Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g85 8/5 s. 11-14
  • Den danske bibels historie

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Den danske bibels historie
  • Vågn op! – 1985
  • Underoverskrifter
  • Bibler fra reformationstiden
  • Resen-oversættelsen
  • En frugtbar tid for privatoversættelser
  • Den autoriserede oversættelse af 1931 og 1948
  • Der kommer stadig nye oversættelser
  • En ny dansk bibel!
Vågn op! – 1985
g85 8/5 s. 11-14

Den danske bibels historie

Vi bringer her den tredje artikel i serien om Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter. Fjerde og sidste del følger i næste nummer.

PÅ Det kongelige Bibliotek i København opbevares et håndskrift fra omkring 1480, som indeholder de tolv første bøger af Bibelens hebraiske skrifter i dansk oversættelse. Det er så vidt vides den ældste bibeloversættelse til dansk, og den har næppe været kendt uden for en snæver kreds. Sandsynligvis er den foretaget af en jysk munk eller gejstlig, som har oversat meget ordret fra den latinske Vulgata, den katolske kirkes autoriserede bibel.

Ude i Europa var man på denne tid begyndt at udnytte den nylig opfundne bogtrykkerkunst til fremme af Bibelens udbredelse. I Danmark, som i flere andre lande, var det imidlertid det protestantiske oprør mod romerkirken, Reformationen, der for alvor satte skub i arbejdet med at oversætte og trykke Bibelen på det lokale sprog. Den hellige Skrift var netop den autoritet protestantiske teologer som Luther, Zwingli, Calvin og herhjemme Hans Tausen satte op imod pavestolens autoritet, og skulle de vinde den del af kirkestriden der ikke drejede sig om fyrsternes og biskoppernes verdslige magt, men om menighedens tro, var det vigtigt at Bibelen kunne læses på modersmålet.

Bibler fra reformationstiden

Det første initiativ udgik fra den landflygtige Christian II, der lod udarbejde en oversættelse af Det nye Testamente på grundlag af Luthers tyske og Erasmus af Rotterdams latinske udgaver. Den kom på tryk i 1524. Enkelte steder har den gode og præcise gengivelser, for eksempel i Mattæus 5:29: „Om dit højre øje er dig årsag til fald,“ hvor senere oversættelser har det dårligere udtryk „forarger dig“. Men ellers blev sproget af samtiden kritiseret kraftigt for at være mere tysk og latin end dansk.

Allerede fem år efter, i 1529, udgav Christiern Pedersen en oversættelse af Det nye Testamente, mens han var sammen med Christian II i Holland. Også han oversatte fra latin, men denne gang på et letfatteligt, klart og udtryksfuldt dansk. Han gav teksterne dansk lokalkolorit ved at kalde ypperstepræsterne „Bisperne“ (Mattæus 2:4) og synagogetjeneren „Degnen“ (Lukas 4:20). Denne oversættelse blev hurtigt populær, og allerede efter to år måtte der trykkes et nyt oplag.

Efter at Christiern Pedersen i 1531 havde udgivet Davids Salmer, blev han af Christian III opfordret til at oversætte hele Bibelen på grundlag af Luthers tyske oversættelse. Dette fuldførte han i 1543, men hans oversættelse blev aldrig trykt.

Samme år havde Hans Tausen fået privilegium på at udgive sin oversættelse, men heller ikke den blev trykt. Tausen kunne hebraisk og oversatte efter grundteksten, men desværre har vi i dag kun hans oversættelse af Mosebøgerne, som han havde fået udgivet i 1535. De er gengivet i et folkeligt sprog med fynsk særpræg.

