Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g85 22/2 s. 30-31
  • Vi betragter verden

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Vi betragter verden
  • Vågn op! – 1985
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Jehovas Vidner i koncentrationslejrene
  • Forkerte numre
  • Dødsofre for naturkatastrofer
  • Dødbringende efterladenskaber
  • Den kinesiske Mur går i forfald
  • Handel med blod
  • Moderkagens anvendelsesmuligheder
  • Genopbygning indstillet
  • Farerne ved breakdance
  • Oversvømmelse og tørke — Guds værk?
    Vågn op! – 1986
  • Naturkatastrofer — Står Gud bag?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1993
  • Menneskets kamp mod katastrofer
    Vågn op! – 1995
  • Vi betragter verden
    Vågn op! – 1985
Se mere
Vågn op! – 1985
g85 22/2 s. 30-31

Vi betragter verden

Jehovas Vidner i koncentrationslejrene

● Bogen Crystal Night af Rita Thalmann og Emmanuel Feinermann indeholder dokumenterede beretninger om Hitlers koncentrationslejre. Bogen handler først og fremmest om jødeforfølgelsen, men giver også nogle oplysninger om Jehovas vidner i koncentrationslejrene. Der siges for eksempel i bogen:

„Adskilt fra de andre barakker lå nogle særlige isolationsbarakker beregnet til disciplinær behandling. Disse blev for størstedelen beboet af Jehovas vidner, der bar brune trekanter [faktisk var de lilla] og som nægtede at sige ’Heil Hitler’ og at udføre militærtjeneste. For mange betød det døden at de ikke ville afsværge deres pacifistiske religiøse overbevisning.

Det tredje Riges historikere har måske overdrevet omfanget af den tyske kirkes ’modstand’ mod den nationalsocialistiske regering, men få har nævnt det martyrium de 5911 Jehovas vidner der blev arresteret af nazisterne måtte udstå. Over 2000 omkom i koncentrationslejrene.“

Efter en beskrivelse af tilværelsen i koncentrationslejren Buchenwald, hvor 2250 jøder sad indespærret, fortæller bogen at der var „3-400 Jehovas vidner“ i lejren, og at „de var særlig hjælpsomme over for jøderne og endda delte deres brødrationer med dem“.

Forkerte numre

● Det sker vel ikke sjældent at folk bliver en smule misfornøjede når de ser deres telefonregning, men der er sikkert ingen der er blevet mere chokeret end de kunder hvis månedsregninger i 1984 oversteg 100.000 dollars. En kvinde i staten New York modtog en samlet regning på 109.505 dollars; regningen fyldte så meget at den måtte afleveres i fem bundter med varevogn. En mand blev opkrævet 194.657 dollars for mere end 15.000 fjernopkald — alene 1500 var foretaget på én dag. Et firma i Michigan, hvis månedsregning normalt lød på blot nogle få hundrede dollars, fik en regning på 3000 sider, lydende på næsten 321.000 dollars! Heldigvis blev ingen tvunget til at betale disse summer — som skyldtes at bedragere havde foretaget fjernopkald ved hjælp af kreditkort. Man vidste ikke nøjagtigt hvordan tyvene havde fået fat i og udspredt ofrenes kreditkort og telefonnumre. Numrene stammer ikke blot fra tabte eller stjålne kort, men kan være blevet aflyttet eller fundet nedkradset på væggene i telefonbokse. Tidsskriftet U.S.News & World Report fortæller at kreditkortindehavere nu bliver bedt om at anslå hvor mange opkald de vil foretage om måneden; de vil så få besked når dette antal overskrides.

Dødsofre for naturkatastrofer

● „Antallet af dødsofre for naturkatastrofer — oversvømmelser, tørker, jordskælv, orkaner og vulkanudbrud — er i stigning,“ skriver The New York Times. En undersøgelse foretaget på foranledning af Røde Kors i Sverige har vist at antallet af naturkatastrofer er steget med 50 procent i 1970erne, i sammenligning med årtiet før, mens det anslåede antal dødsofre for katastroferne er femdoblet — til 114.000 om året. Årsagen til dette menes at ligge i en kortsigtet udnyttelse af jorden, som formindsker dens „modstandskraft over for voldsomme klimatiske forandringer“, og fattigdom, som tvinger „flere og flere til at bo i katastrofetruede områder“. Begge faktorer forværres af den hurtige befolkningstilvækst.

„I løbet af et gennemsnitsår i 1970erne forårsagede katastrofer store forstyrrelser — ofte kostbare og smertelige — i omkring 44 millioner menneskers liv,“ skriver Times. Eksperter udtaler at katastrofernes virkning kunne begrænses hvis man tog de nødvendige forholdsregler, men at disse ikke prioriteres højt nok. Oversvømmelser og tørker har gjort 1983 til „et rekordår hvad angår katastrofer,“ forlyder det fra officiel side.

