En mand og hans vision

HAN blev født den 28. december 1856 i byen Staunton i den amerikanske stat Virginia. Han begyndte først at gå i skole da han var ni år, men drev det til at beklæde en lærestol ved Princeton University. Derefter gik han ind i politik. Denne beslutning skulle komme til at give ham hans største triumf, men også hans største kvaler.

Hans navn var Woodrow Wilson, og han havde en vision om indførelse af fred blandt menneskene. Hans skygge som fredsstifter falder stadig over vor krigshærgede jord. På grundlag af hans fredsplan stræber politikere og diplomater stadig for at skabe fred i verden.

Hvad skete der med Wilsons vision? Havde han en løsning på hadets, krigens og blodsudgydelsens problem?

I 1913 blev Woodrow Wilson De forenede Staters 28. præsident. I det følgende år udbrød „den store krig“ i Europa. Det var en krig med død og vold i skyttegravenes mudder, på baggrund af øresønderrivende artilleriild, maskingeværsalver og gasangreb. Det var en nedslagtning i stor målestok.

I begyndelsen indtog amerikanerne en afvisende holdning til indblanding i den europæiske kæmpebrand. De foretrak at holde sig fri af kampen mellem Europas stormagter. Nøgleordet var neutralitet.

Præsident Wilson, der var presbyterianer, var meget religiøs og idealistisk. Han nærede et oprigtigt ønske om at bevare Amerikas neutralitet og isolation. Men der indtraf begivenheder som han ikke havde herredømme over. I 1915 sænkede en tysk undervandsbåd passagerdamperen Lusitania, hvorved 128 amerikanere omkom. Men Wilson nægtede at erklære Tyskland krig. I 1916 blev han under slagordet „Han sørgede for at vi ikke kom i krig“ genvalgt som De forenede Staters præsident.

„Verden må sikres for demokratiet“

Det følgende år erklærede tyskerne at deres undervandsbåde ville angribe alle skibe, neutrale såvel som krigsførende. Det betød at amerikanske skibe ikke længere var sikre på det åbne hav. Wilson havde tilsyneladende ikke noget alternativ. Modvilligt erklærede han Tyskland krig, idet han sagde: „Det er forfærdeligt at skulle føre dette store, fredelige folk i krig, ind i den frygteligste og mest katastrofale af alle krige, en krig hvor selve civilisationen synes at stå på spil.“

I en tale til kongressen sagde han at De forenede Stater ville kæmpe for „fuldstændig fred i verden og for befrielse af verdens folkeslag“. Derefter sagde han de berømte ord: „Verden må sikres for demokratiet.“ Den 6. april 1917 godkendte kongressen hans afgørelse. Han blev hyldet af de lovgivende forsamlinger og af folk i almindelighed. Men selv triumferede han ikke. „Tænk over hvad det var de klappede ad,“ sagde han senere til en af sine assistenter. „Det budskab jeg fremholdt i dag, varslede død for vore unge mænd. Noget højst besynderligt at klappe ad.“ Få minutter senere „tørrede han de store tårer bort der var i hans øjne, lagde hovedet ned på kabinetsbordet og græd som et barn“. — Mr. Wilson’s War, af John Dos Passos.

Amerika var ikke længere neutralt. Wilsons land var nu indblandet i den værste krig som menneskeheden indtil da havde oplevet.

[Kildeangivelse på side 3]

National Archives