Da Reformationen var blevet gennemført i Danmark i 1536, var der et stærkt ønske om at få hele Bibelen på dansk. Kong Christian III valgte at lade Christiern Pedersens oversættelse revidere af en kommission som fik det udtrykkelige pålæg at nærme sig Luthers tekst så meget som muligt. I 1550 udkom Christian III’s Bibel i 3000 eksemplarer, et virkelig smukt stykke boghåndværk i folioformat, smykket med mange tyske træsnit. En sådan pragtbibel kunne aldrig blive hvermands eje. Kun rigmænd, herremænd og kirkerne havde råd til at betale de fem daler som den kostede. (Fem daler svarede til prisen på 30 tønder rug eller en god okse.)

Denne danske Lutherbibel blev en i sproglig henseende meget vellykket dansk bibel, som bevarede sin popularitet helt ind i det nittende århundrede. Den udkom næsten uændret i 1589 som Frederik II’s Bibel, og revideret af Hans Poulsen Resen i 1633 som Christian IV’s Bibel og i 1670 som Frederik III’s Huus- og Reysebibel. Så sent som i 1836 skriver Jacob Christian Lindberg i fortalen til sin bibeloversættelse at han anser 1550-oversættelsen for „endnu indtil denne Dag . . . den bedste danske Bibel“.

Resen-oversættelsen

I 1607 udkom for første gang en dansk oversættelse foretaget helt efter hebraisk og græsk grundtekst. Oversætteren var Hans Poulsen Resen, og han vandt stor anerkendelse for sin nøjagtige og ordrette gengivelse af grundteksten, men hans lærde sprog var for tungt og knudret til at oversættelsen kunne blive den „hjemmenes bibel“ som den skulle have været.

Da Resens oversættelse i 1647 var blevet revideret af Sjællands biskop Hans Svane, udkom den såkaldte Resen-Svanningske Bibel. Fra nu af og helt ind i det 19. århundrede havde Danmark således to sideløbende bibeloversættelser: den velklingende, men ikke helt nøjagtige Lutherbibel fra reformationstiden og Resens nøjagtige, men vanskeligt forståelige oversættelse. Det blev Resens tekst der sejrede i det lange løb, om end revideret.

Efter at den var blevet revideret igen i 1730rne, blev den i 1740 trykt af Det kongelige Vajsenhus som Christian VI’s Bibel. Christian VI nedsatte desuden en kommission som skulle „faa vor danske Bibelversion bragt til den Fuldkommenhed, at den paa godt og forstaaeligt Dansk udtrykker Grundtextens rette Mening“. I årene 1742-52 udsendtes Det nye Testamente og Mosebøgerne, men så gik arbejdet i stå.

Da Det danske Bibelselskab var blevet oprettet i 1814, kom der i 1819 en revision af Resens Nye Testamente, men først i 1871 kom der en revision af Vajsenhus- bibelens Gamle Testamente fra 1740; og sammen med en ny revision af Det nye Testamente i 1907 blev Resens oversættelse fra 1607 hermed for sidste gang udgivet som den officielle danske bibel. Den fungerede som sådan et godt stykke ind i det tyvende århundrede.

En frugtbar tid for privatoversættelser

Det ville sprænge rammerne for denne lille artikel at give en separat omtale af hver eneste privatoversættelse som blev udgivet i perioden 1780-1926. Alle disse oversættelser vidner om det behov mange har følt for et alternativ til den officielle kirkebibel. Samtidig afspejler de en religiøs brydningstid som ikke stod tilbage for reformationstiden med hensyn til iver efter at læse og udbrede Bibelen.

Blandt oversættelserne er der to hele bibler, nemlig én udarbejdet under ledelse af Christian H. Kalkar, der var sognepræst i Gladsaxe og Herlev, og én af magister Jacob Christian Lindberg, som var en ivrig tilhænger af Grundtvig.

