Unge spørger:
’Er hash og marihuana skadeligt?’
„Bare propaganda alt sammen.“ Sådan plejede en ung mand ved navn David at sige om alt det skræmmende han hørte om marihuana. Når alt kom til alt havde han venner som brugte stoffet hyppigt, og de faldt ikke ligefrem som fluer. Så vidt han vidste var ingen af dem døde af lungekræft, blevet hjerneskadet eller blevet sterile fordi de havde røget marihuana. Derfor begyndte David selv på det.
MANGE unge ’lukker af’ ligesom David over for det de ser som propaganda imod hash og marihuana. En undersøgelse har afsløret at næsten halvdelen af en gruppe unge marihuanarygere ikke mente at stoffet var skadeligt. Og hvordan virker forsøg på at skræmme unge til at tro at det er skadeligt? Bladet Journal of Drug Education bemærker: „Skrækkampagner imod narkotikamisbrug har vist sig forholdsvis virkningsløse.“
Dertil kommer at selv eksperterne tilsyneladende ikke kan blive enige om hvorvidt hash og marihuana gavner eller skader. Bladet Science har bragt en artikel som sagde: „Den mulighed at brug af marihuana kan være risikabel har splittet videnskabsfolk bemærkelsesværdigt . . . Den troskyldige som søger vejledning har ofte svært ved at vide hvem han skal tro på.“
Hvorfor er der da så stor uenighed om hash og marihuana? Er det blot skræmmetaktik når nogle taler imod stofferne? Det har mange unge mistanke om. En 15-årig siger: „Jeg tror at en masse trykkes for at skræmme os. Jeg er ikke blevet overbevist af noget af det jeg har læst.“ Sandt nok bør man ikke tro alt det man læser. Ordsproget siger: „Den uerfarne tror hvert ord,“ men fortsætter: „Men den kloge overvejer sine skridt.“ Eller som et andet vers fra Bibelen siger: „Enhver der er klog handler med kundskab.“ (Ordsprogene 14:15; 13:16) Du skylder derfor dig selv at finde frem til kendsgerningerne om hash og marihuana, så du kan træffe en fornuftig afgørelse om dit forhold til det. Lad os begynde med at sætte os ind i hvorfor der er så stor uenighed om emnet.
Hvorfor er der uenighed?
Først og fremmest er cannabis et stof der er yderst svært at undersøge. Kemisk set er marihuana en ’blandet landhandel’ med en røg der består af over 400 kemiske forbindelser. Af disse findes over 50 ved navn cannabinoider kun i hash og marihuana. Sandt nok regnes kun ét af disse kemikalier — delta-9-THC — for det egentlige rusmiddel. Men cannabis dyrkes under forskellige forhold og kan derfor veksle stærkt i kvalitet og virkning fra gang til gang. Forsøgsresultater kan altså let være upålidelige.a Sagen bliver endnu mere indviklet af at hash og marihuana normalt inhaleres, ikke indsprøjtes. Det er derfor meget vanskeligt at give forsøgspersoner en kontrolleret dosis, for slet ikke at tale om at give dem en indsprøjtning med delta-9-THC. Videnskabsfolk kan heller ikke ad den vej finde frem til kemikaliets virkning på mennesker når det inhaleres sammen med over 400 andre kemikalier.
Sund fornuft siger at det er skadeligt at indånde usunde dunster, men det er ikke let at bevise det. Kræftfremkaldende kemikalier virker langsomt og snigende. Derfor tog det lægerne over 60 år at erkende at cigaretrøg fremkalder kræft. Når man ikke ser hash- og marihuanarygere falde døde om nu, betyder det altså ikke at stofferne er uskadelige. Man kan på den anden side heller ikke med sikkerhed sige at hash- og marihuanarygere en dag vil få lungekræft. Det kan vare mange år før nogen ved hvad de 400 kemikalier i marihuana egentlig gør ved organismen.
Skyldigt til uskylden er bevist
Det kan derfor ikke undre at der hersker så mange modstridende meninger om disse populære stoffer. Men unge som tror at der så er ’grønt lys’ for at ryge hash og marihuana, tager grundigt fejl! Biologiprofessor George K. Russell minder i sin bog Marihuana Today om at „der blandt farmakologer er almindelig enighed om at et narkotisk middel må regnes for skadeligt indtil det modsatte er bevist“! — Kursiveret af os.
Læger har af bitter erfaring lært hvor risikabelt det er at kalde bestemte midler uskadelige før der ligger årelange forsøg og undersøgelser til grund. I 1950erne udviklede videnskabsfolk et sovemiddel der blev lovprist som helt risikofrit. Hundreder af gravide kvinder tog det. Og så begyndte de at føde deforme spædbørn. Thalidomidkatastrofen er en dyster påmindelse om det kloge i at anse et lægemiddel for skyldigt til uskylden er bevist.
