Vi betragter verden

Sult truer familietradition

● Hungersnøden truer ikke blot mange på livet, men bryder også gamle traditioner. I de områder af Chad hvor sulten hærger, trues en tradition der pålægger folk at tage sig af selv fjerne slægtninge hvis de er i fare for at dø af sult, skriver The New York Times. Velnærede forældre i følgeskab med udhungrede børn er ikke længere noget særsyn, siger dr. Jan van Erps, en belgier der har boet i den centrale del af Chad i adskillige år, og Catherine Joguet, en fransk sygeplejerske der arbejder sammen med ham. De mener at nogle forældre lader deres syge børn dø for at kunne give den sparsomme mad til familiemedlemmer der har større chance for at overleve. „I familierne er det mændene der spiser først, dernæst spiser kvinderne og til slut spiser børnene,“ fortæller Jan van Erps. „Fætre og kusiner er ikke længere velkomne når de kommer for at få del i den sparsomme mad.“

Ventetid

● Indbyggere i Sovjetunionen bruger årligt 65 milliarder timer på at stå i kø, og 80 procent af tiden tilbringes i fødevarekøer, skriver Vasily D. Patrushev i bladet Izvestia, der udkommer i Moskva. Patrushev, der arbejder i afdelingen for arbejde og fritid ved et sociologisk forskningsinstitut og som er ekspert i køer, tilføjer at den samlede ventetid svarer til 35 millioner heltidsansattes arbejdstid. „Det er en udbredt misforståelse at køerne skyldes knaphed på varer,“ siger han. „Den kø vi alle har så meget imod, tager sig ikke slem ud i forretningens bøger. Køen udgør faktisk en levende, ubrudt transportør af kunder, og sikrer at forretningen når sit salgsmål.“ Izvestia bringer desuden et brev fra en økonom der giver udtryk for at forretningerne ikke er interesseret i at overstige det månedlige salgsmål „af frygt for at et endnu højere mål vil blive pålagt dem i fremtiden“, hvilket ville skabe mere arbejde for forretningerne.

Plastic i havene

● „Verdenshavene og oceanerne der allerede er forurenet med spildolie, giftige kemikalier og radioaktivt affald, tilsmudses nu med en ny og snigende form for forurening — plasticaffald,“ skriver The New York Times. Ifølge Det nationale videnskabernes Akademi i Amerika dumper kommercielle fiskerflåder — en væsentlig forureningskilde — årligt over 24 millioner kilo plasticemballage i havene og mister over 135 millioner kilo fiskeudstyr af plastic, deriblandt net, snører og bøjer. Det anslås at der årligt er fra én til to millioner havfugle og over hundrede tusind havpattedyr der dør af at spise små plasticstykker eller ved at blive infiltret i plasticnet.

Flere transplantationer

● „Læger der [for nylig] mødtes på Stanford University forudsagde at der ved slutningen af dette årti årligt vil blive udført op til 700 hjertetransplantationer i USA,“ oplyser New Scientist. „Dette svarer til omkring fem gange det nuværende antal.“ Dette indgreb blev så godt som opgivet i 1970erne fordi de fleste patienter døde inden for nogle få uger. Takket være et stof ved navn cyclosporine A, som hæmmer den funktion der får legemet til at afstøde fremmed væv, lever patienterne imidlertid længere nu. „Over 80 procent af Stanfords patienter lever stadig efter et år, og 67 procent lever længere end tre år,“ hedder det i rapporten. Selve operationen koster i Amerika 80.000 dollars. Hertil skal lægges 45.000 dollars til undersøgelser før og pleje efter operationen. Regeringen overvejer nu hvem der i fremtiden skal betale for disse operationer.

Indbringende forretning

● Siden 1979 har hundrede tusind mennesker hver betalt mellem 25 og 35 dollars (275-385 kroner) til et firma i staten Illinois — ét af en lang række lignende firmaer i De forenede Stater  — for at få opkaldt en stjerne efter dem selv eller en af deres kære. De får at vide at navnene „vil blive katalogiseret i en bog der senere vil blive beskyttet ved copyright i kongresbiblioteket,“ oplyser en pressemeddelelse fra kongresbiblioteket. Men copyright på en bog kan ikke give stjernenavne officiel status, forklares det i meddelelsen. Kun Den internationale Astronomiforening, der ligger i Paris, kan tildele stjernerne deres officielle navne. En repræsentant for astronomiforeningen siger: „Vi ser med skepsis på denne affære med stjernenavnene.“