Af særlig interesse for dette blads læsere vil det være at flere oversættelser gengiver Guds hebraiske egennavn med enten Jehova eller Jahve. (Se oversigten Danske privatoversættelser 1780-1985.) I forordet til Johann David Michaëlis’ oversættelse af Det gamle Testamente, oversat fra tysk af J. Bech, siges der blandt andet: „I en classisk Authors Oversættelse vil man dog ikke giøre sig mindste Betænkning over at bruge de Navne Jupiter, Apollo, Diana: og hvorfor skulde da den eeneste sande Guds Navn være mindre vellydende? Jeg seer altsaa ikke, hvorfor jeg ei skulde bruge Navnet Jehova i den tydske Bibel.“ I Kalkars oversættelse bemærker forordet lakonisk: „At Udtrykket Jehova er brugt istedetfor ’Herren’ behøver vel intet Forsvar.“

Den autoriserede oversættelse af 1931 og 1948

I 1919 fik en oversættelseskommission på fem medlemmer til opgave at skabe en kirkelig bearbejdelse af Buhls videnskabelige oversættelse fra 1910. Prøveoversættelsen, som forelå i 1923-29, blev autoriseret i 1931 og er stadig den danske kirkes officielle oversættelse af De hebraiske Skrifter.

Tekstmæssigt betød den nye oversættelse et afgørende brud med 1871-oversættelsens bogstavtro gengivelse af den masoretiske tekst; mange steder afveg den herfra og fulgte i stedet Septuaginta eller en anden af oldtidens græske, syriske eller latinske oversættelser. Dette fik de myndigheder der skulle godkende at den blev autoriseret, til at foranledige at der blev trykt en bibeludgave med et tekstkritisk noteapparat ved Flemming Friis Hvidberg. Formålet med denne bibeludgave (1942) var, som det fremgår af forordet, at have en version af 1931-oversættelsen, „i hvilken alle Ændringer af den overleverede hebraiske Konsonant- og Vokaltekst var tydeligt afmærket“.

Sprogligt var den nye oversættelse en tiltrængt fornyelse. Alligevel gik nyskabelsen ikke konsekvent i retning af et mere ungt og nutidigt sprog. I et forsøg på at give især Salmernes bog en særlig poetisk sprogform anvendte oversætterne et væld af gamle ord, bøjningsformer og sætningskonstruktioner.

I 1930 begyndte en kommission på fem medlemmer at skabe en tidssvarende oversættelse af De græske Skrifter. Det skete igen på initiativ af Det danske Bibelselskab. En prøveoversættelse kom i 1942, og denne blev autoriseret i 1948.

Der kommer stadig nye oversættelser

I tiden efter den anden verdenskrig er der kun udgivet få privatoversættelser. De vigtigste af dem har været oversættelser af Bibelens græske skrifter. I 1953 kom Peter Schindlers originale og uhøjtidelige oversættelse. I 1974 kom Anna Sophie og Paul Seidelins oversættelse, udarbejdet og trykt på initiativ af Det danske Bibelselskab; sprogligt tager den især sigte på at være velegnet til oplæsning. Den er hidtil udkommet i 175.000 eksemplarer. Samme år udkom Ny Verden-oversættelsen af De kristne græske Skrifter, en meget ordret oversættelse, udgivet af Vagttårnets bibelselskab. Den er udkommet i 150.000 eksemplarer. Af Bibelens hebraiske skrifter har overrabiner Bent Melchior foreløbig udsendt fire af de fem Mosebøger (1977-84).

Fra Det danske Bibelselskab er der kommet prøveoversættelser af Salmernes bog, Davids Salmer, af Esajas’ bog, Jesaja, og af Første Mosebog og Anden Mosebog (kap. 1-15), Da Gud skabte (1977-85). Oversættelsen er foretaget af oversættergrupper ved universiteterne i Århus og København, og projektet tager sigte på en ny autoriseret oversættelse af alle Bibelens hebraiske skrifter. Om det tekstsyn der ligger til grund for arbejdet siges der blandt andet: „På enkelte steder har vi foretrukket læsemåder, der er bevidnet af de gamle oversættelser . . . Septuaginta . . . Peshitta . . . Som hovedregel har vi dog nok følt os mere forpligtede til at holde os til den hebraiske tekst, end f.eks. oversætterne af 1931-oversættelsen gjorde.“

I forordet til Davids Salmer står der meget interessant: „Efter forudgående aftale med Det danske Bibelselskab var det hensigten at gennemføre oversættelsen med anvendelse af det jødisk-hebraiske gudsnavn, Jahve, . . . Men brugen af navnet Jahve er stødt på indvendinger, der i alt væsentligt er begrundet ud fra hensynet til dansk bibeltradition og forholdet til Det nye Testamente, og forsøget blev derfor opgivet.“

En ny dansk bibel!

