eller nervøs spisevægring, der skyldes følelsesmæssige forstyrrelser, er nu ved at brede sig med skræmmende hast trods den opmærksomhed man har vist problemet, fortæller dr. Stewart Agras fra Stanford-universitetet. Han udtaler at rundt regnet 4000 amerikanere for tiden sulter sig på denne måde, og yderligere 2,3 millioner lider af sygdommen bulimia, hvis ofre tvinger sig selv til at kaste deres mad op. „Det materiale vi for nylig har indsamlet, viser en fordobling i antallet af spisevægringstilfælde for hvert tiår i de seneste 30 år,“ siger Agras. En person siges at lide af denne sygdom når kropsvægten er faldet med 25 procent af normalvægten. Sygdommen er mest udbredt blandt kvinder — der er ni kvinder for hver mand — og vil medføre døden for 5 procent af sine ofre, hvoraf de fleste er velbegavede teenagere fra velstående familier. „Hvorfor bliver disse ellers så intelligente unge mennesker, der synes at have alt at leve for, besat af det der i sidste konsekvens bliver en langsom død?“ spørger dr. Agras. Han har selv på fornemmelsen at nutidens optagethed af kure og diæter kan spille en rolle.

På jagt efter Josefs hemmeligheder

● „Næsten 4000 år efter at Det gamle Testamentes Josef frelste oldtidens ægyptere fra sultedøden ved at oplagre korn i ørkenen, grubler israelske videnskabsfolk over hvilke metoder han anvendte, i håb om at afværge hungersnøden i de tørkeplagede lande her i det 20. århundrede,“ fortæller New Jersey-avisen Sunday Herald. Med i et samarbejde med Israel er også det amerikanske landbrugsministerium, som ifølge professor Moshe Kalderon, der leder forskningsindsatsen, har „en masse hvede at sælge af“. Videnskabsfolkene forsøger sig med et telt der har en hvid kuppel og som kan rumme 550 tons hvede, og man prøver at regne ud hvordan Josef kunne oplagre kornet under de syv års overflod og de syv års hungersnød sådan at det blev holdt frit for insekter og fugt. Bibelen fortæller intet om hvordan han gjorde.

Rumkapløb

● USAs præsident Ronald Reagan har godkendt en plan om at sætte en fast bemandet rumstation i kredsløb i 1992. Ifølge forlydender i tidsskriftet Maclean’s fremkom præsidenten med sin bekendtgørelse i en tale „der var spækket med nationalistisk retorik og store planer om kolonisering af det ydre rum“. Til en begyndelse skal besætningen udgøres af fem mænd og to kvinder — specialister på deres respektive felter — men det er meningen at der skal flere op efterhånden som rumstationen udvides. Ved hjælp af rumfærgen vil man bringe dele og udstyr op i kredsløb. Prisen? Til at begynde med regner man med 8 milliarder dollars, og den vil måske have rundet de 30 milliarder dollars ved århundredets udgang. Planen har ikke undgået modstand. Ifølge Det nationale Videnskabernes Akademi er der „intet videnskabeligt behov“ for stationen. Nogle siger at de foreslåede eksperimenter kan foretages ved hjælp af ubemandede satellitter for en brøkdel af omkostningerne. Andre beklager denne udgift i en tid hvor sociale programmer bliver nedskåret på grund af kæmpemæssige underskud på statsbudgettet. Efter nogles mening er national prestige det eneste der kan retfærdiggøre planen. Som Reagan sagde: „Vi kan være stolte over at sige at vi er de første og de bedste.“

„Druknede“ overlever

● „Engang gik alle ud fra at når et menneske druknede, så var det sket, og så var han død,“ siger dr. Robert Pozos fra Minnesotas universitet, der er ekspert i hypotermi, unormalt lav legemstemperatur. „Nu ved vi at et menneske efter at have været fuldstændigt neddykket i koldt vand i op til en time har en mulighed for at overleve, og at man bør gøre enhver bestræbelse på at genoplive det.“ Dette skyldes det biologiske fænomen der kaldes „pattedyrenes dykkerrefleks“; det udløses af vandtemperaturer på under 21 grader celsius. Det leder blodet bort fra legemsoverfladen og lemmerne og lader det beskytte hjertet og hjernen. Den hurtige nedkøling af legemet spiller samtidig en stor rolle med hensyn til at bevare vigtige organer funktionsdygtige. Hjernens stofskifte daler hastigt og mindsker stærkt dens behov for ilt. Nylige tilfælde hvor børn har overlevet „drukning“ uden hjerneskader eller andre bivirkninger — skønt de ellers var blevet erklæret klinisk døde og man ikke kunne finde livstegn hos dem — har lært lægerne ikke at give op når de står med en druknet der har symptomer på hypotermi.