Aske i kredsløb

● I Florida har en sammenslutning ved navn Celestis Group (Himmelgruppen), bestående af bedemænd og ingeniører, engageret et privat firma, Space Services, Inc., til i slutningen af 1986 eller i 1987 at sende asken af afdøde mennesker i kredsløb om jorden. For at dette kan lade sig gøre vil „Himmelgruppen“ brænde de jordiske rester af de afdøde der er tilmeldt ordningen, indtil asken kan være i en kapsel på 1 × 3,2 centimeter. Der kan være ikke færre end 13.000 af disse kapsler i satellitten fra Space Services. Ved hjælp af teleskoper vil slægtninge til de afdøde kunne se satellitten når den passerer på himmelhvælvingen. Prisen for at blive „bisat“ i rummet er skyhøj: 3900 dollars (43.000 kroner) pr. person.

Frygt for AIDS i Storbritannien

● „I Storbritannien har det givet anledning til stor frygt at en fængselspræst fra den engelske statskirke er død af AIDS,“ skriver The Globe and Mail fra Toronto i Canada. Den 38-årige præst var nummer 52 der døde af AIDS i Storbritannien. „Vi får telefonopringninger fra respektable kvindelige kirkegængere der har drukket vin af samme kalk“ som præsten, fortæller embedslægen dr. Anthony Kirkland. „De er bekymrede for om de er blevet smittet, men jeg kan forsikre dem om at de absolut ikke har noget at være bange for.“ Kirkland oplyser at præsten var homoseksuel. Men, tilføjer han, „han holdt de to sider af sin tilværelse fuldstændig adskilt.“

Alkohol og narkotika

● En undersøgelse foretaget af sundhedsvæsenet i staten New York viser at 20 procent af New Yorks teenagere ryger, 55 procent drikker alkoholiske drikke og 65 procent har prøvet at tage narkotika. Undersøgelsen er baseret på telefonsamtaler med 1214 teenagere i alderen 13 til 19 år, og er repræsentativ for statens 2,1 millioner unge. På dette grundlag har man kunnet slutte at der af de 1.183.000 teenagere der drikker alkohol, er 36 procent som drikker mindst en gang om ugen og at 21 procent drikker meget, det vil sige fem genstande eller derover pr. gang. Ifølge denne undersøgelse har 30 procent af New Yorks teenagere prøvet at tage marihuana.

Maskinskrivning med øjnene

● Nogle ingeniører i byen Ottawa i Canada har udviklet et par briller der gør det muligt at skrive på maskine ved hjælp af ’øjenkommando’, skriver The Medical Post fra Toronto. Hvordan virker de? Brillerne er forbundet med en datamat og en printer. I et af glassene er der en tavle med over 60 forskellige karakterer — alfabetet, de nødvendige skilletegn og en række kommandoer — sammen med en sensor der kan registrere hvilken karakter brillebærerens øje fokuserer på. Efter en vis „dvæletid“, som regel et halvt sekund, bekræftes valget ved at den pågældende karakter oplyses af et rødt lys. Efter endnu et halvt sekund bipper datamaten som tegn på at karakteren er blevet oplagret i dens hukommelse. Budskabet kan også udskrives på papir hvis blot brugeren fokuserer på den karakter der repræsenterer printeren. „Opfindelsen forventes at åbne en helt ny verden for en del alvorligt handicappede,“ skriver bladet.

Farer i paradiset

● I de fleste byer er det bilulykker der forårsager det største antal kvæstelser, men sådan er det ikke i de øde egne. I visse områder af Papua-Ny Guinea er det for eksempel træer der udgør den største fare, skriver British Medical Journal. Nogle forskere har analyseret indlæggelserne på et hospital i provinsen Milne Bay og konstateret at 41 procent af sårene og kvæstelserne havde at gøre med træer. Nogle af de sårede var faldet ned fra træer eller var blevet ramt af en faldende træstamme eller en kokosnød — der med en kraft der svarer til næsten 900 kilo kan ramme en mand som står på jorden. Man forestiller sig normalt at beboere på tropiske øer tilbringer dagen med at sidde under et træ, men forskerne slutter: „De fleste beboere i landsbyerne arbejder hårdt ved at beplante deres have og sætter ofte livet på spil ved at kravle op i deres højeste træer for at høste frugterne.“