Undersøgelsen på Jamaica
Hvorfor har anerkendte publikationer da tilsyneladende stiltiende, om ikke åbenlyst, billiget brugen af marihuana? For eksempel har Psychology Today skrevet: „Der findes kun få klare vidnesbyrd om at [marihuana] er skadeligt.“ Denne slutning hvilede dog hovedsagelig på en meget omtalt undersøgelse foretaget på Jamaica. Bladet kaldte denne undersøgelse „et strålende stykke antropologisk forskning“.
Ved første øjekast forekommer undersøgelsen autoritativ. Når alt kommer til alt blev den foretaget for intet ringere end USAs Nationalinstitut for Mentalhygiejne. Et hold antropologer rejste til Jamaica (hvor ganja, en stærk form for marihuana, har været udbredt i generationer) og udvalgte en gruppe på 30 ganja-storrygere og 30 ikke-rygere. De blev underkastet en række lægeundersøgelser. Hvad viste de? Bogen Marihuana Today beretter at „ingen betydningsfulde forskelle“ mellem rygere og ikke-rygere blev konstateret. Marihuana-forkæmperne jublede! ’Endelig har man bevist at marihuana er uskadeligt,’ ræsonnerede de.
Men hvor ’strålende et stykke antropologisk forskning’ var undersøgelsen på Jamaica? Eksperter har sat fingeren på en betydningsfuld brist: Kun rygere ved godt helbred som „fungerede tilfredsstillende i samfundet“ blev udvalgt til undersøgelsen! Intet under at „ingen betydningsfulde forskelle“ mellem rygere og ikke-rygere lod sig konstatere! Forskerne kan have udelukket dem der fysisk og følelsesmæssigt havde taget skade af marihuana, fra undersøgelsen.b Undersøgelsen er også blevet kritiseret for at have betjent sig af sjuskede laboratorieprocesser og utilstrækkelige undersøgelsesprocedurer. Dr. Carlton Turner, en autoritet på feltet, blev citeret for at have sagt at undersøgelsen, til trods for al den opsigt den vakte, „aldrig blev offentliggjort i noget videnskabeligt tidsskrift. Den kunne ikke stå for en videnskabelig prøve“.
Men måske kommer de mest tungtvejende vidnesbyrd mod undersøgelsen på Jamaica fra det personale som har fulgt og behandlet ganjarygere gennem årene. Dr. John A. S. Hall, der fra 1965 havde virket som ansvarlig for den medicinske afdeling på Kingston-hospitalet på Jamaica, gjorde for eksempel i 1972 indsigelse mod påstandene om at marihuana er uskadeligt. Han fortæller at lungelidelser og alvorlige følelsesmæssige forstyrrelser er almindelige blandt storforbrugere af ganja.
„Alvorlig ængstelse på landsplan“
Til trods for al uenigheden har videnskabsfolkene fundet frem til nogle sikre kendsgerninger om hash og marihuana. For nylig bekostede det offentlige i USA en undersøgelse af emnet ved det ansete Institut for Lægevidenskab — et „uafhængigt videnskabeligt råd som ikke har tilkendegivet sin stillingtagen på dette stærkt omstridte felt“. Instituttets ekspertpanel studerede i tusindvis af forskningsrapporter og nåede til denne dystre slutning: „Det videnskabelige materiale som til dato er offentliggjort, tyder på at marihuana har en lang række psykiske og biologiske virkninger, hvoraf nogle, i det mindste under bestemte betingelser, er skadelige for helbredet . . . Vor hovedkonklusion er at den smule vi med sikkerhed ved om marihuanas virkning på helbredet — og alt det vi nærer begrundet mistanke om — berettiger til alvorlig ængstelse på landsplan.“ — Kursiveret af os.
Hvordan bør kristne se på sagen? Bibelen befaler dem at undgå vaner som ’besmitter kødet’. (2 Korinther 7:1) Den befaler dem også: „Værn om . . . evnen til at tænke.“ (Ordsprogene 3:21) Men er der sikre vidnesbyrd om at hash og marihuana udgør en reel fare for ens sind og krop? I kommende artikler vil vi gå nærmere ind på disse emner.
[Fodnoter]
a Videnskabsfolk siger at den marihuana som fås i De forenede Stater i dag, er mere end fem gange så stærk (målt i indhold af THC) som den der blev brugt for blot få år siden! Det forklarer sandsynligvis hvorfor tidligere forsøg med marihuana ofte mundede ud i den konklusion at stoffet var forholdsvis uskadeligt.
b Udvælgelsen af forsøgspersoner udgør et dilemma for videnskabsfolk. Hvis syge eller følelsesmæssigt uligevægtige marihuanarygere deltager i en undersøgelse, vil nogle hævde at intet beviser at deres problemer skyldes marihuanaen.
[Tekstcitat på side 14]
’Den smule vi med sikkerhed ved om marihuanas virkning på helbredet berettiger til alvorlig ængstelse på landsplan.’ — Instituttet for Lægevidenskab, i rapporten Marijuana and Health.
[Illustration på side 13]
Unge tvivler på at hash og marihuana er skadeligt når de ser veluddannede folk bruge stofferne