Det er en stor glæde for dette blads udgivere at kunne slutte denne gennemgang af den danske bibels historie med at nævne den nyeste oversættelse af hele Bibelen på dansk, nemlig Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter. Denne ordrette og konkordante oversættelse til nutidsdansk udmærker sig blandt andet ved at anvende Guds personlige navn, Jehova, alle de steder hvor det bør stå. Den nye oversættelse anbefales hermed til vore læsere.

[Ramme på side 12, 13]

Danske privatoversættelser 1780-1985

1780:

Chr. Bastholm, Det Nye Testamente

1781:

J. C. Schönheider, Salomos Tankesproga

1784:

N. E. Balle, Pavli mindre Breve

1785:

J. D. Michaëlis, Det Gamle Testament*

1794:

O. Høgh-Guldberg, Det Nye Testamente

1801:

T. Bloch, St. Pauli Fiorten Apostoliske Rescripter

1817:

C. J. Boye, Davidsharpen, Udvalgte Psalmer

1828-30:

J. Møller og R. Møller, Det Gamle Testamentes poetiske og prophetiske Skrifter*

1836-37:

P. N. Frost, Det gamle Testamentes historisk-canoniske Bøger

1837-56:

J. Chr. Lindberg, hele Bibelen

1847:

Chr. Kalkar m.fl., hele Bibelen*

1850:

C. Rothe, Davids Psalmer

1850:

F. J. Heise, Davids Psalmer

1855:

V. Heise, Udvalgte Stykker af det gamle Testament

1862-65:

C. Hermansen, Psalmerne og Propheten Esaias

1862-73:

K. F. Viborg, de fire evangelier

1865:

D. G. Monrad, Propheten Esaias, Hiob og Psalmerne

1872:

K. F. Viborg, Salomos Højsang

1881:

A. Sørensen, Den nye Pagts historiske Bøger

1887-92:

T. Skat Rørdam, Det Ny Testament

1891-94:

A. A. Wolff, De Fem Mosebøger med Haphtaroth (jødisk)

1893:

J. L. V. Hansen, Vor Herres Jesu Christi Nye Testament (katolsk)

1895:

A. Sørensen, Den nye Pagts Breve

1902-05:

E. Brandes, Jesaja* og Salmerne*

1906:

O. Offerdahl, Salmernes bog (katolsk)

1906:

E. Brandes, Job* og Prædikeren

1910:

F. Buhl m.fl., Det gamle Testamente*

1926:

S. Konstantin-Hansen, Den nye Pagts Skrifter

1932:

E. Rosenørn-Lehn, Det Nye Testamente (katolsk)

1943:

P. V. Rubow, Første Mosebog

1944:

Det ny Testamente gengivet af danske digtere

1953:

P. Schindler, Ny Testamente (katolsk)

1964:

J. Munck og S. Pedersen, Apostlenes Gerninger

1974:

A. S. og P. Seidelin, Det NYE Testamente

1974:

Ny Verden-oversættelsen af De kristne græske Skrifter*

1977:

N. Hyldahl, Paulus’ breve

1977-84:

B. Melchior, De Fem Mosebøger I-IV (jødisk)

1985:

Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter*

[Fodnote]

a Gengiver Guds personlige navn med Jehova eller Jahve.

[Illustration på side 11]

Titelbladet til Christian III’s Bibel, den første komplette bibel på dansk

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del