Dødbringende efterladenskaber

● „Gennemsnitlig 10 procent af den ammunition der bruges i enhver given krig eksploderer ikke,“ har Arthur Westing fra Det internationale Fredsforskningsinstitut i Stockholm skrevet i det svenske tidsskrift Ambio. „Disse ’krigsrester’ udgør en trussel mod liv og lemmer længe efter at konflikten er afsluttet.“ Som eksempler nævnes omkring 13.000 stykker ueksploderet ammunition fra den anden verdenskrig som i 1978 blev fundet af franske sprængningskommandoer, og omkring 23 millioner granater og 2 millioner bomber som USA efterlod i Indokina. Efterkrigstidens ofre omfatter civile skibe og legende børn. Westing beder våbeningeniørerne „udvikle mere pålidelige brandrør og noget i retning af biologisk nedbrydelige bomber — nogle der bliver uskadelige efter en vis tid,“ skriver Science News.

Den kinesiske Mur går i forfald

● Den kinesiske Mur, der længe er blevet betragtet som et symbol på Kina og som en national arv, er ved at forfalde. En inspektion fra luften af Den kinesiske Mur nord for Peking viste at kun en sjettedel af den er intakt, og at to tredjedele praktisk taget ligger i ruiner. Man træffer nu foranstaltninger til at genopbygge den. „Landbrugere uden for Peking bedes om at tilbagelevere det de har taget fra Den kinesiske Mur og brugt til at bygge huse og svinestier med,“ fortæller The New York Times. Som lokkemiddel har myndighederne lovet at forsyne bønderne med andre bygningsmaterialer. Bestræbelserne på at genopbygge muren vil først og fremmest blive koncentreret om Badaling, et område der ligger 80 kilometer nord for Peking. Man håber at skaffe tilstrækkelige midler til at kunne lade genopbygningen omfatte andre dele af den over 2400 kilometer lange seværdighed. Den kinesiske Mur, der nu er et kendt turistmål, blev fuldført af Ming-dynastiet i det 16. århundrede.

Handel med blod

● Blod er „et industrielt råmateriale“ som kul, metal eller olie, hedder det i det tyske videnskabelige tidsskrift Bild der Wissenschaft. Hvilken nation indkøber mest blodplasma? Det gør Den tyske Forbundsrepublik, som ifølge bladet har det største forbrug af medicinalvarer udviklet af blod, i forhold til befolkningstallet. Men visse farer er forbundet med den internationale handel med plasma. Plasma fra kommercielle forhandlere er ofte inficeret — navnlig med hepatitis-A-virus. Man har også givet udtryk for bekymring med hensyn til „de amerikanske donorers sociale baggrund“.

Moderkagens anvendelsesmuligheder

● „Moderkager fra mennesker forekommer nu i ’proteinberiget’ ansigtscreme, bodylotion og shampoo,“ skriver Parade Magazine. „De benyttes ved behandling af ledegigt, hudirritationer, ja, selv øjensygdomme og gynækologiske lidelser,“ og anvendes desuden i visse former for medicin, salve og vaccine. Førhen var det ren rutine på hospitalerne at smide moderkagerne ud. Disse vejer omkring et halvt kilo, og sælges nu ofte for under en tier stykket til viderebehandling på laboratorier, hvor man udvinder enzymer (proteiner) eller hormoner af dem. „Man kender nu omkring 135 anvendelsesmuligheder for moderkager inden for lægevidenskaben,“ skriver Parade.

Genopbygning indstillet

● „Skudvekslingerne i krigen mellem Irak og Iran kan ikke høres i Babylon, hvor perserkongen Kyros’ hære engang marcherede i triumf på vej til Jerusalem,“ skriver International Herald Tribune. „Men konflikten er mærkbar her.“ Iraks bestræbelser på at genskabe det gamle Babylons herlighed er blevet indstillet på grund af krigen. Uden et ord vises de besøgende nu gennem den genopbyggede port for at se de spredte ruiner der er tilbage af det engang så stolte Babylon. Hverken guiderne eller de opsynsmænd som holdt orden i området er der længere — de deltager i krigen eller tager sig af mere presserende anliggender i Baghdad, 90 kilometer mod nord.

Farerne ved breakdance

● Den nye modedans, breakdance, kan give ikke så få kvæstelser. Læger advarer om at man let kan komme til at presse sit legeme til at yde mere end det kan klare, med brækkede ben, sprængte senebånd eller endnu alvorligere skader til følge. En 25-årig mand forfejlede et vanskeligt spring, brækkede halsen og blev lammet i arme og ben. Andre har brækket armene under forsøg på at stå på én hånd. Fra kiropraktorer lyder der også advarende røster om at breakdance kan beskadige rygraden i alvorlig grad. De der er ude af form eller ikke er helt så smidige som de har været, er særlig udsatte for alvorlige skader, siger lægerne.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del